færd med at danne underafdelinger i Malmö, Linköping, Sundsvall og Göteborg og er forøvrigt indstillet på at knytte forbindelsen til DVK tættere i det fremtidige arbejde, fortæller Bent Mackeprang, som talte med Borgenstam.
   De tre svenske klubber har tilsammen en omtrent tusindtallig medlemsskare og aktiviteten hos svenskerne synes at være langt større end hos os, at dømme efter deres blade. Bladmæssigt ligger det forøvrigt sådan, at Automobilhistoriska Klubbens „Autohistorica" efter nogle års uregelmæssighed i år pludselig er kommet i tre numre til nu. Det er, især i betragtning af offset-teknikken, et smukt blad. Fra april- nummeret sakser vi, at trafikken over Atlanten er ved at vende. Et medlem af AK har — endda ikke særligt dyrt — købt en messing-Ford T i USA, et andet medlem en Rolls-Royce Phantom I. Curt Borgenstam oplyser i aprilnummeret, at firmaet BETCO, 226 Whitehouse Road, Croydon, Surrev i England, er specialist i aftrækker-værktøj og har et meget stort udvalg.
   I „Autohistorica" kan vi også læse, at et af DVK's skånske medlemmer, godsejer Wald. Smedberg i Röstånga, foruden fine biler (hvoriblandt den tidligere danske Stoewer 1911) har en samling hestekøretøjer, der er åben for offentligheden.
   "Autohistorica"s juninummer er et genoptryk af Svensk Motortidnings Automobil-revy 1924 — et katalognummer med specifikationer for lidt over 100 bilmodeller og omtrent lige så mange billeder. Der er kendte og ukendte mærker og modeller —og det er pudsigt at se, at mærker som Citroen og Opel tilsyneladende ikke har Været repræsenteret i Sverige på det tidspunkt.

Svenska Veteranbilklubben udgiver et digert, men ikke særlig lødigt blad ,Autoveteranen". Det udmærker sig ved hovedsagelig at rumme affotograferede udklip fra diverse svenske provinsaviser af interviews med veteranbilejere og lignende, uden nogen redaktionel kommentar dertil. I det seneste nummer bemærker vi en annonce fra et anonymt dansk medlem af SVK, der tilbyder to stk. åbne Citroen 1923-24 for 3.500 danske kroner.
   I „Autoveteranen" tilbyder et firma med det opsigtsvækkende navn Bromma Biloch Thésalon ubrugte magneter og vacuumtanke til veteranbiler. Adressen er: Göran Almquist, Charlottenburgsvågen 30, Solna, Sverige. I samme blad tilbydes toppakninger til de fleste veteranbiler og bilhåndtag til ældre modeller af: Karl Erik Pettersson, Celsiusgatan 8, Mölndal 4.
   Motorhistoriska Klubbens lille, duplikerede blad, hedder „Vintage". Det bringer en billedserie fra Ålholm Automobilmuseum — heldigvis er der også billedtekster, for sandt at sige kan man ikke se, hvad billederne forestiller, det er teknikken for primitiv til.
   Et hjertesuk i „Vintage" vil vi citere, det kunne lige så godt handle om Danmark: — Hvem er det som tillader, eller måske rettere ikke forhindrer, at næsten ubrugte brandbiler fra begyndelsen af trediverne stadig bliver stillet ud på legepladser for at blive revet i stykker?
   Ja, herhjemme blev Odenses Gideon brandsprøjte 1917 jo reddet i sidste øjeblik fra den skæbne af Teknisk Museum, men vi kender også eksemplet med daværende kronprins Frederiks åbne Talbol 1929, der for øjeblikket bliver splittet til atomer i en børnehave i Glostrup. Børnene ville have været lige så glade for en VW eller Opel Rekord.