Bilhistorisk Tidsskrift  No. 2   Marts  1958   side  2

 

 

 
KLUB-NYT

    Onsdag den 12. februar afholdtes der ordinært medlemsmøde i Palæ-
konditoriet i Bredgade. Formanden aabnede mødet og forlod derpaa for-
samlingen, hvorefter aftenen hengik med hyggelig bilsnak mand og mand
imellem. Mange var mødt frem, og blandt gæsterne saas hr. arkitekt P.
Tybjerg i en højelegant Rolls-Royce 20/25 HP victoria sedan fra 1930.
Hr. Tybjerg er nu blevet medlem af klubben.
    Der var megen frugtbar diskussion; saaledes udkæmpede flyver Pors
Nielsen (Mercedes 36/220 S 1927) og redaktør Tage Schmidt (MGÅ) en iv-
rig om interessant disput om emnet "sportsvogn - og hvornaar". Ret en
forfriskende debat.

   Paa grund af automobiludstillingen ,i Forum fremrykkedes marts-mø-
det til. torsdag den 6., hvilket forsinkede udgivelsen af bladet en
smule. Tilslutningen var ikke saa stor som i februar; der saas dog en
del gæster, og mødet forløb under de sædvanlige hyggelige former med
diskussion og beskuen af medbragte billeder.

     Det kan med glæde noteres, at møderne er ved at blive en solid
institution i klublivet; det mærkes baade paa den regelmæssige sted-
finden og det store antal deltagere. Eet minus er dog de efterhaanden
trange pladsforhold, hvilket problem dog snart ventes at blive løst 
paa en tilfredsstillende maade.

-oOo-

VOGN-REGISTRERINGEN

    Det begynder at tynde stærket ud blandt de gamle biler, og vi vil
derfor, inden det er for sent, starte en stilfærdig kampagne blandt
medlemmerne for at registrere, hvad der endnu findes tilbage af auto-
mobiler af teknisk-historisk interesse. Alle medlemmer bedes opskrive
data og indregistreringsnumre (evt.ejere) paa samtlige interessante
vogne, der er i Deres kendskab, og indsende disse samlede oplysninger
til redaktionen, der samler dem i et fælles register.
     I denne maaned begynder vi med de amerikanske vogne. Omend man
kun sjældent blandt disse finder stykker, der virkelig tilfredsstiller
den automobile epikuræer, er der dog ogsaa i USA blevet bygget bi-
ler, der er absolut værdige interesseobjekter. Opskriv derfor i denne
maaned, hvad De ser eller kender til af amerikanske vogne indtil 1939,
selvfølgelig med undtagelse af de allermest banale modeller. Hvem ken-
der for eksempel til den store MARMON limousine, der en gang gik under
B-nummer, den sorte PACKARD roadster fra 1931 og den brune berline af
samme mærke (med traadeger), der begge indtil for nylig er set i
Københavns omegn, de mangecylindrede CADILLACs og LINCOLNs etc.etc.

    Finder De en Mercer eller en Pierce Great Arrow, venter der Dem
en fornem udnævnelse!

Næste side