Bilhistorisk Tidsskrift  Forår 1961   side  16

  
 

 

  
    Brugen af de to betegnelser, dels i noget forskellig betydning,
dels ogsaa i samme betydning, foranledigede  S.A.E. (Automobilingeni-
ørforeningen) til i 1930 at stille et nyt generelt terminologiforslag
angaaende samtlige karosserimodeller. Ifølge dette skulle betegnelsen
phaéton referere til en bil med et aabent karosseri med to tværsæder,
sædvanligvis for 5 personer, og med nedfældelig vindskærm, altsaa en
sportspræget vogn. - N.B. Paa det tidspunkt fremstilledes der kun faa
aabne biler, og de var ofte sportsprægede.

     Betegnelsen touring skulle referere til en aaben bil med længere
karosseri, sædvanligvis med plads til ekstra sæder i den bageste af-
deling. Det væsentligste karaktertræk skulle være karosseriets længde
i forhold til chassis'ets længde.

     De meget fine vogne leveredes ved den tid saavel med kort chassis
for de billigste aabne modeller, altsaa med relativt langt karosseri,
og med et langt chassis for de 7 pers. modeller og desuden for særlig
luksuriøse 5 pers. vogne. Disse udmærkede sig altsaa ved et paafalden-
de kort karosseri i forhold til chassislængden. (Lincoln er allerede
nævnt som eksempel herpaa). Disse aabne modeller havde gerne en baga-
gebærer og en stor kuffert umiddelbart bag bagakslen. Der blev aldrig
fremstillet synderlig mange biler med denne art karosseri. Til gen-
gæld var disse de flotteste af alle aabne biler; og mange af dem
eksisterer endnu i vore dage. De repræsenterer phaéton-typen i egent-
ligste forstand. - Hvorvidt man saa herunder vil henregne de billige
aabne vogne, er efter det nye SAE-terminologiforslag (som stadig staar
ved magt) noget uklart, hvilket næppe er tilfældigt.

     Nogle af de egentlige phaéton'er havde en ekstra fast vindskærm
foran det bageste sæde. Den var fastgjort paa en ekstra cowl. (En al-
mindelig bils cowl er partiet mellem motorhjælmen og vindskærmen +
fordøren). Heraf fulgte navnet double cowl phaéton for disse flotte
luksusvogne. - Disse skulle ifølge termilologiforslaget fra 1930 kal-
des imperial phaéton, naar de havde double cowl.

     Uheldigvis begyndte man ved denne tid ogsaa at bruge betegnelsen
phaéton om en del af de ved denne tid fremkommende convertible model-
ler med fire døre. Som eksempel herpaa kan nævnes en Reo-model allere-
de fra 1928. I andre tilfælde kaldte man disse nye modeller conver-
tible, phaéton, eksempelvis for en Lincoln-model fra 1931. Ganske vist
kaldtes denne karosseritype efterhaanden convertible sedan af de fle-
ste fabrikanter (ordet convertibel er et tillægsord og betyder foran-
derlig). Men ordet phaéton gik jævnlig igen paa lidt forskellige maa-
der for saadanne karosserier. Saaledes brugte Cadillac om den fire-
dørs convertible model 1932 benævnelsen: All weather phaéton.

     Denne uklare terminologiudvikling maa vel ses paa baggrund af, at
man nu ophørte at fremstille aabne biler.

     Hermed blev phaéton-betegnelsens betydning - oprindelig en-
enkeltsædet, aaben vogn - atter ændret.

     Dette fine ord har altsaa i tidens løb ført en omskiftende rolle.
Man kunne vel have ønsket, at det var blevet opgivet helt allerede
for længe siden, helst allerede før første verdenskrig. Men det et nu
en gang blevet brugt jævnlig gennem hele aarhundredet, ja i en

Næste side