Bilhistorisk Tidsskrift    Nr. 4  Juni 1965     side 2 & 3

 

 

 
 

ALT HVAD DER FINDES
til min Cadillac coupe 1939 har interesse! Evt. bytte med dele til andre vognmærker.

Arne Jespersen,
Ringe.
Tlf. 09 62 kald 65.


HARLEV DAVIDSON
1920-30 SØGES
 
Kopi af Harlev instruktionsbog 1928 ønskes byttet med Ford A instruktionsbog på dansk.

Kurt Brusgård, 
Filosofvænget 1, NV.

FORD T VETERANBIL

årgang 1926, sort med pedalgear, helt igennem original og meget velholdt — sælges. Sidst indregistreret i 1963.

0. Bjørn-Jensen,

telefon Ålborg (081) 3 61 42;
i forretningstiden (081) 2 01 22.

     Forsidebilledet
  
Bag på forsidens gamle amatørfotografi står der skrevet: Korsør Landevej ved 6te Punktering. 1920-21 ?
   Gummiet var gammelt og dårligt, det havde holdt siden første verdenskrigs begyndelse og selv hovedvej 1 var grusvej. De to reservehjul var ikke nok til en tur som denne, der vist nok gik fra København til Sønderborg og retur. Det er damen til venstre, som ejer vognen. Ældste søn kører, men står i øjeblikket bag kameraet, men herskabschaufføren — en omskolet kusk? — er med til at skifte hjul og iøvrigt tage sig af mindre forhindringer for kørslen.
   Vognen er en sekspersoners Adler, formentlig fra omkring 1916. Den er let moderniseret, idet forlygterne et par år tidligere var blevet skiftet ud. Det havde været gaslygter med gasværket stående der, hvor nu en taske er anbragt på trinbrættet.

 

           DANSK VETERANBIL KLUB
        Soløsevej 53, Gentofte, OR 963
                 B E S T Y R E L S E:
   E. Vagn Jensen, formand,
     Drammelsbæk pr. Neder Randlev,
     (065) 4 09 55 Ørting 22.
   B. Mackeprang, næstformand,
     (klubbens adresse).
   H.J. Beier, kasserer
      Ryparken 60, København Ø.
   Th. Ry Andersen. 
   E. Mackeprang.
   B. Bülow-Jacobsen
   K. 0. B. Jørgensen.
   I. Wiboe Hansen. 
   K. Bach.
   J.P. Ravnskov.
   P. E. Hansen
   B. Hoffmann.
   F.Sørensen..   

                R E D A K T 1 0 N
    O. E. Riisager (ansv. og hvortil stof
         bedes sendt), Sandbjergvej 44B, 
         Trørød pr. Vedbæk. (01) 891148.
   Th. Ry Andersen, Grenåvej 176,
       Risskov, Århus. (061) 7 83 05,
    H. J. Beier, Ryparken 60,
     København Ø. RY 7672.
   J. Gråe, Kollegiehaven 24, 
       Charlottenlund. OR 8325.
   K. Schouboe (annoncer)
     Vangedevej 152A, Søborg. 690025.
    J. Sestoft, Blidahpark 32, Hellerup. 
      HE 5519.

Fra et læserbrev i Motor Sport har vi hugget følgende, der kunne være en vittighed, men af indsenderen hævdes at være selvoplevet:
   Indsenderen havde fået øje på en parkeret Lagonda af ældre årgang og henvendte sig respektfuldt til dens passager  med spørgsmålet: — Er det en 16/80?
   Og fik svaret: — Nej det er en 1930! 
   Da indsenderen-havde genvundet fatningen, blev han klar over, at vognens passager var en tilfældig hitch-hiker.

   I referatet fra Juelsminde-udflugten i sidste nummer skulle der naturligvis have stået, at dameklassen blev vundet af Irene Christiansen, ikke Christensen.

 

Farvel...

Efter at den nye bestyrelse nu har konstitueret sig med civilingeniør E. Vagn Jensen som formand, håber jeg, at alle vil slutte op om bestyrelsen i dens arbejde for fortsat fremgang for DANSK VETERANBIL KLUB,
   E. Vagn Jensen har været med fra klubbens start og har de bedste forudsætninger for at lede arbejdet i årene, der kommer.
   Den øvrige bestyrelse består af en passende blanding af „veteraner" og

 

„nyt blod-", og jeg håber, at vi på denne måde har sikret linien tilbage og fremover.
   Selv om jeg går af som formand og nu skal til at nyde veteranbil-livets private fred med restaureringer etc., har jeg naturligvis ikke tabt interessen for klubben, og jeg føler mig overbevist om, at vi alle fortsat fremover vil hjælpe til, at DANSK VETERANBIL KLUB trives og vokser.
                                     O. T. NELL.

...og goddag

Efter 10 års formandsskab for Dansk Veteranbil Klub, det samme tidsrum, som klubben har eksisteret, trækker højesteretssagfører 0. T. Neel sig tilbage fra formandspost og bestyrelsesarbejde. Neel tog initiativet til Dansk Veteranbil Klubs dannelse ved en kort artikel i motororganisationernes blade og samlede derved nogle få entusiaster til et møde, og han har fra dette møde haft ledelsen af klubben og holdt sammen på det stadigt voksende medlemstal og repræsenteret klubben over for myndigheder og offentlighed på en måde, så vi alle i DVK igennem 10 år har følt os alt for sikre på klubbens gode omdømme.
   Det var for Neel af fundamental betydning, at klubbens aktiviteter ikke

 

fik noget anstrøg af latterliggørelse og „grin" over de gamle biler og der var i klubbens ledelse, ingen uenighed herom. Vor interesse for automobilets udvikling var præget af tør historisk interesse for den tekniske udvikling af det populæreste redskab vor tids mennesker har gjort brug af.
   For at understrege dette synspunkt tog klubben senere på Neels foranledning undernavnet Bilhistorisk Selskab. Neel så også hurtigt denne interesse ført frem ved at knytte DVK til Danmarks Tekniske Museum, og Neel beklæder i dag en bestyrelsespost i denne institution, stadigt varetagende de bil-historiske interesser, og hans private aktivitet kommer til udfoldelse i hans egen samling af interessante eksempla-