Type 13 var den model, Ettore Bugatti lancerede under eget navn, da han i 1909 havde etableret sig i Molsheim. Det var en ganske lille og let firecylindret vogn på 1.327 ccm, topventilet med overliggende knastaksel. Type 13 havde en garanteret tophastighed på 80 kilometer i timen.
   Der var dem, som straks var klar over, at dette var et kunstværk blandt biler, andre sagde, at Bugatti ikke måtte være rigtig klog. De blev bestyrket i formodningen, da han i juli 1911 anmeldte type 13 som mindste deltagende vogn i et Grand Prix de France, som en lokal motorsportsklub arrangerede i Le Mans. (Noget egentligt fransk grand prix blev ikke kørt det år). Men al hån blev gjort til skamme.

Konkurrenterne var ganske vist ikke helt ny vogne, men det var tonstunge kolosser som Fiat, Dietrick, Excelsior, Rolland-Pilains og Cottin & Desgouttes, Bugattien vejede 3-400 kg.
   Heden på løbsdagen var ulidelig. Dækkene næsten smeltede bort på vognene. Cylindre revnede, bagaksler faldt fra hinanden og løbet skæmmedes af en ulykke med dødelig udgang, da forakslen knækkede på en af de store vogne. Men den næsten mikroskopiske hvide Bugatti trillede bare rundt og rundt, uden at føreren Ernest Friderich behøvede at bruge gearene eller lade vognen skride gennem svingene. Efterhånden steg jublen på tilskuerpladserne hver gang Friderich kom forbi.

Det blev en seksliters Fiat, der vandt med en gennemsnitsfart af 90 kmt for de cirka 645 km. Men Bugattien blev nummer to, 51 minutter efter.
   På vore hjemlige breddegrader gjorde type 13 sig bemærket i det mindre format og under næsten de stik modsatte betingelser et par år efter. Den københavnske grosserer Hersleb Christiansen startede i Bugatti type 13 i hvad københavnerpressen kaldte Danmarks første bilvæddeløb den 18. januar 1914. Det var i hvert fald nok det første isbaneløb. Han satte dansk rekord ved at køre kilometeren på 38 sekunder på Bagsværd Sø. Hersleb Christiansen importerede i hvert fald to type 13, muligvis flere.
   Der skete i sommer det forbløffende, at en amerikaner, Dennis Hebsgård korresponderer med, kunne fortælle at han gennem de gamle papirer fra Bugatti fabrikken havde konstateret, at en af Hersleb Christiansens vogne er bevaret i USA. Stel-og motornummer på et amerikansk eksemplar passer på en type 13, der ifølge fabrikkens lister er leveret til grosserer Hersleb Christiansen, Rådhuspladsen, København, i september 1913. Denne vogn har den pæreformede køler, som siden Brescia-modellerne fik.
   Hvor mange type 13, der er bevaret i dag, står ikke helt klart. Der dukker jævnligt ny op. Kuriøst nok er der to eller flere i Czekoslovakiet, og for nylig blev der indført en fra Sovjetunionen til museet i Uzes i Sydfrankrig. Der er flere i England.
   Herhjemme må der have været i det mindste tre, for Dennis Hebsgård er i besiddelse af en, som ikke er identisk med de to kendte af Hersleb Christiansens. Hebsgårds type 13 er efter seks års møjsommeligt, men entusiastisk arbejde blevet

en af de ypperste perler blandt danske veteranbiler.
   For seks år siden kom Hebsgård og hans kone hjem fra tre år i Canada. De havde afsat en lille sum med det bestemte formål at købe en vogn fra før 1914. At det blev en Bugatti var helt tilfældigt. Men det kunne naturligvis ikke gå anderledes end at Hebsgård blev bidt af „la marque", da han først havde køretøjet i hus.
   At han fik det har sin egen historie. En onkel, der var brandexpert på Vejle-kanten, vidste at en gammel mekaniker i Hurup i Thy — Hebsgårds fødeby — havde noget liggende. Dagen efter at Hebsgård havde talt med onkelen var han i Hurup. Den firsårige mekaniker Jens Nielsen boede i et lille rum, der udgjorde soveværelse, køkken, spise- og opholdsstue og værksted. Overalt var der bil- og motorcykel-dele. I et hjørne stod tre overalls ret op og ned af skidt.
   I alt ragelset var der altså skjult en Bugatti type 13, skilt ad i stumper og stykker for 31 år siden. Derfor kunne Hebsgård heller ikke huske vognen fra sin barndom i Hurup, for han var kun fire år i 1935 da den blev plukket i stykker. Men hans mor havde kørt i den.
   Jens Nielsen ville ikke under nogen omstændigheder sælge. Det var, efter hans eget udsagn tanken at testamentere vognen til Teknisk Museum, men det fik han ikke ordnet, og et år efter døde han.
   Der blev holdt auktion på gårdspladsen den 14. juni 1960 over hans ejendele, hvorimellem fem motorcykler, Bugattien og diverse motorer. O. T. Neel, Ry Andersen og en del andre personligheder fra DVK var mødt op, hver for sig besluttet på at drage af med Bugattien. Men det var også Hebsgårds mor og svigerfar. Hebsgård selv var i København. Familien fik hammerslag