|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift December 1959 side 16 |
||
|
|
|
Skaaneturen begyndte uhyggeligt tidligt for dem, der skulle starte først. De allerførste, der skulle begynde med at tune de- res meget, gamle køretøjer op og transportere dem uden for byen til startstedet, flyvepladsen, naaede vel at se morgenrøden ved afgangen fra hotellerne. Tilende havde næppe sans for det, for de havde meget travlt, og der var vistnok ingen af dem, der star- tede i første time, som fik morgenmad paa hotellerne, skønt ho- telprisen for overnatningen androg mindst 25-30 danske kroner pro persona. Man skal jo være vaagen, ja veloplagt under turen, og man skulle jo helst ogsaa have lidt fornøjelse af den, særlig naar den gaar gennem skønne omgivelser og i sol, som varierer fra mange verdenshjørner i dagens løb. Dersom man bagefter skal til dinér i de sene aftentimer, - i Malmø endnu senere til mange drinks og til bal lige til næste morgenrøde, saa finder man det tilstrækkeligt at se solen opsti- ge en enkelt geng over Romele-aasen, eller hvor det nu var. Man bør af hensyn til de ældste veteraner eller rettere sagt deres kørere begynde noget senere den første mergen. Lad os starte kl. 10-11, holde frokost. kl. 13-15, køre igen i perioden kl. 15-18, og saa faa mad til appetit'en allerede kl. 18 1/2 eller senest kl. 19. Hastighedskravene til køretøjerne kan godt skærpes bety- deligt for de gamle køretøjers vedkommende. Om de ogsaa kan det for de nye, har jeg ingen mening om. Men sikkert er det, at de gamle køretøjer let kan holde væsentlig mere end de 27 km i ti- men i gennemsnit, som de skulle holde saavel i Sjælland som i Skaane. Den vogn, forfatteren kørte i - det var Ry Andersen's Germain fra 1908 - kunne akkurat lige saa godt have klaret de 37 km i timen, som krævedes af den næste aldersklasse, og konkurrenterne kunne vist ogsaa let have klaret denne gennemsnitshastighed. En ganske anden sag er, at observatørerne i disse gamle biler kan have meget svært ved at følge med i det hurtige tempo, for ikke at tale om et endnu hurtigere tempo. Naar man befinder sig i en saadan bil, maa man stadig holde sig fast, med den ene haand, f. eks. holdende den bag forsædets ryglæn. Desuden maa man holde Øje med vejens sving og med andre trafikanter, saa man ogsaa kan faa den anden haand bag over sæ- det, hver gang bilen skal dreje eller bremse noget. Man kunne teoretisk set binde sig fast. Det er meget fri- stende, for saa føler man sig saa tryg, at man ogsaa kan se paa kort, ja saa galt faa hænderne frie til andre formaal. Men man skal jo ofte ud og ind; man skal vise af med hænderne og tilken- degive bremsning med hænderne, noget man ikke kan forlange, at |