Ford A går på aftægt.

Ford T har nu praktisk talt forladt scenen som transportmiddel og er
gået på pension hos veteranbilister. Som T'en nogle år tilbage er
A'en nu ved at gå ind i sidste fase, omend der stadig går mange pæne
vogne af denne model.

At begyndelsen til enden er inde for Ford A's vedkommende fremgår af
det stigende antal vogne, der, i klubbens excentriske sprog, "er bema-
lede med formodede morsomheder eller udsmykket med tosserier". Disse
vogne dækker ikke længere nogen transportfunktion og har næppe nogen
særlig interesse for ejerne udover det opsigtsvækkende og formodede
morsomme; de bliver hverken passet eller kørt anstændigt, og vejen
til ophuggeren vil derfor næppe heller være lang.

Herhjemme har Ford A i de sidste 30 år især været fast inventar i
landbomiljeuet, hvor den, simpel og fordringsløs som den er, er ind-
gået i bestanden af landbrugsredskaber som en nær og fortrolig ting.
Men mere forbløffende end Ford A's lange tjenestetid ved det sindige
danske landbrug er det, at den endnu kan ses i forskellige europæiske
storbyer, hvor antallet af førkrigsbiler ellers er lig nul. I Geneve,
der måske er den by i verden, der tæller det righoldigste udvalg af
dyre biler af alle nationaliteter, bemærkede jeg i løbet af et par
dage 3 Ford A'er, der foruden en Rolls-Royce var de eneste repræsen-
tanter for førkrigsvogne. Så forskellige steder som Zagreb, Wien og
Stockholm kører der A'er, der vel at mærke ikke ser ud til at være
ejet af bilenthusiaster, og demonstrerer i al beskedenhed, at den som
en af markedets billigste vogne tillige var en af de allerbedste i
henseende til pålidelighed, driftsøkonomi og all-round anvendelighed.

Det er rørende, når det i øvrigt betænkes, hvor meget kostbart bras
bilindustrien ellers har fremstillet, især efter at sælgeren har fået
højere status end producenten.

s              

-----ooo0ooo-----