Bilhistorisk Tidsskrift  No. 1-2  1959   side  7

 
 

 

 

     De moderne motorcykler er inde paa en langt rigtigere vej.
Flere af dem er god kunst. Det ligger i den sunde opgave, hvor
der ikke er et ydre og et indre, som frister til at spalte opga-
ven i to og lade karrosseriet blive en uvedkommende skjulekappe
over sandheden indeni. Bilingeniørerne er strandet paa det skær,
at den stærke konkurrence bragte dem til alt for tidligt at skulle
arbejde med den endelige formelle udformning. Bilernes typedannel-
se er forhastet, der er ikke dannet en naturlig type endnu, der-
til er der for mange uprøvede muligheder. I fortvivlelsen - eller
i uforstand - lod de sig nøje med det vilkaarligt udformede skjule-
hætte, der viste sig at gaa i folk. Det er en yderst farlig vej
at komme ind paa, for den er yderst vanskelig at komme tilbage
fra. Og det vil en gang blive nødvendigt, niar bedrageriet gaar
op for folk. Der spores allerede en svag tendens i den retning,
karakteristisk nok i den mellemste prisklasse (f.eks. FIAT).
     Det er vel højst sandsynligt, at det er "arkitekter", der la-
der sig misbruge til at lave disse kulisser, men det er alligevel
ingeniøren, der sidder med ansvaret i dette tilfælde, der forøvrigt
er en fortræffelig illustration til den sandhed, at det ikke er
tilstrækkeligt, at det tekniske er i orden, ejheller at den ydre
tilsyneladelse formelt er det, men at de to maa være i nøjeste
overensstemmelse med hinanden, og at den, der skaber, maa have
den forstaaelse af baade opgavens art og de krav, der stilles til
dens udformning.
     Arkitekter kan paa de omraader, hvor de har mulighed for
at f o r s t a a  o p g a v e r n e, udmærket løse disse paa saa
mønstergyldig vis, at ogsaa ingeniørerne har grund til at tage
ved lære. Det er ikke opgavernes størrelse, det kommer an paa,
men principperne for løsningen og disses gennemførelse. Og dis-
se principper er ens for ingeniører og arkitekter.
     Det er en glæde at kunne bringe et eksempel paa saadanne
rigtigt løste opgaver fra en dansk arkitekts haand med dette bil-
lede af et p o r t e r g l a s, tegnet for Holmegaards Glasværk
af Jacob Bang. I denne løsning er ølglassets funktion og glastek_
nikkens særlige krav indgaaet i en harmonisk forening og har skabt
en i al sin fordringsløshed smuk og selvfølgelig form.
     Mon arkitekterne virkelig skulle være paa vej til at lære
saa megen respekt for opgaven, at de ikke gør vold paa den for
deres æstetiske lysters skyld, og saa meget for publikum, at de
ikke fremelsker deres sletteste instinkter?

Mogens Voltelev    

     Det er fagre ord i en veteranbilentusiasts øren, der lyder
her. Det skal lige anføres, at arkitekt, docent Mogens Veltelen
skrev artiklen i Kritisk Revy" i 1928, og det synes, at de her
fremsatte betragtningers aktualitet ikke siden da er blevet min-
dre - tvært i mod. Se omstaaende illustration.

Næste side