Bilhistorisk Tidsskrift   Vinteren  1963   side  1

 
 

 

 




V I N T E R E N  1963
---------------------

SOLSKINSTURE, ORIENTERINGSSPORT,
POINTSKONKURRENCER, BILHISTORIE, SHOW FOR FOLKET,
BESPISNING, PENGEINDSAMLING - ELLER HVAD ?

Bølgerne er gået meget højt både før og efter det svundne års
Rundskuedags-arrangement. Dette var en mangeartet forestilling med
mange aspekter. Deltagerne - såvel klubmedlemmer som andre - havde
øjensynlig højst forskellige interesser. Målet og meningen med det
hele er stadig et omtvistet problem.

Under disse omstændigheder har red. fundet grund til at foranstalte
en enquete blandt dem, der har været mest aktive ved arrangementet
eller i diskussionen herom. Svarene er gengivet i nærværende hefte.
Det drejer sig om indlæg af Christiansen, Mammen, Wiboe Hansen og
B.Mackeprang. Desuden er der et fra undertegnede; men dette falder
dog lidt uden for diskussionsspørgsmålene, for så vidt som det ho-
vedsagelig drejer sig om Concours d'élégance bedømmelsen, som jeg
på et fremskredent tidspunkt blev inddraget i altså en helt syvende
side af sagen.

Da arrangementet var en så broget mangfoldighed af forskellige ting,
kan det vel næppe overraske nogen, at de fremførte meninger er delte,
ja divergerende. Disse meningstilkendegivelser kan da ikke give nogen
præcise anvisninger på, hvordan eventuelle kommende arrangementer bør
tilrettelægges. Men de kan dog give visse fingerpeg om, hvad man vil
gøre, eller hvad man ønsker. Dette bør i alt fald overvejes à priori,
før man styrter sig ud i noget, som er bestemt af enkeltes særinter-
esser, og som er i konflikt med de mere udbredte interesser.

Undertegnede vil gerne allerede her - uden at tage standpunkter -

fremhæve det ønskelige i at undgå en sammenblanding af så mange og så
forskellige ting. Hellere lave adskilte arrangementer, som hver tjener
sine formål, og som kan tiltrække sig begrænsede medlemsgruppers inter-
esser og virkelig interessere dem.

C.E.A.                 

-----oo0oo-----

Næste side