Bilhistorisk Tidsskrift    1966 nr.  9     side  4 & 5

  

 

34 ekvipager. Tre medlemmer havde hver anmeldt to vogne. Men af de 34 startnumre indehavedes de 9 af folk, der ikke er og ikke har været medlemmer af DVK. Flere af dem har tidligere deltaget i vore udflugter uden at være medlem. På præmielisten figurerer yderligere en deltager, som hverken stod på startlisten eller er medlem.
   Det er selvfølgelig udmærket, at så mange interesserer sig for sagen, men for at sige det mildt er det noget pjat at man så ikke melder sig ind i klubben. Man vil gerne nyde godt af det arbejde, der gøres i klubben, men vil ikke være med til at betale for det.
   Hvis disse 10 læser bladet og på en eller anden måde må de jo have føling med hvad der foregår — skal de vide, at de er velkomne i DVK og at indmeldelsesblanket kan fås hos mig. 
 
 

 

For resten af året betales kun halvt kontingent.
   Siden sidst har vi atter set DVK-medlemmer annoncere vogne til salg i aviserne uden først at prøve om de kan afsættes indenfor medlemskredsen. De små annoncer om salg, køb, bytte eller efterlysninger her i bladet er fortsat gratis for medlemmerne. Annoncer om salg af interesse for også medlemmerne er også gratis for ikke-medlemmer.
   Som sidste hjertesuk i denne omgang skal jeg for jeg ved ikke hvilken gang appellere til medlemmerne om at bidrage til bladet med stof. Om det så blot er notitser til sladders galten er det velkomment. Som det er nu skyldes det sandt at sige mest at den gamle redaktør kan skrive ret hurtigt på maskine med alle ti fingre når der kommer en slags blad ud af det hver gang.                           0. Riisager.
 

Der holdes stadig flere auktioner over veteranbiler og beslægtede sager i England. Nu har det fornemme auktionsfirma Sotheby's igen holdt auktion på Beaulieu og Veteran & Vintage Magazine mener at kunne konstatere en svagt nedadgående tendens i priserne. Samtidig med, at der blev sat alle tiders engelske auktionsrekord på dette område, £ 10.000 for en Silver Ghost 1910.

  

 

Fra Frankrig kommer meddelelse om en auktion i Royan den 10. august, hvor to køretøjer, en Peugeot 1906 og en de DionBouton damp-tricykel 1895 begge opnåede en fantasipris af 200.000 ny francs. Cirka 282.000 kroner hver. Det virker så meget mere sindssvagt som en processions-karet, der havde tilhørt Ludvig den Fjortende, "kun" indbragte 22.000 francs.
   Købernes identitet blev ikke afsløret.
  

 

Løse bolte
    Foruden i reklameoptoget for en Paramount-film har medlemmer af DVK deltaget i optog i forbindelse med byfest og lignende i Nykøbing Sjælland og Frederiksværk i sommer. Der har også været medvirken af medlemsvogne i en dansk film.
   Til Paramount-optoget havde der meldt sig et ikke-medlem, som opgav at køre i en åben Buick 1918. Han dukkede ikke op, så det var måske en and?

   En tysk Ingeniør har, synes det, løst det internationale Spørgsmaal, hvordan man skal beskytte Mennesker, Facader og Vinduer mod den Søle, Bilerne strør om sig i daarligt Vejr. Han anbringer en Børste bag hvert Hjul, og det snilde er nu en Mekanisme, som ikke godt kan forklares her, men som gennem selve Vognens Bevægelse sætter Børsten i Gang, saa den tager Snavset, straks det er paa Vej videre ud i Verden.
   Sige god for Opfindelsen kan man selvfølgelig ikke uden at have set den i Brug, men Tyskerne venter sig i hvert Fald en hel Del af den.
(Aftenbladet 19. marts 1914)

En del af jubilæumsskriftets restoplag har været til salg i Teknisk Museum og der er blevet solgt cirka 45 stykker å 10 kr. Teknisk Museum har fået en forhandleravance på 15 procent og der er blevet et lille overskud til klubben.

Erik Koux vandt Bugatti rallyets hastighedsprøve på Alholm, men gav storsindet

 

 

præmien videre til en af sine udenlandske konkurrenter fordi han ikke syntes, den burde tilfalde en repræsentant for værtslandet — som ydermere kendte banen ud og ind.

Et nyt medlem af DVK, Inger Andreasen, Rynkeby St., har i foråret overtaget en lukket Fiat 503 1927, som har haft én ejer fra ny, en nu firsårig mand fra Aunslev. Han har i de 39 år kørt 140.000 km med vognen, den har blandt andet besøgt sit hjemland Italien og er stadig i fin stand. Endnu i år kørte vognen med de gamle, høje nummerplader, den fik i 1927, med firecifret O-nummer.

   Folketingsmand, godsejer Mads Eg Damgård har gjort begyndelsen til et togmuseum ved sit gods Egebjerggård på Nordfyn. Han har reddet et lokomotiv årgang 1924 fra ophugning. En tidligere ejer af Egebjerggård, lensgreve Petersdorff, var som formand for Bogensebanen med til at indkøbe lokomotivet i sin tid.
   Damgård er ikke medlem af DVK, men han ejer en Adler 1912.

   Den sidste af afdøde P. Tybjergs biler er blevet afhændet af familien. Det er den lille topersoners Citroen 1926 med Holbæk limousette, der er blevet overtaget af Niels Sinding.

   En 28-årig reklametegner i Sønderborg, Peder Meder, har trimmet og tunet en Rudge motorcykel-motor fra 1938 til en sådan ydelse, at den 28 år gamle maskine i dag skaffer ham topplaceringer på jord-og slaggebaner.