Bilhistorisk Tidsskrift  Efterår 1960   side  6

 
 

 

 
    Løb og arrangementer kræver arbejde.

     Løbsudvalget, som regner med og håber på øget aktivitet i
1961, udvider !


     Læge Jørgen Graae, der i et decennium har interesseret sig
for gamle biler og restaurering af og kørsel med disse, har efter
flere år først i udlandet og senere i provinsen bosat sig i
Gentofte samt meldt sig ind i Dansk Veteranbil Klub, hvor han har
erklæret sig parat til at påtage sig opgaver.

     Dette tilbud har løbsudvalget modtaget, og idet det ønsker
Graae velkommen, benyttes samtidig lejligheden til her at gra-
tulere ham med sommerens indkøb af en meget imponerende Packard 8
Limousine 1928 med tip-top motor, hvilken vogn på værdig vis
supplerer Graaes egen elegant-smarte Packard Super Eight 1933
cabriolet.

G.C.       

-----oo0oo-----

     Læge Jørgen Graae er tillige indtrådt i redaktionen af
Bilhistorisk Tidsskrift.

C.E.A.     

-----oo0oo-----

Austin ca. 1926.

     I Ringsted findes denne vogn - en nydelig sedan i en sådan
stand, at det vil være rimeligt at søge en liebhaver til at tage
sig af den.

     Karossen er lærredsbetrukket, sortmalet, ser nydelig ud og
kræver næppe nogen større indsats for atter at blive elegant.
Apteringen er i træ og læder - særdeles velbevaret. Alle instru-
menter forefindes. Maskinelt ser vognen lidt træt ud - men den
er til at bringe i orden. Vognen skal have kørt så sent som for
et årstid siden.

     Den står på en ophugningsplads på højre side af Holbæk-vejen
ca. 100 m hen ad denne, når man kommer sydfra ad hovedvej I.
Prisen ligger omkring 500 kr.
     Vognen er et absolut værdigt object at restaurere.

(Gr)       

-----oo0oo-----

     Skulle Dansk Veteranbil Klub eller nogen af dens medlemmer
have interesse i en Chrysler 1926 model Roadster, så har jeg
en, som jeg godt vil sælge for 500 kr.

Mogens V. Koch, stud. geom.
p.t. Mykiervej 8, Aalborg.
Telefon: 35835.

-----oo0oo-----

Næste side