Bilhistorisk Tidsskrift   Sommeren 1962   side  22

 
 

 

 

Cadillac 1930.

I slutningen af januar dette år erhvervede undertegnede efter en lil-
le annonce i Berlingske Tidende den ene af Chr. d. Xs 2 12-cyl.
Cadillac-limousiner - formentlig den ældre af disse 2 stammende fra
1930 - eller 1929, idet vognen er leveret ret tidligt på året 1930.

Vognen forlod Kongehuset 1 1947 og gik efter et kort ophold hos en
vognmand, der tænkte at anvende den til taxa efter ombygning til
dieseldrift - heldigvis opgav han tanken - over til en fiskehand-
ler den 26/8 1947; han havde købt den med henblik på transport af
fisk, en tanke, der dog heldigvis heller aldrig blev realiseret. Fi-
skehandleren kørte lidt med den i de følgende år - indtil han i 1951
satte den i garage og afleverede pladerne. Vognen havde da ialt kun
gået godt 84000 km. Indtil januar 1962 har vognen således stået op-
staldet, - desværre ikke under ideale betingelser, hvad især maskinen
bærer vidnesbyrd om. Det drejer sig om en model 370-A 12-oyl. 45 gr.
V-motor, topventilet, på et 143" chassis. Boring - slaglængde
3-1/8x4" - cyl. vol. 6030 oc. Den angives at udvikle 135 HP ved
3400 o/min. Der findes automatisk kølejalousi, vacuumforstærket,
mek. firhjulsbremser. Den vældige karosse skal være bygget i Højer
i Sdr. Jylland. Aptering i træ, læder og stof. At køretøjet er høj-
restyret, skyldes etikettehensyn, idet tjeneren - Jægeren - skulle
være placeret til venstre.

Med hensyn til vognens stand var maskinen totalt sammenrustet, og
ethvert forsøg på at dreje den blev afvist. Den har krævet total ad-
skillelse, hvilket man da bøjede sig for. Alt er nu efter rensning
og maling - dette sidste optog spisestuen i lange tider - faktisk klar
til atter at samles, et job, der nok skal volde visse vanskeligheder!

Men en dag er vel også det overstået. Der er lykkeligvis ingen tæring
og ingen rust af særlig betydning. Karossens øverste del kræver lake-
ring, men ellers er det mit håb at kunne bevare den originale mørke-
blå lak. Fraset maskineriet alt i alt ikke så vanskeligt et arbejde
at få et velplejet køretøj på vejene igen i en ikke alt for fjern
fremtid.

Gr.           

-----ooo0ooo-----

Næste side