Bilhistorisk Tidsskrift  No. 2   Marts  1958   side  4

 

 

 
    Fiat'erne var tidligere ene om at repræsentere Italien, hvor hid-
sig køreteknik og tilsvarende drastisk kørsel har gjort alle mærker
sportsprægede i vores forstand, men til stor glæde ses nu ogsaa Alfa-
Romeo. Den har sandelig ikke svigtet sit gode rygte. Giulietta Sprint
coupeen er een af halvtredsernes allersmukkeste frembringelser i
serieudgave; men tænk hvis der ogsaa havde været en Maserati, Lancier
og Ferrari.
    Den tyske bilindustri har haft en umaadelig succes, og produkter-
ne er blevet meget prætentiøse deraf. Den nøjsomhed, der tidligere
prægede den almindelige tyske bil, er nu komplet borte, og den stan-
dard, Mercedes har sat, skal nu. helst findes helt ned til kabine-
scooterne. Det er nu ikke blevet til udvendigt pral, for de tyske
biler har ganske storartede motorer, der giver høj, uanstrengt "Dauer-
leistung" kombineret med lang levetid. De høje marchhastigheder er
udmærkede til Autobahnkørsel, men modsvares ikke i alle tilfælde af
vognenes kontrollabilitet i kritiske situationer. Det er aabenbart
ikke noget nyt fænomen; tredivernes grand-prix racere skulle have
været et mareridt at køre.
     De franske biler virker alt andet end pralende; deres plasticud-
styr er frastødende; men blandt dem findes de virkelige excentrikere,
Citroën og Panhard, der med deres dristige teknik har aabnet vide
perspektiver for den almindelige udvikling.
     Det paastaas, at den haarde konkurrence paa det amerikanske mar-
ked er aarsagen til, den udvikling, det amerikanske automobil er inde 
i, men hvis saadanne produkter er nødvendige for at opretholde salget,
maa man nære alvorlig mistro til det amerikanske publikums dømme-
kraft. De er det mest primitive, U.S.A. har frembragt, og tilmed er de helt forvoksede i slagvolumen og litereffekt i forhold til høre-
egenskaber og almindelig anvendelighed. Det er mærkeligt at sammen-
ligne med den store depressionsperiode i begyndelsen af trediverne, da
konkurrencen tværtimod forfinede produkterne, og da man i den dybeste
nød lancerede den amerikanske bilhistories prægtigste vogne.
    Man kan med rette hævde, at udvalget er forfærdelig ensartet, 
ogsaa hvad angaar karrosserityper; men man maa ikke glemme, at naar
bilenthusiaster taler om biler, omfatter' de alle mærker og modeller 
fra: sidste 60 aar - og det gør jo en forskel.                    JS

-oOo-

F 0 R D   A
     Det var en bilteknisk og -historisk begivenhed af rang, da Ford 
i 1927 sløjfede den vogn, der havde skabt hans enestaaende succes som
automobilfabrikant, den 19 aar i forvejen konstruerede Ford T med
"pedalgear", og satte ind med en helt ny og radikalt ændret type, den
mere konventionelle, men tillige elegante A-model. Denne, der var
formgivet efter prestige-mærket LINCOLNs forbillede, gav salget af
Fordvogne et kraftigt skub og distancerede samtidigt konkurrerende
modeller i kvalitet og elegance. I Danmark blev der i aarene 1927-32

Næste side