Bilhistorisk Tidsskrift    Nr. 3  Marts 1965     side 2 & 3

 

 

 
 

                           AUBURN
På grund af dødsfald er Erik Asschenfeldts 12-tyl. Auburn Convertible 1932 til salg for højeste bud. Modellen er så sjælden, at den formodes at være den eneste
i Europa. Den er indregistreret og for nylig restaureret for mere end 15.000 kroner til fineste stand. Den har et væld af den tids finesser såsom stilbare støddæmpere, automatisk smøring og automatisk selvstarter og vacuumstyret overgear. Motoren er på 7½L, tophastigheden 170 kmt, vægt 2.400 kg, skat 480 kroner (+ ekstraskatten).
   Vognen kan beses ved henvendelse til Århus skifteret, tel. 2 92 11, Tinghuset L sal tv., Vesterallé, Århus C, hvortil alle skriftlige tilbud indsendes snarest. Alle tilbud over 8.000 kr. vil blive taget under overvejelse, idet der lægges vægt på, at vognen kommer i gode hænder.

           INSTRUKTIONSBOG
for Morris Oxford og Cowley 1926-28, dansk udgave, 102 sider, mange billeder, tegninger, diagrammer. Kan byttes med 1930 reservedelskatalog for H2rley-Davidson, lille Klaxon motorhorn for HD, eller andet.
Svend Amdissen, Nørbæk pr. Fårup.


           NIMBUS 1920 - 27
søges karburator — vulstfælge og dæk 28 X 3 - cylindre.
Ældre motorcykler sælges samt 5 Ford T hjul og Ford. A med kaleche og coupé.
                       Ernst Hansen,  Tapdrup
                       Tlf. Viborg 1629




 Som det vil erindres bebudede vi i oktobernummeret, at martsnummeret ville indeholde en medlemsliste. De i oktobernummeret nævnte forudsætninger for en listes fremkomst er imidlertid ikke til

 

           DANSK VETERANBIL KLUB
        Bredgade 67, København K. PA 145
                 B E S T Y R E L S E:
   O. T. Neel, formand.
   E. Vagn Jensen, næstformand,
   B. Mackeprang, sekretær.
   Th. Ry Andersen. 
   E. Mackeprang.
   B. Büllow-Jacobsen
   V. Loft.
   K. 0, B. Jørgensen.
   I. Wiboe Hansen. 
   K. Bach.
   J.P. Ravnskov.
   P. E. Mammen.
   H. J. Beier.

                R E D A K T 1 0 N
    O. E. Riisager (ansv. og hvortil stof
         bedes sendt), Sandbjergvej 44B, 
         Trørød pr. Vedbæk. (01) 891148.
   Th. Ry Andersen, Grenåvej 176,
       Risskov, Århus. (061) 7 83 05,
    H. J. Beier, Ryparken 60,
     København Ø. RY 7672.
   J. Gråe, Kollegiehaven 24, 
       Charlottenlund. OR 8325.
    Schouboe (annoncer)
     Vangedevej 152A, Søborg. 690025.
    J. Sestoft, Blidahpark 32, Hellerup. 
      HE 5519.

stede og det er hverken medlemmernes eller redaktionens skyld. Men sagen er ikke glemt, og vi vender tilbage til den.
   Næste nummer af bladet kommer til juni, og stof til det skal være redaktionen i hænde 1. maj. Vi efterlyser igen bidrag fra medlemmer, det være sig polemiske indlæg, artikler om bilmærker, beretninger om restaureringer eller tekniske erfaringer, notitser eller forslag til lån fra mærkespecialklubbernes publikationer.
   Små inserater om køb, salg, efterlysninger etc. optages gratis i bladet. Egentlige firmaannoncer tegnes hos Kjeld Schouboe.
   Der siges at være et enkelt medlem der har haft ondt af, at bladet udsendes i en firmakuvert. Det er der ingen grund til. Årsagen er, at vi på den måde får kuverter og lån af frankeringsmaskine vederlagsfrit, til fremme af bladets almindelige økonomi.

 

Vægtafgiften

Redaktionen har bedt mig fremsætte en udtalelse til det første nummer af bladet i 1965, hvilken opfordring jeg meget gerne efterkommer.
   Indledningsvis må jeg på mange medlemmers og egne vegne udtrykke min glæde over, at bladet kommer regelmæssigt, og at hele dette område af klubarbejdet synes at være lagt i faste rammer.
   Desværre synes det, som om den store vægtafgift, som opkræves i første kvartal, måske vil fortsætte også i de næste kvartaler, og i den anledning gør jeg på klubbens vegne forestillinger om spørgsmålet på de rette steder, jeg tror imidlertid ikke, der er stort håb om en dispensation, og det er måske i det hele et spørgsmål, om en dispensation vil være i klubbens vel forståede interesse. Dispensationen vil kun blive til gavn for et ganske lille antal af medlemmer, der holder de meget tunge vogne kørende, og jeg tror, man skal passe på, at man ikke ved en dispensation forskærtser muligheden for til sin tid at få gennemført en veteranbil-pladeordning til gavn for alle medlemmerne.
   Klubben ville stå stærkere i hele dette spørgsmål, hvis mange af dens medlemmers vogne blev holdt kørende, men desværre synes jeg, at udviklingen driver imod den samme tilstand, som vi kender i mange lande: England, Holland, Frankrig og Tyskland, hvor de gamle vogne 

 

ikke bruges, men kun kommer frem en eller to gange om året. Jeg vil henstille, at de medlemmer, der kan bruge deres vogne, sørger for, at disse er i fuld forskriftsmæssig stand og bruger dem i det daglige, idet det vil lette forhandlingerne med myndighederne at kunne påpege, at landet har en mobil museumsreserve, der altid er i stand til at belyse udviklingen på dette tekniske område. Skulle denne henstilling siddes overhørig, kunne man glæde sig over, at klubben har en sideløbende virksomhed som Bilhistorisk Selskab, og vi må så i et vist omfang koncentrere os om denne side af foreningens virke.
   Det forløbne år viste en glædelig aktivitet på løbsområdet, og krese indenfor klubben, der særligt interesserer sig for dette spørgsmål, vil også tage arbejdet op for 1965. Det ville være morsomt, hvis der var så meget liv i klubben og udvikling i dens linje, at der kunne komme en periode, hvor man med held kunne arrangere udflugter, idet dette tilsyneladende ville styrke interessen, ikke mindst blandt de yngre medlemmer af klubben, som det i så høj grad gælder om at aktivisere.
   jeg vil meget henstille, at man deltager ikke blot i klubbens løb og arrangementer, men i de møder, der arrangeres, så at man får så alsidig en repræsentation af medlemmernes synspunkter som muligt.
                              
FORMANDEN