|
til AK's formand, Curt
Borgenstam, for en afhandling om Fiat modellerne 501 og 503.
Svend Haubergs samling af fine franske og
italienske biler forøges hastigt. Der er kommet en tredje Alfa i
garagen, en 2,3 1 Monza monoposte med tvillingmontering (oprindelig
tosædet med enkeltmontering). Vognen er blevet kørt af den kendte
norske væddeløbskører Eugen Bjørnstad. Dens motor er endt i en
båd, men Hauberg havde „tilfældigvis" netop en løs 2,3 1 motor liggende, dog minus topstykke. En anden
nyerhvervelse er en type 57 Bugatti med 4-pers. lukket Ventoux
karosseri.
En 2-pers. Adler Sport med forhjulstræk og
overliggende knastaksel er kommet ud i lyset — i Mørke nær
Århus.
Den finske veteranbilklub er blevet splittet. En
fraktion er brudt ud og har dannet en ny klub.
Den øjeblikkelige beholdning af Bugattier i
Danmark er i Polyteknikerens oktobernummer af civilingeniør Jørgen
Riber opgjort til 9 stk.: 1 type 13 (eller 16), 1 type 30, 1 type
37, 3 type 40, 1 type
44, 1 type
57 og 1 type
57 med kompressor.
Købmand A. Bjørn-Jensen i Ålborg har
færdigrestaureret sin Adler 1913-14. Den er indregistreret og
køreklar, bortset fra, at topfarten er noget nedsat på grund af en
forkert karburator. Vi håber senere at kunne bringe billede og
vognens historie.
En dejlig gammel dansk brandbil står i fare for
at ende på en legeplads. Ålborg brandvæsen har fået en ny
Chevrolet, der afløser en Triangel 1939, som til gengæld rykker
ind i stedet for en. Triangel 1932, der har stået som reserve i
Nørresundby. Det er den, der ryger ud. Teknisk Museum er efter
sigende ikke interesseret.
|
|
Et par ejerskifter: Wiboe Hansen har købt Granzows
20/25 Rolls-Royce varevogn — vist nok som reservedele til sin 20/25
saloon. Flemming Perlt har overtaget Kjeld Schouboes — tidligere
Sestofts — Alvis Speed Twenn 1934 drop-head coupe. Perlt
har til gengæld solgt sin Ford A 29 roadster til Peter Lykkeberg.
Ny v. Fersen
Idealet af en opslagsbog for veteranbil-folk er for
nylig udkommet.
Det er Hans Heinrich von Fersens: ,Autos in Deutschland
1885-1920", som på sine 404 sider giver læseren en grundig
gennemgang af 106 tyske og østrigske mærker. Opstillingen er klar og
overskuelig, idet der startes med en redegørelse for firmaets
opståen, derefter følger grundige specifikationer for de forskellige
modeltyper forbundet med yderligere forklaring om modellernes
fremkomst og deres udvikling.
Teksten er illustreret med talrige udmærkede
billeder af de forskellige vogntyper og billedmaterialet er næsten
100 % samtidigt, hvad der gør det særlig værdifuldt. Blandt
de få nutidige fotos er morsomt nok Frederiksens Wanderer og
Smedbergs Stoewer.
For den historisk interesserede udfylder bogen et
stort tomrum, idet det tidligere har været meget vanskeligt at samle
tilstrækkelige oplysninger om tyske biler fra denne periode. Ligesom
von Fersens tidligere bog „Autos in Deutschland 1920-1939", som
forøvrigt lige er kommet i en ny og revideret udgave, er denne bog
blandt de bedste automobilbøger, der overhovedet er udgivet. De 67,25
kr. bogen koster, er en meget fornuftig investering for
veteranbilentusiaster, da den på en gang dækker et helt lands
automobilproduktion.
B. M.
|
|
|
Hjertesuk
De fire ture, som var planlagt for sæsonen,
er nu lykkeligt gennemført. Som arrangør skal jeg være den
sidste til at udtale mig om, hvorvidt de var vellykkede, men det
har i hvert fald været en glæde at både medlemsantallet og
deltagerantallet til turene har været stigende. Nu håber
vi, at vi efterhånden får så megen øvelse i at arrangere
disse ture, at det vil kunne tiltrække selv de tørreste
teknikere. Vi nærer et dybt ønske om at se alle disse
forskellige vogne — ikke blot de samme 25-30 vogne. Og selv om
nogle måske vil karakterisere vore udflugter som folkelige,
festlige og fornøjelige, så bliver der da snakket ikke så
lidt om biler, det endda således, at de sejeste først går til
køjs henad morgenen!
Og at man godt kan køre
både udflugter og være teknisk interesseret og dygtig til at
restaurere, beviser de deltagende vognes kvalitet vist med al
tydelighed. Men i den forbindelse har arrangørerne et
hjertesuk, der er nemlig altid én eller to biler, som endnu
ikke burde have været vist som repræsentanter for Dansk
Veteranbil Klub. At ikke alle biler er lige færdige er kun
interessant og det er fornøjeligt at følge fremgangen fra tur
til tur, men bilerne må og skal være sunde og driftssikre,
nærmere betegnet: De skal til enhver tid kunne klare et
syn. En bil, der ikke er så driftssikker og velholdt som den
skal være for at kunne synes, skader vor klubs omdømme mere
end de resterende 25 velholdte gavner, og det må være i alles
interesse, at blot det at der siges Dansk Veteranbil Klub, så
ved man, at det drejer sig om entusiaster med driftssikre biler.
Vil vi gøre os håb om endnu
en årrække at køre med vore kære biler på vejene, så
|
|
tror jeg, at dette punkt er meget
væsentligt. Naturligvis kunne der fra arrangørernes side
nedsættes en form for komite, som bedømte bilerne før
turen, men det vil være langt behageligere for alle parter,
hvis medlemmerne selv bedømmer bilen nøgternt. I
virkeligheden kender ejeren jo skavankerne bedre end nogen
anden. Det vil jo aldrig være behageligt at skulle sige til
et klubmedlem man ellers på alle måder værdsætter højt,
at hans bil ikke kan deltage. Og er den „gamle" bil
endnu ikke værdig til at være med, så er der ingen, der ser
skævt til én, der blot er bagsædepassager eller som kommer
i en moderne bil.
Jonne Vagn Jensen.
Vort medlem Jørn Palle Thomsen fra Gudum
ved Lemvig har hele sommeren gjort de jyske lande- og biveje
usikre med sin Wanderer 1921, som foruden ægteparret Thomsen
har medbragt en kollektion af kunsthåndværk.
DEBAT(fortsat
fra side 13)
komme et begrænset antal medlemmer til
fordel. Man kan ikke som medlem med et årligt kontingent på
35 kr. stille et rimeligt krav om, at andre medlemmer skal
være med at betale garage og værktøj for en, således at
man kan tjene penge ved at spare egen garageleje etc.
Hvis der imidlertid — imod forventning
— blandt de nyere medlemmer skulle være en alvorlig
interesse i at få etableret sådanne fælles værksteds- og
garagekomplekser, hvortil interessenterne selv ville bære
udgifterne, skal bladet gerne bringe navnet på de medlemmer,
der er interesseret, og som ønsker at komme i kontakt med
ligesindede.
H. J. Beier.
|
|
|