Bilhistorisk Tidsskrift  No. 7-8  1958   side  2

 
 

 

 
KLUBNYT

Den 21 august afholdt DVK i Palækonditoriet sæsonens første med-
lemsmøde. Tilslutningen var over al forventning, og lokalet var
fyldt til bristepunktet. Hvis den kommende vinters medlemsmøder
faar lige saa stort besøg, maa vi vist se os om efter andre lo-
kaliteter. Ved mødet, der iøvrigt formede sig som sædvanligt,
saas en del gæster og enkelte fremmede vogne, hvoriblandt en
TALBOT roadster tiltrak sig særlig opmærksomhed.

s    

-o0o-

UDFLUGT

     Søndag den 21 september vil DVK og MG-klubben afholde en
fællesudflugt til Gershøj Kro i Hornsherred. Turen starter kl.
10.30 og gaar over Frederikssund og Skibby til Gershøj, hvor
man vil holde frokost. Hjemturens forløb afgøres ved frokosten.
             Da MG-klubbens medlemmer er interesseret i at se de gamle
biler, ser vi helst, at saa mange af medlemmerne i DVK tager
biler med, som det er muligt, at vi kan tage nogle af MG-folke-
ne med op at køre.
            Af hensyn til arrangementet bedes man meddele sekretæren,
B. Mackeprang, Fuglegaardsvænget 9, Gentofte, hvis man ønsker
at deltage, og hvorvidt man kommer i egen vogn. Startstedet
vil blive bekendtgjort senere.
    Altsaa: meddel straks sekretæren, om De vil deltage.
          Vi haaber, at det bliver en vellykket tur og takker MG-
klubben for initiativet!

-o0o-

THE VETERAN CAR CLUB
     of Great Britain har faaet ny præsident, idet Mr. George
Lanchester, broder til F.W.Lanchester og konstruktøren af de
senere Lanchester-vogne fra 1911 og fremover, paa VCC's aars-
møde er blevet udnævnt til klubbens øverste.
             Mr. Lanchester begyndte sin karriere i 1889 ved Forward
Gas Engine Company i Birmingham, hvilket firma han i 1893 blev
leder af, idet han afløste sin broder F.W.. I 1897 gik George
Lanchester efter dannelsen af Lanchester Company i kompagniskab
med og forestod eksperimenterings-arbejdet paa fabrikken.
            Under verdenskrigen konstruerede han panservogne og spil
til captif-balloner. Efter 1918 tegnede han den berømte 40 HP
Lanchester og flere andre bemærkelsesværdige Lanchester-konstruk-
tioner.
            Lanchester fortsatte som chefingeniør efter sammensmelt-
ningen med Daimler i 1931. Senere, efter en kort periode hos
Alvis, blev han tilknyttet Sterling Armament Co., for hvem han
konstruerede den kendte Lanchester mitrailleuse, som fandt stor
anvendelse under denne krig.
            George Lanchester er stadig en aktiv og opfindsom ingeniør,
og der er ingen tvivl om, at VCC i ham har faget en fremragende
formand.

Næste side