|
KOLDT og VARMT
Lidt om kolde lodninger
Under restaurering
og almindeligt pilleri med det elektriske anlæg i vore biler og
motorcykler regner mange af os sikkert lodning for et af de mindst
problematiske arbejder. Derfor kan det være på sin plads at citere
lidt af en artikel i „Dansk Radio Industri" om lodning.
Direktør F. Peters skriver, at kolde lodninger koster den
elektroniske. branche dyrt og er et langt større
problem, end man gør sig klart. Betingelserne for en ordentlig
lodning er: God mekanisk forbindelse mellem de dele, der skal loddes
sammen. Emnerne skal være loddebare, dvs. rene og fri for iltning
og fedt (fra fingrene), der hindrer loddetinnet i at gå i
forbindelse med |
|
materialet. De emner, som skal
loddes sammen, skal begge have en varme, der ligger over tinnets
smeltepunkt. Det er især mod dette sidste punkt, der syndes.
Grundene er forskellige, men hyppigst er loddebolten
dårligt vedligeholdt, spidsen er mere eller mindre ædt op, de
dårlige anlægsflader giver kun punktvis berøring med emnerne og
derfor dårlig varmeoverføring og stor risiko for kold lodning.
Endelig lægger direktør Peters stor vægt på valget
af den rigtige type loddebolt til det bestemte arbejde — det er jo
et mere hypotetisk spørgsmål for vort vedkommende.
|
KALENDERMODE
Der går mode i alting, i år har
det været moderne at udsende veteranbil-kalendere. Det har Caltex og
Castrol gjort herhjemme, et tredie firma har efter sigende udsendt en
kalender med gamle væddeløbsvogne, den har vi ikke set.
Caltex' kalender indeholder nydelige, vist nok engelske
billeder med nogenlunde tidstypisk kostumerede personer, som dog i
nogen grad tager udsigten til bilerne.
Castrols kalender er nok så spændende, idet dens
billeder er hentet fra Raben-
|
|
Levetzaus samling på Ålholm slot
og teksterne dertil er skrevet af DVK's sekretær, arkitekt Bent
Mackeprang. De afbildede biler er Ford N 1906, De Dion Bouton 1909,
Stanley steamer 1917, Bugatti type 40 1928, Renault 8CV 1907, Benz
18/45 1917, Rolls Royce Silver Ghost 1911, Ford T 1910, Hudson 37
1914, Delaunay Belleville 25CV 1910, De Dion Bouton vis-Ã¥-vis 1900 og
sluttelig Delahaye 1907 ,with a friege on top".
Man hefter sig særlig ved, at den meget
|
|
|
omtalte Ford T 2-personers her er
blevet et par år yngre end sidst, man hørte om den, og at Silver
Ghosten (hvis det da er den samme) totalt har skiftet udseende. Den
berømmelige indemurede vogn havde et morsomt karosseri med
nedfældelige vinduesrammer, så den efter behag kunne være åben
eller lukket. I den ny udgave er vindspejlets underkant sænket helt
ned til torpedoen, og det todelte vindspejls nederste del knækker
ind parallelt med ratsøjlen. Overbygningen bagtil er helt |
|
forsvundet, så vognen fremtræder
næsten magen til den kendte i Rolls Royce's udstillingslokale i
London. Men det er selvfølgelig muligt, det slet ikke er den gamle
Raben-Levetzau familievogn, men et helt andet eksemplar.
Mens Caltex' kalender blev uddelt til kunderne, har
Castrols kun været sendt ud til forhandlere. Castrols reklamechef
oplyser, at et antal desuden blev tilstillet DVK, men at oplaget nu
er totalt udtømt, og at henvendelse til firmaet ikke nytter noget. |
RALLY NYT
I maj har der været kørt rally i
Sverige, Finland og Italien — det er altsÃ¥ overstÃ¥et. Men
vi kan lige nå at gøre opmærksom på det VI Internationale Ford T
Rally til Himmelbjerget. Det køres søndag den 7. juni. Henvendelse
til sekretær R. Quist, Århus Motorcompagni, Havnen, Århus. Telf.
061 3 3833.
Schweizer Motor-Veteranen-Club Postfach 886, Zdrich 1,
indbyder til sit 6. rally, som køres 5. og 6. september. Sidste
frist for tilmelding er 15. juni. Program fås hos Ry Andersen,
Grenåvej 176, Risskov. Telf. 061 7 8305.
Der bliver ikke noget Mols Rally i år, men der går
vedholdende rygter om et andet internationalt rally i Jylland, vist
nok sidste søndag i august. Det omgives foreløbig med stor
hemmelighedsfuldhed.
|
|
Jubilæumsløbet
Sæsonens anden store hjemlige
begivenhed bliver jubilæumsløbet. Fl. Sørensen, Lefévre og Bent
Hoffmann arbejder på højtryk med arrangementet og lover noget
festligt og godt. Vanskeligheden består i øjeblikket i at undgå
kollision med føromtalte rally i Jylland tidsmæssigt. Der bliver til
sin tid udsendt meddelelse om løbet til alle medlemmer, men det kan
allerede nu røbes, at der bliver tale om et nemt lille
orienteringsløb syd for Køge samt Concours d'Élégance,
og frokost. Og det kan oplyses, at tanken om firmahjælp og samarbejde
med den engelske udstilling er opgivet, så vi bliver os selv og kan
fejre jubilæet på værdig og morsom vis.
|
|
|