Simpelthen pragtfuldt. Højt hævet over nymodens ,pøbelslæder" drager man afsted indhyldet i en symfoni af gearkassestøj og dyb udstødningsrumlen, der ved højere hastigheder nuancerer over i en provokerende snerren. Styringen er umådelig præcis, hjulene ruller nøjagtigt der hvor man ønsker de skal rulle og kurvestabiliteten er fænomenal, taget datidens affjedring i betragtning. Intet andet køretøj har i den grad givet mig fornemmelsen af, at hele bilen ligger i ratkransen som den små, blå Bugatti.

DEBAT

I fortsættelse af lærer Bondesens „Et nyt medlems betragtninger" i sidste nummer og formandens kommentar har vi modtaget følgende indlæg fra „Et gammelt medlem":
   Det er dejligt at se et sådant indlæg som hr. Bondesens i sidste nummer, og som forhåbentlig må blive optakten til en sund og lydhør debat, hvor man så kan tage det bedste fra og lade udføre i praksis. Hermed vil jeg fremsætte mit.
   Jeg vil gå let hen over det med lovene, det er blevet påtalt mange gange, at klubben oser af snobberi. Men med hensyn til vort nu faste og meget smukke medlemsblad vil jeg lave indvending, bladet har nu fået et dejligt elegant format, som det ville være synd at ændre; skulle der blive tale om at spare, bør det gå ud over papiret inde i bladet og ikke forsiden.
   Med hensyn til samlingssted, garager og værksted sammesteds har jeg netop foreslået et lignende eksempel, hvor man kunne komme ud alle månedens dage, det afviste man blankt, i øvrigt også af hr. Ry Andersen. Det ville blive for dyrt, og vedligeholdelsen ville ingen tage sig af.

Jeg ved godt, at man tids nok kan komme ind på kollektivisering.
   Jeg har selv været rochef i en roklub. Her foregår som bekendt alt ved godt samarbejde, det gik fint. Og her skulle der blive tale om voksne mennesker, men måske derfor. Vi samles stadig på Motel LaTour og kommer aldrig videre og jeg skal heller ikke forsøge at ryste grundvoldene, jeg kan lige henvise til, at jeg betaler til to garager med 150 kilometer imellem. Pengene kunne glimrende anvendes til et samlet garagekompleks. Det vil jeg støtte med henblik på, at det vil skabe mere lokalt initiativ og være med til at holde på unge medlemmer.
                                     Jørn Jacobsen.

   Til dette indlæg knytter H. J. Beier nogle bemærkninger.

   Der må være tale om en misforståelse fra både Bondesens og Jacobsens side, når de opfatter klubbens love som et udtryk for snobberi, og at Bondesen tror, at korøgter Jensen ikke skulle være lige så velkommen som direktør Gyldenkrone.
   Bestemmelserne om optagelse og eksklusion af medlemmer er at betragte som sikkerhedsventiler, og der er da heller ikke endnu blevet nægtet noget medlem optatagelse, ligesom der heller ikke har fundet eksklusioner sted. De pågældende lovbestemmelser er ikke tænkt anvendt således, at man skal overveje medlemmets sociale stilling i samfundet, men det er rimeligt, at man i en forening af Dansk Veteranbil Klubs størrelse, hvor de fleste medlemmer træffer hinanden ved møder og udflugter, har mulighed for at udelukke personer, som et flertal af medlemmer ikke ønsker at omgås.
   Når Bondesen anfører, at bladet sammen med administrationen sluger det meste af

kontingentet, er dette en halv sandhed. Således som klubben administreres i øjeblikket, får de medlemmer, der deltager i administrationen, kun dækning for positive udgifter til porto etc., så billigere kan det ikke gøres.
   Det er derimod rigtigt, at bladet har været en stor udgiftspost på klubbens regnskab. På grund af Schouboes initiativ med at tegne annoncer, kan der regnes med, at udgiften vil blive bragt noget ned, men det afgørende er, at der i bestyrelsen altid har været enighed om, at klubben måtte ofre de nødvendige penge på at udgive et medlemsblad. Man må huske på, at der landet over sidder en del medlemmer, der sjældent har lejlighed til at komme til møder, og kontakten med disse medlemmer må derfor vedligeholdes gennem bladet.
   Bondesen er endvidere i sit indlæg inde på, at det primære for en veteranbilklub må være at opkøbe og restaurere gamle vogne. Jeg vil tro, at klubbens tidligere formand, højesteretssagfører O. T. Neel, har tænkt tilbage på August-September nummeret 1958 af Bilhistorisk Tidsskrift, da han læste disse bemærkninger. På daværende tidspunkt havde klubben ved formandens hjælp købt en række vogne, som medlemmerne i det pågældende nummer fik tilbudt brugsretten af for deres livstid, såfremt de ville restaurere vognene. Der er ikke et medlem, der har villet indgå på en sådan aftale, hvilket også har medført, at klubben nu har måttet skille sig af med vognene.
   Erfaringen viser, at man kun kan regne med, at folk vil investere penge og arbejde i en veteranbil, når det er deres egen, således at de selv kan bestemme, hvorledes og hvor hurtigt den skal restaureres, ligesom de også vil have mulighed for at kunne sælge den og få nogle af pengene tilbage, hvis de måtte miste interessen eller af andre

grunde ønsker at sælge.
   Det må betragtes som ganske utopisk, at klubben skulle kunne betale en restaurering af vogne med de nuværende mekanikerpriser og en samlet årsindtægt på 7000-8000 kr., hvoraf der først skal dækkes en række nødvendige udgifter til møder, porto, duplikering, blad etc.
   Når Bondesera foreslår at organisere klubben som Dansk Automobilsports Union med selvstændige klubber i de forskellige byer og en central union, er dette efter min opfattelse praktisk uigennemførligt og kan kun medvirke til en forøgelse af den administration, Bondesen selv ønsker gjort så billig som mulig. Dansk Veteranbil Klub har i øjeblikket mellem 200-225 betalende medlemmer, og i mange provinsbyer er der ikke over 5 medlemmer. Det ville derfor virke noget latterligt at skulle lave lokale klubber landet over med vedtægter, regnskaber, årlige generalforsamlinger med valg af bestyrelsesmedlemmer etc. Modsat Bondesen tror jeg ikke, at der ville blive købt og restaureret mange biler i disse lokalklubber, der efter betaling af afgift til en union ville have et par hundrede kroner tilbage i kassen.
   Vedrørende Bondesene og Jacobsens forslag om anskaffelse af garagekompleks og Værktøjer har dette forslag gennem årene været fremført mange gange. Det er dog hver gang faldet til jorden, når der direkte på medlemsmøder er blevet spurgt, hvem der ville tegne sig for en andel og påtage sig arbejdet med at administrere et sådant værksted med opkrævning af leje, indkøb og opsyn med værktøj etc.
   Det må efter min opfattelse være klart, at klubben ikke kan yde noget større tilskud — om overhovedet noget tilskud —til en sådan foranstaltning, der kun kan
                                  (fortsættes side 17)