|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Marts 1960 side 10 |
||
|
|
| tricitet" er
Chevrolettens luftkølede hæk-boxerimotor, der næppe kan be- grundes med produktionsmæssige fordele, næppe heller med pladsbesparel- ser eller forbedrede køreegenskaber. Med en vægtfordeling paa 38/62 vil den sikkert opføre sig mere a la Folkevogn end som det hidtidige ideal: Cadillac. Den engelske bilindustri synes mere eller mindre at have mistet sin egen inspiration, selvom produkterne lader til at være af en meget harmonisk standard hele vejen igennem. Karosseritegningerne maa hentes fra Italien og motorerne præges mere og, mere af amerikansk praksis, sidst Rolls-Royce V-8, der er en amerikaner i luxusudgave og en mere moderat topydelse, efter en- gelsk- antagelse ca. 200 bhk. Spørgsmaalet bliver da, hvor amerikanerne gør af den sidste trediedel af hestekræfterne, hvis de da, overhovedet eksesterer, for en Bentley og en Cadillac præsterer omtrent det samme. En virkelig særpræget og vellykket frembringelse er den lille Austin-Morris 850, der er et helt selvstændigt britisk, arbejde og til- med brud paa britisk tradition, derved at den er konstrueret udfra den lille bils forudsætninger og ikke som tidligere som en family saloon i 1:2. Det er glædeligt at notere, at saa mange engelske mærker er vendt tilbage til gulvgearstangen efter ubehagelige erfaringer med ratgearet. Især de venstrestyrede eksportmodeller var ringe, fordi gearudtaget fra gearkassens højre side maatte føres over et ekstra sæt forbindel- sesled til venstre. Den tidligere stærkt paaberaabte midterplads foran er nu bortfaldet, og det delte forsaade med buet ryg vinder igen terræn. Et 1et chokerende syn paa Austins stand var dieseltaxaen, der sær- lig ved højden skilte sig ud fra mængden. Den har næppe været ønske- vogn for ret mange af udstillingens besøgende, og dog har man her en vogn, der ganske enkelt er formet udfra de krav, der kan stilles til behagelig, effektiv og økonomisk persontransport. Pontonkarosseriet hersker stadigevæk næsten uantastet med Citroen DS 19 og de runde "førkrigsmodeller" VW, BMW, Auto Union, Jaguar, Volvo og SAAB som undtagelser. Dog har pontonkasrosseriet faaet en fin stram- met form siden fremkomsten af A1fa 2000 med BMC og FIAT som efterfølge- re. Den magre elegance med skarpe kanter, tynde sprosser og glatte pla- ner minder i mange træk om tyvernes europæiske biler, der ogsaa, havde, stærkt understregede vandrette linier, et helt skiveagtigt tag og stort vinduesareal. Det moderne pontonkarosseri er en tiltalende karosseri- type, hvor de mange modstridende krav kan løses i rimelig fordragelig- hed, men det kan forekomme en smule senilt, at karosseristilen nu i 10 aar har været variationer over samme tema. Der er stadig en stor in- teresse for karosseriets form, men ikke for dets funktioner. Skydedøre, kalescher, udskiftelige karosseridele, aerodynamik m.m. var ting, som med større og mindre held var genstand for eksperimenteren i trediverne, er nu afløst af detailpusleri med panoramaruder og kofangere, hvor man begejstres over gummipuden, saa kofangeren virkelig paa et enkelt sted kan optage stød, uden at kofangeren tager skade. Fjederstaalkofangeren, der tidligere var ganske almindelig, er forlængst gaaet over i histo- rien. Ligeledes er det glemt, at der faktisk ikke lagde sig sne og |