Bilhistorisk Tidsskrift  No. 1-2  1959   side  3

Arco Publications Ltd. November 1958. 230 sider, 112 illustra-
tioner. Pris 30 s., kr. 31,5o.

     Hiss Elizabeth Nagle, den tidligere sekretær i Veteran Car
Club of Great Britain har i sin nye bog gjort rede for veteranbil-
interessen overalt i hele verden.
     Det er et enormt arbejde, der ligger bag samlingen af alle
disse oplysninger om klubber; og for den, der er interesseret
i at slutte internationale kontakter, er bogen en guldgrube. Da
den i vid udstrækning omtaler, hvilke specielle mærker der findes
i de forskellige klubber, er der gode muligheder for at skaffe for-
bindelse mellem ejere af samme mærke rundt i verden.
     Om klubbernes start og aktivitet er der skrevet mange sider,
og det er interessant her at drage sammenligning mellem D.V.K. og
andre klubber. Det maa dog siges, at de 230 sider ikke egner sig
til kontinuerlig læsning, medmindre klubliv og organisation er ens
store interesse; men faar man, efterhaanden som tiden gaar, særlig
kontakt med en bestemt klub, er bogen udmærket som opslagsværk,
hvis baggrunden for den paagældende klub ønskes klarlagt.
     Den megen vægt, forfatterinden lægger paa klubaktiviteter
som løb og rallies, giver i mine øjne bogen en slagside, da det
aabenbart betragtes som  værende det primære i enhver veteran-entu-
siasta virke. Prisen for at faa lejlighed til at vise sit dejlige
køretøj frem for en større offentlighed forekommer mig efter de
lange beskrivelser af rallies at være for høj. Er det sjovt at bli-
ve stillet til skue for lange rækker af maabende mennesker, som
ikke har egentlig interesse for veteranbiler? Er det sjovt at bli-
ve stillet i ræekke og geled for derefter at vente i timevis paa,
at de forskellige officials skal dirigere en ud paa nogle fjollede
køreprøver eller frem for en ligegyldig dommerkomite, der skal ta-
ge stilling til, om de synes, ens bil er pænere eller grimmere end
de andres?
     Er det sjovt at samles til en banket, hvor sovsen bliver kold
paa grund af endeløse taler om organisatorernes og kammeratskabets
fortræffelighed?
     Jeg synes, det lyder rædselsfuldt og mener, at swiværet mel-
lem veteranbilfolk bliver meget bedre ved mindre klubudflugter,
hvor der kan blive lejlighed til at prøve og bese hinandens køre-
tøjer under hyggelige og uorganiserede former.
     At nogle er bedre end andre til at køre i ottetaller eller
knalde balloner med forhjulene, ko=er efter riis mening ikke sagen
ved.
     En af Miss Nagles grunde til begejstring for denne form for
show-business er, at den publicity, begivenhederne fremkalder,
kan være medvirkende til, at nye vogne dukker op, og medlenskred-
sen øges. Disse fortrinlige argumenter gælder sikkert i visse
større lande, men en generalisering er nok ikke berettiget.

Næste side