Bilhistorisk Tidsskrift   Februar 1962   side  11

 
 

 

 
     En af mine klan-brødre viste sig at være fra Dutch Country oppe
i Pennsylvania, og han tilhørte netop den tyske "strain", hvilket han
var meget stolt af. Han var dog ikke helt ortodox eller original. Nok
havde han to gårde deroppe i hjemegnen, men til daglig boede han i to
villaer i Washington, idet han var Wall Street Journal's hovedstadsre-
daktør. Han lignede heller ikke dem derhjemme. F. eks. havde han kun
moustache. Og netop det - eller overskæg i det hele taget - bruges
ikke i Dutch Country. Det betragtes nemlig som værende udtryk for no-
get militært. Alle de langskæggede og langhårede Tyskere deroppe i
Pennsylvania er faktisk barberede, omend kun på overlæben.-Man skal
altså ikke skue Tyskerne på hårene og slutte, at de er ens i Europa
og Amerika.

     Amerika er endnu i vore dage en broget mangfoldighed af folkeslag
der ikke er helt sammenrystet. Min ven fortalte bl. a. om deres talrige
kirker i hver lille by for de forskellige kirkeretninger og om de na-
tionale gruppers sammenhold og deres sprog. Selv i New England-stater-
ne kan man finde helt italienske samfund, hvor man lever som i Italien
og taler italiensk. Og i svær industribyen Cleveland er der så mange po-
lakker, at selv negrene taler Polsk.

     Amerika er mangeartet, og man bør aldrig generalisere angående
det land og dets beboere eller om noget som helst af det, man ser og op-
lever derovre.

     Vi besøgte et landbrugsmuseum i en landsby midt i denne udprægede
landbrugsegn. En stor, gammel gård dannede rammerne om museet. Stuehuset
var opført og indrettet i en for os helt fremmedartet stil. De omvisende
damer var klædt i kjoler som i Europa for to-tre århundreder siden. Men
museumsfolkene var dog ikke ægte Pennsylvania-tyskere, for disse vil
slet ikke have med fremmede at gøre, medmindre de fremmede da går ind
for deres religiøse tro og levevis. Gør man det, bygger de til gengæld
en gård for den nytilkomne i deres samfund.

     Gården rummede en mængde landbrugsmaskiner fra forskellige tider.
Der var bl. a. fabelagtig store damptraktorer til markbrug og andre, dog
mindre; der også kunne køre udmærket på veje, og som trak af sted med en
hel række vogne fyldt med jublende børn. En af disse damptraktorer bar
fabriksskiltet Peerless. Jeg ved dog ikke, om fabrikken var identisk med
bilfabrikken med samme navn.

     Vi måtte videre. Der gjordes ophold flere gange undervejs. Allerede
tidligere på dagen havde vi gjort frokostpause. Under opholdene blev der
lejlighed til at se lidt på veteranbilerne. På den anden side måtte jeg
jo også vise mig selskabelig. Og selskabet var sandelig værd at pleje.
Jeg fik taget et fotografi af Mr. Pollock - altså min vært, klubbens
ekspræsident - på en træhest, en gyngehest.- Dette være sagt her for at
understrege, at jeg på Amerikarejsen studerede enhver slags transport-
midler og deres anvendelse (flyvemaskiner, raketter, flyvning og rumfart
skal jeg omtale senere).

     Jeg benyttede alle de korte lejligheder til at fare omkring og tage
farvebilleder af de gamle biler. Jeg vidste ikke dengang, at mit fotogra-
fiapparats filmsoptræk tit svigtede, og at dagen blev en total fiasko
for mig ud fra fotograferingssynspunkt. Jeg kunne derfor have sparet mig
at fare så meget rundt.

Næste side