|
Flere løse bolte ...
De to italienske klubber Veteran Car Club d'Italia og Federazione
Italiana AutoMotoveicoli d'Epoca er blevet sluttet sammen til en klub under navnet Autoclub Storico
Italiano. Adressen er Corso Unitå d'Italia n. 40, Torino.
Asger Steen Andersen er færdig med militærtjenesten
og har kastet sig ud i endnu to restaureringsprojekter: Han har sikret sig den Reo Flying Cloud 1928,
der har holdt i en baghave i Lyngby i nogle år. Kan nogen hjælpe med et køleremblem? Desuden har
han hentet en Ford A 31 victoria coupé i Hørsholm. Den havde vittigt nok stænklapper med navn på
fra en Victoria motorcykel.
Michael Remarks lignende victoria coupé er blevet gjort endnu fornemmere end den var med
et lyst kanelfarvet stofbetræk på taget. |
|
A propos disse vogne og A. M. Hansens DeLuxe
Phaëton nogle Ford A produktionstal: Der blev ialt fremstillet fem millioner 22.587 eksemplarer. Af
disse var 43.310 victoria coupé og kun 7.281 den todørs phaëton. Så er det jo meget sjovt, at der
har overlevet i det mindste tre af hver af disse sjældne karosserityper i Danmark.
I almindelig distraktion og ualmindelig
overanstrengelse begik den gamle redaktør en oversætter-mærkværdighed i Manfred Almkvists artikel
om Ford'en Johanna i forrige nummer. Fra det svenske slap en generator med. Det skulle have været
dynamo.
Samme undskyldninger må gælde for at det ved korrekturlæsningen af juni-nummeret
blev overset, at der blev skiftet aldeles inkonsekvent mellem bolle-å og gammeldags aa i
medlemslisten. |
Nyt i D.T.M.
Der var engang, Bilhistorisk Tidsskrift fik løfte om at blive holdt
underrettet om Danmarks Tekniske Museums nyerhvervelser af interesse for vore medlemmer. Men endnu er
vi ikke kommet på postlisten, så vi må nøjes med at hente vore oplysninger fra dagspressen. Den
har da siden sidst kunnet fortælle, at DTM har byttet sig til en dampbil fra 1899. Norges tekniske
museum havde dublet af denne type køretøj og var villig til at bytte med en Otto-motor, som DTM
havde flere af. Dampbilen er af amerikansk fabrikat. |
|
Som gave fra Landbrugsmuseet i Lyngby har DMT modtaget en Oldsmobile
1902, som Landbrugsmuseet havde haft stående på Ladelund landbrugsskole. Til gengæld skal DMT
restaurere en åben Ford T for Landbrugsmuseet. Det er som bekendt ikke den eneste Olds
,knystermotor", der har overlevet i Danmark: General Motors i København har én og
GM-forhandleren Andersen & Martini en anden.
Det eksemplar, der nu er kommet til DTM, blev sidst handlet for 25 kroner på en
dødsboauktion i Jylland. |
|
|
Endelig har DTM fået endnu en Ellehammer motorcykel. Eller
Elleham, som der jo egentlig står på mærket. Det eksemplar, museet havde i forvejen, vor stykket
sammen af reservedele, som Ellehammers søn i sin tid forærede museet, og forsynet med den
Peugeot-motor, Ellehammer brugte til en del af produktionen, fordi han ikke kunne fremstille så mange
motorer af eget fabrikat, som han lavede cykler. |
|
Det ny eksemplar kom fra en gårdejer i Vorbasse og er helt
originalt.
Museets klenodie fremfor noget, Hammel-vognen, var ude og strække benene søndag den 7.
august. Den deltog i et rund-skueoptog i Helsingør med kulturminister Sølvhøj og andre lokale
notabiliteter ombord. |
Ransom E. Olds' „Curved Dash" runabout eller
,Knystermotor", som den blev kaldt på Køgeegnen. Der er ikke noget egentligt chassis, men man
kan sige, at de to lange fjedre, der forbinder for- og bagaksel, samtidig virker som chassis. På det
er boltet en jernramme til motoren og det nødtørftige karosseri. Forakslen holdes fast af en lille
fuldeleptisk fjeder på tværs. Motoren er med én vandretliggende cylinder, boring 114.3 mm,
slaglængde 152.4 mm, slagvolumen 1.565 ccm med meget stort svinghjul. Kompressionsforhold 4:1,
omdrejningstal næppe over 1.200 i minuttet, normalt arbejder motoren omkring de 700 omdrejninger. 1
1901, det første år vognen var i produktion (Andersen & Martinis kan altså ikke som påstået
være fra 1899) var motoren på 5 hk, året efter blev den 7 til 9 hk.
Der er drypsmøring. To gear frem og et tilbage med kilerems gearkasse og en enkelt kæde til et
differentiale midt på den stive bagaksel. Styrestangen virker direkte på forbindelsesstangen —
venderadius 1½ meter! Egenvægten var 600 kg og de første eksemplarer havde lidt svært ved at
slæbe sig op ad bakke, men de senere klarede det fint. De havde en topfart på 40 kmt og en
ubesværet marchhastighed på 30 kmt. 1 1901 blev der fremstillet 425 eksemplarer, i 1902 over
2.000 (den samlede amerikanske produktion af personbiler var det år 9.000 vogne). Tallet for 1903 har
vi ikke, men i „Curved Dash" modellens sidste produktionsår, 1904, var det 5.000. Derefter
blev udseendet ændret med en imiteret motorhjelm foran og rigtig rat. I denne form fortsatte
produktionen til 1906-7.
|
| |