Bilhistorisk Tidsskrift  Vinteren  1960/61   side  3

 
 

 

 

     Rejsen gik videre til England, hvor diverse samlinger besøgtes.

     Derfra gik den til Belgien, hvor en samling i Gent blev studeret;
derefter kørte man til et veteranbilrally i Bryssel.

     Efter et besøg hos hr. Prik i Maastricht gik turen til Molsheim i
Alsace, hvor Bugattifabrikken jo ligger.

     Hjemturen gik direkte til Stockholm, via København, hvortil vore
svenske venner ankom kl. 4½ om morgenen i øsregn, og hvor de kun hvile-
de et par timer, til de kunne komme ind et sted og få lidt morgenmad.

     Bugatti-farerne fik set en umådelig mængde veteranbiler under de-
res lange, langvarige og eventyrlige færd rundt i Europa. - Hr. Borgen-
stam gjorde denne tur levende for tilhørerne til hans lange foredrag og
tilskuerne til hans næsten talløse farvelysbilleder. Man blev beriget
og oplivet af en overvældende mængde indtryk, som man gerne ville kunne
huske allesammen, og hvoraf mange prentede sig fast.

     Efter foredraget var der som sædvanlig på DVK-fødseledage biliden-
tifikationskonkurrencer, arrangeret af B. Mackeprang. Vinderne i de tre
serier blev Høyrup, Jens Nielsen og Beier.

C.E.A.       

-----00000-----

     Mødet den 30. november afholdtes som sædvanlig i Bredgade 67. -
Der var fremmødt mere end 40 medlemmer og gæster, forøvrigt et betyde-
ligt antal gæster. Det er rekord for længere tid, idet der end ikke ved
årsmødet den 2. november var fremmødt så mange. - Dette lover godt, og
det vil måske lune noget efter den betydelige tilbagegang af medlemmer
på grund af kontingentrestancer.

     Formanden berettede om diverse veteranbil-løbsplaner, bl. a. en
Indbydelse fra Karlshamn Motorklub, desuden et løb, som den belgiske
veteranbilklub vil afholde mellem Bryssel og Madrid, samt en forlæng-
else af det "årlige" Tulipanløb ud over Ribe, helt til Holland, uanset
at Hollænderne ikke er særlig ivrige. - Der må naturligvis fremkomme
mere præcise oplysninger om disse løb fra løbsudvalgets side.

     Mødet forløb iøvrigt med kaffebordspassiar.

C.E.A.      

-----oo0oo-----

     På Århus-afdelingens møde den 4. april på Motel La Tour vil der
blive vist film bl.a. om 1919-Mack-lastbilerne i Århus.

-----oo0oo-----

     I Århus-afdelingen er man interesseret i at vide, hvor mange med-
lemmer, der er i gang med at restaurere motorcykler, idet man vil
undersøge, hvor stor interessen vil være for et rally udelukkende for
motorcykler.

Henvendelse: Ry Andersen, Grenåvej 176, Risskov.

-----oo0oo----

Næste side