Bilhistorisk Tidsskrift  No. 3-4  1959   side  9

 
 

 

 

     Ovenstaaende tegning skal illustrere princippet i dette
speedometer. Tandhjulet A i midten drives af speedometerkablet
og trækker via tandhjulet T og glidekoblingen F knastakslen K.
Hæmværket H i forbindelse med uroen U sørger for, at K altid
roterer med samme hastighed (ca. 1 omdrejning/sekund) uanset
A's hastighed, idet glidekoblingen F tillader T at rotere
hurtigere end knastakslen. Denne aktiverer de to spærrepaler
P og Q samt til- og frakoblingen, af det lille tandhjul
B,
der drives af A gennem et lille "kardanled", tillader
B at forskyde sig i forhold til det store tandhjul C.
     For at klarlægge virkningen af mekanismen antager vi først,
at vi lader bilen køre med en jævn hastighed af 40 km/t. A ro-
terer da med en jævn hastighed, og knastakslen drejer som al-
tid sine 60 omdrejninger i minuttet (1 om./sek.). Mekanismens
"arbejdscyklus" indledes med, at det lille tandhjul B i ca. ½
sekund bringes i indgreb med det store tandhjul C, der naar
at dreje et stykke rundt og via tappene X og Y drejer hjulet
D, der bærer viseren,med rundt. Viseren viser nu 40 km, t, og
C og D fastholdes i denne stilling af palerne P og Q, medens
tandhjulet B kobles fra. Umiddelbart herefter løfter knast-
akslen den nederste pal P, og C smutter tilbage til sit ud-
gangspunkt, drevet af sin spiralfjeder, og er nu parat til
atter at'blive "trukket op" igen.

Næste side