|
Festlig må vognen
have set ud, for efter sigende skal hele denne herlighed af et
chassis have været pakket ind i et Opel Kapitän karosseri fra
fyrrerne.
Der kan nævnes talrige andre ,forbedringer", men
til mit store held har man fundet motor-, gearkasse- og
bagtøjkonstruktionen god nok som den var fra Bugattis hånd.
Motoren var naturligvis forfærdelig slidt, men udfra diverse
nøgleflader på møtrikker og bolte at skønne har den ingensinde
været udsat for værktøjstortur, og det bedste ved det hele: Alle
dele var der.
Tilbage til restaureringen. Motoren blev boret og ny
lejer isat overalt. Gearkasse og differentiale var i en meget fin
stand og behøvede blot justering og ny lejer.
Skriveriet efter originale dele tog for alvor fat og
det blev nødvendigt med en tur til Holland og Belgien. Denne
udflugt i min daværende Citroën 1947 er en hel roman for sig, som
den ærede læser skal skånes for, men det lykkedes at komme
toldfrit over samtlige grænser med ca. 100 kg Bugatti-dele,
spændende fra lygter til bagkarosseri. Som de øvrige dele blev
også de indkøbte varer underkastet istandsætning og chassiset
blev mere og mere komplet. Der manglede dog stadig mange stumper,
som det var umuligt at fremskaffe, så disse måtte fremstilles
efter de originale specifikationer. I denne forbindelse skylder jeg
galvaniseringsanstalten J. Chr. Jensen, Holmbladsgade, megen tak,
idet denne virksomhed har stillet diverse værktøjsmaskiner til min
disposition.
På nær den manglende køler blev chas-
|
|
siset efterhånden færdigt. Talrige
eftersøgninger blev foretaget for at fremskaffe den karakteristiske
køler, men altid med negativt resultat, og i min paniske nød gik jeg
med planer om selv at fremstille en. Heldigvis forblev det derved, for
pludselig en dag kom der et telegram fra Paris, hvor Erik Nielsen for
tiden opholder sig, meddelende at 1 stk. Bugatti køler var til salg,
og 14 dage senere sad den på chassiset og motoren kunne startes op.
Mange interesserede mødte nu op — deriblandt en
pressefotograf, der havde fået nys om bilen. I min naive glæde over
det færdige chassis lod jeg ham tage nogle billeder, idet han sagde
at man på bladet (det lokale i Villabyerne) var i færd med at skrive
en artikel om Bugatti. Nå —fotografen fik en lap papir med nogle
tekniske data, samt forbud mod at offentliggøre „Buggens"
adresse og mit navn. Ugen efter fik jeg præsenteret en artikel af så
underlødig en karakter at det trodser enhver beskrivelse. Hvis det
ikke var for de til teksten hørende billeder med omhyggeligt anført
navn og adresse ville jeg have nægtet at tro, det var det ædle
mærke, der blev omtalt. Det næste par søndag-eftermiddage måtte
arbejdet indstilles på grund af trængsel i og omkring garagen, der
var blevet et yndet udflugtssted for kommunens befolkning — som det
vil kunne forstås lærte undertegnede efterhånden at acceptere de
,Neelske" anskuelser vedrørende offentligheden og veteranbiler.
Det næste skridt mod færdiggørelsen var opbygningen af
karosseriet. Bagkarossen var klar til montage, men torpedo,
|
