Bilhistorisk Tidsskrift    1966 nr.  9     side  18  & 19

  

 

Thomas B. Thrige i Odense begyndte at eksperimentere med biler i 1909, 3 år senere begyndtes produktionen af større person- og lastvogne, og i 1914 byggedes 50 bivejsvogne. Billedet viser 1914-modellen.
   I hine dage måtte, hvor mærkeligt det end lyder for moderne mennesker, biler over 450 kg ikke køre på Danmarks biveje. Derfor opstod betegnelsen bivejsvogn.
   Disse bivejsvogne blev alle bygget i den gamle rytterkaserne, som Thrige havde købt, og typen blev ikke gentaget senere. Motor, for- og bagaksel og det nøgne chassis kom færdigbygget fra Frankrig, resten af arbejdet blev udført på fabrikken i Odense. De var alle udstyret med en 4-cyl. Ballot motor på 60 x 100 med sideventiler,

 

fast topstykke, Solex horisontal karburator, Bosch magnet og oliepumpe i bundkarret. Der var tre gear frem og bak, læderkonus kobling, kardanaksel, men ingen differentiale. Styringen var perfekt på lige vej, men havde selvfølgelig de sædvanlige ulemper og morsomheder for en sådan konstruktion. Skarpe hjørner måtte enten tages i fuld fart eller i første gear. Håndbremsen virkede på højre baghjul og fodbremsen på venstre. Karosserierne var enten 2-pers. eller 2-pers. med stor varekasse. I 1914 kostede bivejsvognen 3.800 kr, komplet med kaleche, frontglas, tre elektriske lygter og akkumulator, to lyskastere med udvikler (gasanlæg), signalhorn, luftpumpe, donkraft og værktøj.
   Thrige'n befandt sig bedst på 50-55 kmt.

 

Den kunne ikke klare sig overfor Wanderer og Mathis, der var datidens bedste små vogne, men den var efter sigende betydelig bedre end Baby Peugeot.
   Det fortælles at Thrige bivejsvognen havde den fejl, at man ved en meget kraftig opbremsning kunne vride bagakslen, så det bagerste glideled i kardaners faldt ud, og vognen blev „hors de tombat", hvis ikke føreren havde reserve glidesten med sig.
   Ingen Thrigevogn syntes at have overlevet, og det er i grunden synd.
                          
Ry Andersen.

(Bugatti, fortsat fra side 11)

gende at se en konstruktion, der er så smuk, fordi den er korrekt, siger Hebsgård. Ingen del er for kraftigt dimensioneret, men alligevel kraftig nok. Det har været en tilfredsstillelse at puste nyt liv i dette kunstværk. 
                                       or

 

VOGNLISTEN

Nu foreligger vognlisten trykt. Listen over medlemmernes biler og motorcykler kan fås ved indsendelse af navn, adresse og tryksagsporto 25 øre til næstformanden, Bent Mackeprang, på klubbens adresse, Soløsevej 53, Gentofte.
   Kun to medlemmer har udtrykkeligt bedt om, at visse af deres køretøjer måtte blive hemmeligholdt. Det er blevet respekteret, selv om begrundelserne måske har været svære at forstå. Men det er altså forklaringen på, at et antal velkendte vogne, særlig af mærkerne Buick, Cadillac og Packard, mangler på listen.
   Den er lang endda, uden at den kan gøre krav på at være fuldstændig, og desværre heller ikke 100 % korrekt. Men alle rettelser og tilføjelser modtages gerne af listens redaktion c/o Bilhistorisk Tidsskrifts redaktør.