De jyske møder holdes som sædvanlig første tirsdag i hver måned
på Hørning Kro ni kilometer fra Århus. I København holdes førstkommende møde onsdag den 14.
september klokken 19:30 i Storvaskeriets kantine, Sydmarken 27 i Gladsaxe og som omtalt i lederen er
kantinen blevet gjort i stand og malet, og for fremtiden vil Fl. Sørensen og Bent Hoffmann sørge
for, at der ligesom på de jyske møder foregår noget, det være sig film, foredrag eller
lysbilleder. De næste mødedatoer bliver i København torsdag den 20. oktober, tirsdag den 15.
november, torsdag den 1. december.
Et firma i Horsens, R. B. Burchard Nielsen & Co.,
reklamerer i Jyllands Posten med, at det til autoværksteder leverer ombytningsmotorer til Chevrolet
4-cyl. 1927, 6-cyl. 1929-57, 4-cyl. Citroen, 2-cyl. DKW, Fiat 500A (sideventilet) og B (topventilet),
Ford A, B, C, Prefect og Anglia fra 39, V8, 60hp, 85hp og 100hp 1938-53, Hillman Minx fra 38, Morris
8E og 10, Mercedes-Bent 170V, 170VA og 170S, Opel Kadett og Olympia fra 35 og Kapitån fra 38,
Standard 8 fra 39, Studebaker Champion fra 39, Vauxhall 14 fra 39 — for at nævne de ældre
modeller, der kan interessere DVK-medlemmer. Motorerne leveres udboret, med ny stempler, krumtap
afslebet, ny lejer tilpasset og samlet som short motorer eller som komplet strippede motorer. I bytte
skal leveres fejlfri gammel blok og dele, uden revner, |
|
lapper eller svejsninger. Blokken skal kunne udbores til samme
stempelstørrelse som den, der leveres.
Redaktionen har ingen personlige erfaringer med firmaet, men det har måske vore mange
medlemmer på Horsens-egnen. Det lyder da godt.
Da den københavnske Ford A Klub i forsommeren besøgte
Teknisk Museum skete der det delikate, at museet startede sin Ford T 1923 og kørte den ud i spidsen
for Ford A'ernes procession. T-modellen er som det vil være bekendt skænket til museet af vor
tidligere formand, 0. T. Neel. Kunne det varsle en tilnærmelse mellem DVK og de mange Ford A-folk,
der står udenfor vor klub? Måske kunne Michael Remark, der er sekretær i den københavnske Ford A
Klub, formidle kontakten.
Det engelske Fiat Register har igen holdt pilgrimsfærd
til Torino, og som ved tidligere lejligheder kørte deltagerne dertil for egen motorkraft. En Balilla
(508) præsterede at køre 690 kilometer gennem Frankrig på tolv timer, ophold inklusive. I Torino
mødtes englænderne med Registro Fiat Italiano til et rally, der var arrangeret af Fiat fabrikkerne.
Der er åbnet endnu et bilmuseum i Frankrig, Maurice
Brouals Musée de l'Automobile du Val de Loire. Det ligger som navnet antyder i Loire-dalen, i Chaux
de Briare tæt ved Route Nationale nummer 7. Der er foreløbig udstillet 45 vogne, og andre 55
afventer restaurering. |