Bilhistorisk Tidsskrift    1. JUNI 1964     side 6 & 7

 

 

 
 

En firehjulet Vasa
Sjældent bilfund i Stockholms skærgård

I Stockholms skærgård, ikke så forfærdelig langt fra det sted, hvor det stolte (eller måske mindre stolte) skib Vasa blev hævet, er der gjort et nyt fund. Ikke af så stor historisk værdi, men nok så kuriøst.
   I Saltsjov ved Biskopsudden på Djurgården fandt tre amatørfrømænd en fornem veteranbil stående -på fire velbevarede dæk på vandets bund. Det var en Gråf und Stift, formentlig fra 1910, og — som det skulle vise sig — offer for Sveriges første tilfælde af bilforsikrings bedrageri.
   Det fremgik af et skilt på vognen, at den var købt i Philipsons Bilbolag på Sibyllegatan. Men politiets hittegodskontor kunne ikke fortælle, hvem ejeren var.
   Og det var ikke så mærkeligt. Dagen efter at Stockholmeraviserne havde bragt billeder af bilens bjergning, kunne to gamle bileksperter fortælle, at den havde ligget i vandet i 43 år. Den blev i 1921 anmeldt som stjålet, og selv om forsikringsselskabet anede, at der var noget galt, kom vognen ikke for dagen, og forsikringssummen blev udbetalt.
   Nu er vraget overtaget af Lennart ,Svedino" Svedfelts Bil- och Flygmuseum i Ugglarp mellem Halmstad og Falkenberg. Trods de 43 år i saltvand er vognen så velbevaret, at Svedino regner med at have den restaureret og klar til udstilling i løbet af sommeren. Fabrikken i Wien har lovet at hjælpe og bidrager blandt andet med et karosseri, som tilfældigt var blevet lagt i et hjørne, da produktionen af denne model ophørte — og lå der endnu!

 

Da frømændene fandt vognen, så karosseriet ud til at være intakt, men da de begyndte at røre ved det, smuldrede motorhjelmen (af aluminium) bort. Sædernes læder er også væk. Men mærkeligt nok er en af dørene fuldkommen ubeskadiget. Det gælder også hjul og dækkene, som endnu var halvt oppumpet. Desuden den 50 kg tunge messingkøler og de store gaslygter. Der stod benzin i svømmerhuset og olie i bagtøjet — så meget, at Svedino fik en overall ødelagt, da han i hugsiddende stilling skruede en hjulkapsel af, og olie og vand stod ud i en stråle.
   I skrivende stund kendes vognens specifikationer ikke ganske. Motoren er firecylindret og på 28-30 hk.Boring og slaglængde vistnok 115 x 140. Der er udvendigt kulissegear og håndbremse, som forøvrigt virker på baghjulene, mens fodbremsen virker på kardanakslen.
   Brødrene Gråf begyndte cykelfabrikation i Wien i 1896. Året efter blev produktionen udvidet med motorcykler og en voiturette, hvoraf et eksemplar findes på teknisk museum i Wien, som også har en Gråf & Stift fra cirka 1907.
   Voituretten havde fire gear og forhjulstræk. Få år efter indførtes kardantræk og kunderne kunne vælge mellem en to- og en firecylindret motor. Omkring første verdenskrigs begyndelse var der tre typer, hvoraf den fineste var sekscylindret i to blokke. Boring og slaglængde 115 og 125 mm, altså næsten kvadratisk, otte liter slagvolumen og 75 hk. Der var tænding,

 


Sådan forestiller Dagens Nyheders tegner sig, at vognen kommer til at se ud, når 
den er restaureret.

lys og selvstarter af fabrikat Bosch, og konisk læderkobling, hvilket kan lyde forældet, men ikke er at kimse af, hvis den er god, jfr, beskrivelsen i Ralph Steins bog af den store Fiat-racer.
   Mærket havde på det tidspunkt forlænget ry som Østrigs fineste, og det var en Gräf & Stift, den østrigske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand og gemalinde kørte i den 21. juni 1914, da de blev myrdet i Sarajevo i Jugoslavien — det, der blev den ydre anledning til den første verdenskrig. Denne vogn er bevaret på Heeresgeschichtliches Museum i Wien og den svenske er formentlig af omtrent samme model.
   Fra midt i tyverne kom der topventiler

 

og fra 1930 fik både den seks- og den ottecylindrede model, som da var fabrikkens flagskib, overliggende knastaksel med tandrem (eller lydløs kæde, som man siger på tysk). Den ottecylindrede var på seks liter og udviklede 125 hk ved 3.000 omdrejninger. Der var ni hovedlejer, letmetaltopstykke og Zenith dobbeltkarburator. Hovedvægten blev ikke lagt på fart, men komfort, og topfarten var kun 140 kmt. I 1938 holdt fabrikken op med at fremstille personbiler.
   Vi skal ved en senere lejlighed komme med en mere udførlig omtale af Svedinos bilmuseum, der rummer mange rariteter, blandt andet den ældste bevarede svenske bil, 
                                                                 
or.