Bilhistorisk Tidsskrift    1966 nr.  7     side 6 & 7

 

 

 
 

DTM indviet

Efter en drægtighedsperiode på 54 år har Danmarks tekniske Museum åbnet sig for offentligheden i egne omgivelser. Men man begynder i det små, som naturligt er for en sådan pionerinstitution, med at udstille i en afdeling af museets værksteds- og magasinbygning på Ole Rømersvej i Helsingør, medens man lægger an til den endelige udstillingsbygning på Nordre Strandvej. Indtil denne er opført, vil man kunne bese skiftende udvalg af de 2-3 % af museets samlinger, der kan vises på de 700 m2 på Ole Rømersvej.
   Der kan vel opregnes mange grunde til museets seje udvikling i forhold til andre og mere traditionelt accepterede museumskategorier, men en vigtig årsag er det nok, at industrialismens produkter har haft svært ved at blive accepteret som ædelt kulturgods, hvad den hastige udvikling og store kassation heller ikke i sig selv har været med til at befordre. Imidlertid er det jo sådan, at netop disse ting bevirker, at et teknisk museum må være særligt opladt overfor nutiden for at redde den brøkdel fra skrotning, som kan vise den tekniske udvikling årti for årti.
   Den nu tilgængelige udstilling, som i parentes bemærket kun i ringe grad bærer præg af at være et provisorium, omfatter kraftmaskiner, trafikmidler, derunder flyvemaskiner, tipvognslokomotiver, biler og motorcykler, desuden elektriske maskiner, arbejdsmaskiner, lys og lamper, en afdeling kaldet dagliglivets teknik med kontormaskiner, husholdningsredskaber, lydgengivere m. m. samt fysisk og kemisk apparatur. Blandt bilerne vil der for klubbens medlemmer være en del gamle kendinge som Hammelvognen, Store Kongensgade

 

vognen, Delaunay–Belleville 1906 og Swift 1912, alle i fin tilstand. Endvidere er der Ford T 1923, Nash touring 1924, Dodge 1931, professor Webers flustin 7 fra 1934, Humber 1935, Volvo PV 444 med produktionsnummer 283 og landets første VW fra 1948. Ikke at forglemme er den prægtige Scania-Vabis brandbil 1916 fra Århus, der som bekendt begav sig til Helsingør for egen kraft.
   Det gør ingen skår i glæden, at ikke alle bilerne er i showroom-condition, for dels skulle de i så fald stå på magasinet længe

endnu, og dels må det jo betragtes som ganske naturligt at se dem, som da de var i brug på gader og veje. Det er for øvrigt tanken med mellemrum at udskifte nogle biler med andre af museets næsten 30 biler, blandt disse en åben Lincoln 1923, Chevrolet 1927 og Mercedes-Bent 1936.
   Men selv for bilenthusiaster er der meget andet, der drager opmærksomheden på teknisk museum. Særligt fascineres man af fortidens imposante kraftmaskiner, dampma-

 

skiner og forbrændingsmotorer, der i form og finish langt mere direkte end nutidens udtrykker deres funktion indtil det mindste led. Selv bilerne syner i sammenligning med dem som tynde, skrøbelige æsker. Museets største dampmaskine vejer 40 tons og kan ikke udstilles i den nuværende bygning, men man kunne ønske, at den senere kunne få følge af flere maskiner i det store format, f. eks. ville en stor skibs- eller elværksdieselmotor fra B&W's pionertid i særlig grad høre hjemme på det danske Museum.
   Et meget informativt katalog følger denne første udstilling, dog nødvendigvis præget af det foreløbige regi, således at nogle udstillede genstande ikke findes i kataloget, medens andre omhandlede genstande ikke er udstillet. En enkelt oplysning i kataloget kan bringe læseren i vildfarelse.

 

Lincoln'en angives at have 37 HK, hvilket antageligt må være skattehestekræfter, medens den faktiske motorydelse må være ca. 85 HK.
   Det er en meget prisværdig indstilling fra ledelsens side, at der skal være adgang til så at sige alting med mulighed for at opleve udstillingsgenstandene, fra dampmaskiner til benzintanke og grammofoner, i arbejde. Dette påskønnes ikke mindst af et par gæster, der kun er 5 år tilsammen. Blot må man håbe, at denne tillid til publikum ikke vil blive skuffet af hærværkers og souvenirsamlere. Siden museets åbning er flere køretøjer dog blevet spærret af med gule snore.
   I hvert fald tegner det til at blive et museum, hvor støvet ikke får lov til at lægge sig, og det er vel den gunstigste udsigt for et museum. is.