|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Vinteren 1963 side 14 |
||
|
|
| nale personer, som turde vove sig ud i
Nordsjælland - eller hvad var det ? - Ingen forsøg på at svare her. Men som en kommentar vil jeg dog anføre, at jeg er overbevist om, at Gråes Packard kunne køre BMW'en og desuden den fremviste lille blå Bugatti sønder og sammen. I sportsbillitteraturen angives lignende Packard'er at have topha- stigheder, som ligger omkring 100 miles i timen. Den er naturligvis heller ikke en veteranbil. Men den er i hvert fald anderledes "let speedy" at se på end BMW'en. Der vistes også en lille rød Austin Cooper, en splinterny bil med forhjulstræk, kørende baglæns i 8-tal mellem forhindringerne. Det var ganske sjovt. Men hvad den havde med veteranbiler at gøre, har jeg stadig ikke fundet ud af. Når man skal vurdere samlingen som helhed, må det vel siges, at den gik an, hvis arrangementet havde været et internt klubarrangement. Men det var det jo ikke. Det skulle først og fremmest være en demon- stration for hele København. Under sådanne omstændigheder burde man have stillet visse rimelige talmæssige og kvalitetsmæssige minimums- krav til den samling, der præsenteres. Hvis det virkelig skulle være en bilhistorisk kavalkade, burde Dan- marks tekniske Museum have været inviteret og repræsenteret. Men bil- historie interesserede vist ikke ret mange af Veteranbilklubbens med- lemmer og kun en endnu mindre del af Rundskueløbets deltagere, der for størstedelen kom fra andre kredse. Hvorvidt de fremmødte rundskuers ønskede at se bilhistorie eller gam- melbiloriginale vovehalse eller væddeløb, er svært at sige. Men skal der skabes respekt for de gamle biler og deres ejere, må der stilles strengere krav end hin dag. Der burde have været en bilhistorisk dommerkomite, som først havde vurderet og sorteret bilerne efter deres historiske interesse, karak- tertræk, standard, originalitet, tilstand-allerede forud for fremvis- ningen, og som bagefter præmierede de biler, der fortjente det. Havde det været målet, ville der sikkert være blevet præsenteret mange fle- re fine gamle biler. Man havde ganske vist inviteret P. Tybjerg og B. Mackeprang til at være dommere. Et bedre valg af sagkyndige og interesserede dommere kunne ikke være gjort. - Da det ved sidste klubmøde nævntes, at antallet af deltagere skulle være maksimalt 35, spurgte Tybjerg om det minimale tal, for at løbet skulle afholdes.- Der kunne jo ikke forventes at komme særlig mange fornemme køretøjer, og håndsoprækningen viste jo, at kun ganske få af de tilstedeværende agtede at deltage. - Svaret var, at dommerkomiteen kun skulle være en appelinstans (for hvad ?) Denne tilsidesættelse berørte Tybjerg meget ilde, og han måtte gå un- der mødet. - Resultatet blev, at Rundskueshow'ets køretøjer ikke blev vurderet efter deres veteranbilmæssige kvalifikationer. Kun de køren- des stedsans og tidssans samt bilernes udseende blev vurderet. P.S. Den manglende veteranbilmæssige vurdering gav sig så besynder- lige udslag som i, at en Oldsmobile blev vinder i den ældste klasse - særklasse - og præsenteret først og fornemst i Tivoli, skønt den kun kørte med på en lille del af turen - altsammen fordi den angaves at |