Bilhistorisk Tidsskrift   Februar 1962   side  8

 
 

 

 
da han sagde, at vi jo rigtig kunne tale sammen.

     Lars - eller rettere sagt vi - skulle køre i en Maxwell fra 1911.
Den var ankommet til Hershey pr. trailer i løbet af natten, rekvire-
ret fra Mr. Pollocks store samling, fordi en dampbil, som var med da-
gen før, var kommet i uorden og derfor var sendt hjem.

     Lars kørte fortrinligt. Maxwell'en kørte fortrinligt. Begge kørte
fortrinligt. Jeg viste af fortrinligt, når vi skulle dreje til venstre
(N.B.: Rattet og Lars sad jo i højre side. Husk på: Model 1911).

     Vi kørte alene, for så vidt som man ikke skulle holde position
i forhold til de andre i den meget spredte kolonne og heller ikke skul-
le holde tid. Derimod skulle vi jo helst holde trit med de øvrige søn-
dagstrafikanter, dem med de moderne biler; for der var mange steder
tæt trafik. Det generede dog ikke Maxwell'en. Den var jo ikke mere end
50 år.

     Glidden-tur-vognene var forøvrigt opdelt i tre grupper for ikke at
blokere den øvrige trafik. Det drejede sig nemlig om ca. 265 biler, der
skulle følge samme rute, delvis ad ret smalle biveje.

     Da turdeltagerne kørte meget spredt, og da de kun sjældent over-
halede hinanden, så vi ikke ret meget til de andre biler under selve
køreturen. Men vi standsede naturligvis nogle gange i dagens løb, cg så
blev der hurtigt samlet en masse fine gamle biler - og god lejlighed
til at beskue dem.

     Jeg troede, at vi skulle på bjergtur. Landskabet var også på den
første del af turen præget af en del bakker og bjergrygge, omtrent som
Hallandsåsen; derfor ventede jeg, at vi skulle komme ud i rigtige bjerg-
egne. Men sådan gik det ikke. Vi kørte tværtimod ud på landbrugslandet,
hvor næsten alt var fladt og opdyrket, omtrent som var det Sjælland, el-
ler skal vi sige Østjylland.

     Et sted så jeg to cykler i en vejgrøft. Det var ganske vist kun
drengecykler. Men cykler var det dog. I Amerika kan man finde alt.

     Bevares, jeg havde tilmed set cykler allerede i Washington, end-
da hele 4 af slagsen. De stod ved hotellets glasbur, - der hvor hotel-
gæsterne standsede og rullede førerpladsvinduet ned, så de kunne tale
ind ad en vinduesåbning-med hotelportier'en i glasburet. Når Værelset
herved var sikret, sprang en farverigt uniformeret bell-man eller dør-
oplukker (svarende til en schweizer eller hoteldrager herhjemme) op på
en af cyklerne og førte an til gæstens parkeringsplads og låste yder-
døren op til gæstens værelse, der var umiddelbart ved bilen.

     I Washington var jeg gæst hos en familie, hvis 7-årige datter kør-
te omkring på cykle på græsplænen. - Desuden så jeg i New York en hob-
byforretning, hvor der var en cykel og tillige et skilt om, at man
betjente the American Bicyclist's Club. Det er formodentlig noget lige
så sjældent og fornemt og exclusivt at være medlem af den klub som at
være rummand. Butikken ligger på Central Park West Avenue ved hjørnet
af 62' eller 63' gade West. Dette nævnes her, for at enhver amerikarej-
sende kan gå hen og se køretøjet og bagefter bekræfte, at der findes
mindst een cykel i New York.

Næste side