Sommer 1960

         I sin artikel "Om nye og gamle veteranbiler" i sidste nummer af
medlemsbladet gjorde den tidligere redaktør Jens Nielsen sig til tals-
mand for, at klubben skulle give sin anerkendelse af enhver indsats,
der fra medlemmernes side blev gjort ved restaurering og vedligehol-
delse af selv saa inferiøre frembringelser indenfor automobilindustri-
en som Willys-Overland 1934 eller Opel 1939

     Dette kan vist ikke være rigtigt. Naar klubben i sin formaalspa-
ragraf flere gange bruger udtrykket "motorkøretøjer af teknisk-histo-
risk interesse", maa bedømmelsen af, om et køretøj er af teknisk-histo-
risk interesse ske paa saa objektivt et grundlag, som det er muligt
og kan ikke være afhængig af, om et enkelt medlem maa finde et motor-
køretøj saa interessant af en eller anden grund, at han vil investere
tid og penge i at forlænge fristen, inden det deler skæbne med de fle-
ste andre køretøjer og gaar til ophugning. Hvis et medlem køber og re-
staurerer en Willys-Overland fra 1934, fordi han f. eks. blev kørt til
konfirmation i saa mærkeligt et køretøj, kan det ikke betyde, at klub-
ben i fortegnelsen over vogne i medlemmers eje skulle være forpligtet
til at medtage Willys-Overland'en.

     Det er rigtigt, at Danmark er et lidet fattigt land, og det er
ogsaa begrænset, hvad materiale vi har af gamle vogne. Klubben kan
saaledes ikke som den amerikanske Classic Car Club udelukke alle ame-
rikanske vogne fra 1925 og fremefter, der ikke er af klasse som f. eks.
Packard 8, Packard V12. Chrysler Custom Imperial, Marmon V16, Duesen-
berg, men hvis vi ikke vil blive til grin i udlandet ved fremtidige
fællesarrangementer f. eks. i de skandinaviske lande, er det nødven-
digt, at der trækkes en grænse for, hvilke vogne man vil give den
anerkendelse at medtage i fortegnelsen over vogne i medlemmers eje og lade repræsentere os.

Næste side