Bilhistorisk Tidsskrift    1. JUNI 1964     side 2 & 3

 

 

 
 

KLIP fra andre blade

I Motor Sport har vi klippet følgende, som også har gyldighed herhjemme:
   „Endnu engang må vi protestere overfor de sælgere, som forlanger latterligt høje priser for vintage biler, ofte ligegyldige eksemplarer. Vi føler os i nogen grad, skyldige, fordi det for en stor del skyldtes Motor Sport, at interessen for gamle biler blev vakt, længe før nogen tænkte på Vintage Sports Car Club. Der er kommet meget sjov ud af vore anstrengelser —men mange bilhandlere har stukket store penge i lommen ved at tage antikke køretøjer i bytte, skønt de fleste af dem næppe havde hørt om sådanne biler, før de så filmen om, „Genevieve". Nu er priserne tit helt tåbelige. I sidste måned blev en adstadig vintage bil averteret til 50 pund, men da vi spurgte på den, var der føjet et nul til prisen, selv om dette „originale eksemplar" manglede bagakslen! Selv i klubbladene er priserne ofte urimeligt høje. Veteraner og edwardians kan måske være en formue værd, men den oppustede pris på vintage og såkaldte post-vintage biler skyldes kun en ting — at kunderne er villige til at punge ud med hvad som helst, sælgeren forlanger, uden at give sig tid til at stille spørgsmål eller tænke sig om.
   Det er vor erfaring, at vintage-kulten har nået sit højdepunkt, så udbudet tilfredsstiller efterspørgslen. Så når De bestemmer Dem til at skifte vogn., så forlang en rimelig pris. Og når De køber, så husk, at sælgerne ofte vil lade vognene til langt lavere pris end den, der averteres, især hvis det er kontant. Fastholdelsen af

 

urealistiske priser — touring Bugattier til 750 pund, en ældet Napier til 10.000 dollars osv. — er ikke det, der får handelen til at trives og kan meget vel sætte vintage vognene ud af cirkulation, så de går til eller hugges op, med mindre ejeren/sælgeren har råd til ordentlig opbevaring. Så langt bort som i Australien f indes problemet. The V.S.C.C. of Australia Bulletin skriver: — Lord og lady Montagues besøg har fået classic car bevægelsen til at vinde i prestige — hvad de af os, der forsøger at købe vogne, vil forbande på grund af de stigende priser. — Og så kan man på den anden side netop i Australien, hvor udbudet måtte formodes at være mindre end efterspørgslen, købe en Fiat 501 1921 for 15 australske pund."
   Netop det nævnte eksempel kan for øjeblikket sammenlignes med danske forhold. For to Fiat 501'er, en lukket og en åben, forlanges der for tiden af jyske mekanikere og bilhandlere henholdsvis 2.800 kroner og 3.000 kroner, skønt det drejer sig om urestaurerede eksemplarer og den åbne mangler kalechen.

Man skal høre meget

I Norge skal der være dukket tre eller fire ens Mercer vogne op. Det lyder utroligt, men man skal jo intet forsværge.
  Rygtet vil vide, at et eller andet sted i Europa, formentlig i Frankrig, er der 48 fine vogne til salg, blandt dem flere Bugattier.

   



 

JUNI 1964

I november 1963 modtog DVK's bestyrelsesmedlemmer og udvalgs medlemmer en skrivelse fra formanden angående de for 1964 planlagte klubaktiviteter. Det skulle jo dreje sig om klubbens jubilæumsår, idet klubben stiftedes den 2. november 1954. Derfor foresloges der udsendt en særlig beretning om klubbens virksomhed i den forløbne periode, altså ikke blot en, årsberetning som den, der er udsendt tidligere, omend ikke helt regelmæssigt, men en beretning om virksomheden i hele tiårsperioden og en statusopgørelse for klubben. Denne beretning skulle være fyldig og trykkes ved bogtrykteknik og illustreres rigeligt med klicheer med fint raster.
   Et sådant blad måtte naturligvis blive kostbart, og da der desuden måtte forventes betydelige ekstraordinære udgifter til andre formål i klubbens jubilæumsår, og da klubbens økonomi i forvejen ikke er alt for god, henstilledes det, at klubbens løbende publikation, ,Bilhistorisk Tidsskrift", kun skulle udkomme en enkelt

 

gang i 1964, nærmere angivet i foråret eller forsommeren, samt at dette nummer kun skulle omfatte fire sider.
   Undertegnede, der siden 1959 har været et af dette blads redaktionsmedlemmer, og netop den „ansvarlige", hvilket vel skal opfattes som den, der havde ansvaret for, at bladet udkom, kunne fuldt ud tilslutte sig tankerne om, at klubben i 1964 koncentrerer publikationsvirksomheden om et fyldigt og smukt jubilæumsfestskrift med billeder af mange biler. At dette måtte ske på bekostning af det løbende blad var jo indlysende.
   Men tanken om at udsende et enkelt firesiders hefte af Bilhistorisk Tidsskrift fandt jeg ikke helt praktisk, dels fordi arbejdet med at udsende et firesiders hefte er omtrent lige så stort som arbejdet med at udsende et større hefte, fordi koordineringsfunktionerne og selve udsendelsen kræver samme tid, dels fordi et så lille hefte ikke kan bringe ret mange af årets smånyheder på et aktuelt tidspunkt og på