|
Sidste del af denne
film viste glimt fra Mr. Søars' landsted med
de der opbevarede pragtstykker. Mange var vi vist, der følte en vis
mathed efter denne skønne opvisning ! De egne mål syntes pludseligt
så små i sammenligning.
Een af filmens vogne vil i øvrigt blive at se in natura i Amsterdam
ved det store løb der i oktober måned - en Rolls Royce Alpine - pragt-
fuld at skue.-
Atter en særdeles vellykket klubaften. Hjertelig tak til Mr. Sears
for hans medvirken hertil.
(Gr)
-----oo0oo-----
PINSETUReN.
For de fra Danmark startende deltagere i "Pinsemødet" i Göteborg
var begyndelsen så dårlig, som tænkes kan: Det øsregnede fra tidlig
lørdag morgen.
Man må næsten gøre vold på sig selv for at starte en blankpudset
og af-ren-bil-duftende Packard og køre den ud i styrtregn.
Efter at de to af os havde anbragt bagagen langsomt og skelet mod
himlen en halv times tid, rullede vi alle tre sammenbidt ud og af sted
mod Helsingør. Vand var der overalt, men til gengæld ingen ventende bi-
ler ved færgen i Helsingør.
Nord for Hälsingborg begyndte solen minsandten at skinne, og ef-
ter et par timere kørsel besluttede vi at raste på et idyllisk sted
ved landevejen. En time efter var den tredie igen ren og blank, hjulene
incl., egerne omhyggeligt aftørrede, og himlen var blå i Skåne. Vi kør-
te, havde det dejligt - og måske fordi den betjent ved færgelejet i
Hälsingborg, der overrakte meddelelsen om 90 km's fartbegrænsning på
grund af helligdagene, betragtede os med et usikkert smil, som ikke
passede mig, kom Packarden for første gang i vort eje på en øde, lige
landevej op på over 100 km/t. Prægtigt var det, midt på dagen, i et
hjørne af Sverige !
50 km syd for Göteborg dukkede langt ude på den pastelblå himmel
en enlig, lille, tæt, grå sky op. Pokkers tæt og pokkers grå. På trods
af alle beregninger krydsede den et kvarters tid senere landevejen nøj-
agtigt på det sted, hvor vi da befandt os. På den igen med skind og
klude ! Mærkeligt at det kan more og næsten trøste en ellers ikke ska-
defro sjæl, at den selvsamme sky også pudsede både Øelund og Wiboe Han-
sen i deres respektive Rolls'er !
Optakten til mødet var ellers den allerbedste. I en sommerlun
Göteborg blev alle deltagere budt velkommen, bespist og bedrukket på
festligste vis i arrangørens, tandlæge Sigvard Wennbergs, villa til
langt ud på den efterhånden temmelig lyse nat. Både Wennberg og Haajanen
bør hyldes og takkes på det varmeste for modtagelsen og det videre ar-
rangement, som klappede i et og alt:
Næste side
|
|
