|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Februar 1962 side 14 |
||
|
|
| meget fugtig og meget støvfyldt. Uha ! Prøv
aldrig det. - Det er be- tegnende, at trafikken på undergrundsbanerne i New York aftager stærkt for hvert år, der går. Jernbanetrafikken i U.S.A. er næsten kun godstrafik. Personer be- nytter gerne privatbiler eller rutebiler og på større strækninger næsten kun flyvemaskiner. Lufttrafikken har et fantastisk omfang. På nogle ruter bestiller man ikke engang billet. Ja, man kan overhovedet ikke købe en billet. Man kommer og tager den første den bedste maskine, idet man ved, at der selv på tider med ringe trafikbehov er faste forbindelser hver time. Man går uden videre om bord, og så kommer der altid en gang under turen en pige og opkræver nogle dollars. Hele lufttrafiktjenesten afvikles af utrolig få mennesker. Man interesserer sig øjensynlig ikke for flyvning. I hvert fald ta- ler man ikke om flyvning. Flyvning er i U.S.A. blevet en vanesag som sporvognskørsel i København. Derimod taler man om rumfart, altid og overalt; man har tilsynela- dende ikke ret meget andet i hovedet derovre i vore dage. Indsatsen på dette område kan eksempelvis illustreres ved, at statsudgifterne alene til den civile rumfartsforskning andrager en halv procent af national- indtægten allerede i indeværende finansår. Man arbejder med talløse forsk- ningsopgaver; og det er betegnende, at ikke mindre end et dusin satellit- ter - alle amerikanske, ingen fra andre lande - hver dag sender ufatte- lige mængder af oplysninger til forskningscentrerne. Det er det, man interesserer sig for, ikke veteranbiler, som de fle- ste Amerikanere overhovedet enten aldrig har set eller ikke husker noget om og ikke interesserer sig for, delvis vel fordi de har den forestilling, at en bil, der er mere end 5 år gammel, sædvanligvis er så ilde tilredt, at den ikke er værd at kigge efter. Amerikanerne har i tidens løb interesseret sig for hestekøretøjer, jernbanetog, cykler og biler, hvert år i de sidste år mest de nyeste, der- efter flyvemaskiner, og nu er interessen rettet mod rumfartøjerne. D.V.K.'s medlemmer har ikke fulgt med i denne interesseudvikling og har vel næppe lyst til at høre mere om de mange transportmidler i Amerika og navnlig ikke om rumfartens aspekter. Skulle de endelig have lyst til at høre mere om sidstnævnte materie, måtte det i alt fald blive i en anden historie, som salig Kipling plejede at sige. Den kan i bedste fald ikke skrives på Bilhistorisk Tidsskrifts dyre papir, men må komme andetsteds. - Hvis nogen endelig vil læse den der, kan de jo henvende sig til undertegnede og få et eksemplar. Carl E.Andersen. -----oo0oo----- |