|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Forår 1961 side 13 |
||
|
|
|
Praktisk taget alle disse biler var aabne. Som regel havde de ik- ke engang kaleche. En stor aaben vogn eller bil, i hestevognsudførelse gerne med højt anbragt forsæde, og i alle tilfælde med et lavt bagparti, hvis sider paa indgangsstedet faktisk manglede eller var meget lave eller havde ganske lave døre, kaldtes en Victoria. Denne havde gerne et eks- tra sæde, som regel ret primitivt, med fast sæde lige bag forsædet og vendende bagud. Victoria'en havde iøvrigt kaleche i næsten alle til- fælde. Victoria-typen var beslægtet med Landau-typen; danne var mere lukket, idet den bageste afdeling havde to kalecher, der lukkede sam- men bagfra og forfra. Det skal allerede her bemærkes, at betegnelsen Victoria senere - altid - fik en ganske anden betydning eller rettere sagt helt andre betydninger, for det blev til mange efterhaanden. Navnet Victoria gik igen som Tordenskjolds soldater, men paa talrige nye, gerne, lukkede, men højst forskellige, karosserityper, især fine, eksotiske typer. Lidt efter lidt indførte man kaleche paa de aabne vogne. Dette medførte blandt andet, at tonneau-modellerne maatte ændres væsentligt eller bortfalde, fordi deres udformning ikke tillod anbringelse af en kaleche. Tonneau'en og dobbelt-phaéton'en udvikledes begge i retning mod hinanden. Tonneau'ens bagside blev lavere og anbragt længere tilbage og blev til et regulært bagsæde, altsaa ikke hjørne- eller sidesæder. Der blev derfor mulighed for at komme op til bagsædet fra siden, navn- lig efter at der lavedes døre hertil. Dobbelt-phaéton'ens bagsæde gjordes højere, bl. a. af hensyn til støvplagen bagfra og til en kaleche. Siderne af karosseriet foran bagsædet gjordes højere, omend ikke mere end at man kunne skræve over dem. Efterhaanden indførtes der bagdøre i stedet. Dermed var tonneau'en og dobbelt-phaéton'en udviklet til samme karosseritype. Senere satte man ogsaa døre i aabningerne til forsædet. Herved fremkom der en karosseritype, som i Frankrig kaldtes voiture de tourisme, og som i England sædvanligvis kaldtes en tourer, i Amerika kaldtes en touring. Denne var altsaa en tosædet, sædvanlig- vis 5 pers. aaben bil, i almindelighed med kaleche. Denne gjordes i visse versioner 1ængere og udrustedes med to fremadvendende sæder i bageste afdeling. Den herved fremkomne 7 pers. bil kaldtes ogsaa en touring. Foran de bageste pladser i touring-vognene, særlig de 7 pers., anbragte man undertiden en ekstra vindskærm. Men den var gerne løs og svingbar, og den maatte nærmest opfattes som ekstraudstyr, og den gav ikke anledning til noget særligt navn for karosseriet. - I enkelte tilfælde anbragtes der en fast vindskærm foran bagsædet eller bagsæ- derne. Derved fremkom en karosseritype, der f. eks. kaldtes double- cowl-touring eller -phaéton - ikke forveksle med en double phaéton; en "cowl" er den fra vinden bortdrejende hætte over visse skibsskor- stene; deraf navnet. |