|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Sommer 1960 side 8 |
||
|
|
| herefter blev kaldt
Boulogne-modellerne. Andre Dubonnet, hvis efter- navn i hvert fald er kendt af alle, der har været i Frankrig, vandt senere- paa aaret San Sebastian løbene i Spanien med en Boulogne-model, og anden- og trediepladsen blev ligeledes taget af Boulogne-modeller. Fra 1924-25 blev det almindeligste 32 CV chassis ogsaa leveret med 7983 cc motoren, og med et kompressionsforhold paa 6 til 1 laa topfarten paa ca. 160 km/t. Den officielle betegnelse for denne mo- del var H6C, men den var ogsaa kendt under betegnelsen 46 CV svaren- de til franske skatteheste. Andre Dubonnet, der som ovenfor nævnt havde deltaget i løb i 1923 med første 8-liter modeller, bestilte i 1924 et Boulogne-chassis mage til racer-chassis'et fra 1923. Karosseriet blev bygget af Nieuport Aviation Company og blev beklædt med tulipantræ. Benzin- tanken i det spidse haleparti rummede - og rummer stadig - 234 liter benzin, og det kan derfor med sikkerhed siges, at det maa være en af de største benzintanke, der nogensinde er anbragt paa en personvogn. Dubonnet deltog i 1924 i Targa Florio med denne vogn, og trods 6 punk- teringer fik han en sjetteplads og en femteplads i det noget længere Coppa Florio løb. Naar man tager i betragtning, at Hispano-Suizaen kun var forsynet med 3 gear og havde en meget stor venderadius, maa det siges, at være et fint resultat. Denne vogn kom senere til Angland og ejes nu af en engelsk entusiast, der har faaet den restaureret, saa den er som ny. Oprindelig var vognen forsynet med lange, smalle gennemgaaende skærme, men disse var forsvundet, og den nuværende ejer har derfor forsynet vognen med 4 ualmindelig elegante skærme, lavet af tulipantræ ligesom resten af karosseriet. I 1927 gav et møde i London anledning til den næste større His- pano-Suiza bedrift. C. T. Weymann, konstruktør af de bekendte Wey- mann-karosserier og M.P.E. Moskovics, direktør for den amerikanske Stutz fabrik, kom under et møde i stor diskussion om, hvilken nation - Frankrig eller U.S.A. - der lavede de bedste vogne, og diskussionen endte med, at de den 22. november 1927 indgik et væddemaal paa 25.000 dollars, saavel dengang som i dag en formue. Væddemaalet gik ud paa, hvilken vogn - Hispano-Suiza eller Stuts -, der kunne tilbagalægge den største distance i løbet af 24 timer paa Indianapolis-banen. I betingelserne var det nøje fastsat, hvad der skulle forstaas ved stan- dardvogne, og det var foreskrevet, at der skulle anvendes Weymann- karosserier, Weymann var selv ejer af en 32 CV Hispano-Suiza og lod den forsyne med et let 2-personirs karosseri ligesom gearforholdet i differentialet blev ændret fra 16 x 52 til 17 x 52, saaledes at vog- nen ved 2900 omdr/min løb 155 km/t. Moskovics havde valget mellem 5 Stutz chassis'er type Blackhawk med en 8-cylindret motor med overliggende knastaksel, der var kon- strueret af den belgiske ingeniør Bastien fra Metallurgique". Løbet blev startet den 18. april 1928 kl. 16, og allerede efter 7 omgange var Hispano'en 1 omgang foran Stutz'en. Stutz'en tabte der- paa en ventil ned i en cylinder, men blev repareret og startede igen. Da Hispano'en havde tilbagelagt 400 km gentog det samme sig, og Stutz'en blev repareret igen. Den naaede dog næppe at komme i gang, før en plejlstang forsvandt ud gennem bundkarret. Amerikanerne gav |