Sensationen siden sidst er det fund af en tysk Oryx touring fra første verdenskrig, som Egon Frank Hansen i Ulstrup har gjort. Vognen er temmelig komplet og absolut restaurerbar, omend karosseriet er medtaget. De eneste ædlere dele, der direkte mangler, er Bosch magneten, ventilatorvinge og en detaille i karburatoren.
   E. F. Hansen var ellers netop sammen med Lars Rysse gået i gang med at få to Pontiac 1927 (den ene ex-Niels Sinding) til at blive til én flot. Nu kan det jo godt være, interessen vil samle sig om Oryx'en. Kan nogen bidrage med oplysninger om dette mærke, billeder osv.? Der går en lignende vogn i Sverige, en perfekt omtrent-énejervogn, den ejes af den oprindelige ejers søn.

Vi lader Egon Hansen selv fortælle om fundet:
   Det hele begyndte med, at en bekendt fortalte, at han for ca. 13-15 år siden havde været på en gård i Gørlev, og der havde man under en ombygning slæbt en gammel bil udenfor. Forstand på gamle biler havde han ikke, men han kunne da huske, at den havde messinglygter. Der var en chance for, at den stod der endnu, da man meget sjældent solgte noget, endsige ryddede op på den gård.
   Der gik et stykke tid, men pludselig en lørdag skulle det være. Da jeg var kommet til stedet og var gået lidt omkring, så jeg inde i en forfalden have under vildtvoksende træer nedsunket til navene og hvilende på trinbrædderne en stak garnmelt jern, grøn af mos. Af ejeren, en 

ældre mand, fik jeg at vide, at der ikke kunne være tale om at sælge denne stak, han mente ikke, der nogensinde kunne blive bil ud af den, og derfor kunne den lige så godt blive liggende. Men efter at have snakket frem og tilbage i cirka fire (!) timer blev vi da enige om at handle. Han ville ikke give den væk, der var jo noget med jern og jernhandlere, så han syntes, en halvtredskroneseddel ville være passende. At der blev betalt i en fart er klart. Man skulle jo nødig risikere, at han trak

handelen tilbage. I samtalens løb kom det frem, at vognen var en Oryx 1913-14, der havde været første verdenskrig med og havde tilhørt prøjsisk militær i Sønderjylland, hvor den havde tjent som stabsvogn. Derfor er der sidekasser mellem karosse og trinbrædder og et meget kraftigt skjold under motor og gearkasse.
   Efter sigende har vognen ikke kørt siden 1923. Gårdmanden viste sig at være meget tysk- og militærbegejstret, hvilket tilsyneladende var

forklaringen på, at han havde anskaffet denne vogn. Børge Kå stod for hjemtransporten ved hjælp af sit Tempo fejeblad og benyttede lejligheden til sammesteds at erhverve en stor dejlig karet.
   Oryx'en er firecylindret, sideventiler. Cylindre og topstykke ud i et, løst krumtaphus. Fritliggende svinghjul. Konuskobling, firetrins kanalgear — gearhjulene er ikke støbt og skåret ud i et, men består af et glat hjul påboltet en tandkrans. Motor og gearkasse er monteret på en selvstændig ramme, der er hængt op i chassiset. Efter gearkassen sidder en lukket kardanbremse, der betjenes af fodbremsepedalen, håndbremsen, der ligesom gearstangen sidder udenpå karossen, virker på baghjulene.
   Karosseriet er phaëton med tre døre, torpedo og høje sæderygge. (Det er ikke med på billederne, da det og bagskærmene blev fjernet inden undervognen). Der er gaslygter, som forsynes fra et anlæg på trinbrættet.

Brevkasse

Medlemmerne indbydes til at skrive til en brevkasse for tekniske og restaurerings-mæssige spørgsmål, som Egon F. Hansen og Fl. Sørensen m.fl. vil påtage sig at besvare. Det er tanken at besvare indkomne spørgsmål direkte per brev i første omgang og siden offentliggøre de spørgsmål og svar, der skønnes at have interesse for andre end lige netop spørgeren, i Bil-historisk Tidsskrift. Skriv til bladets adresse, mærket Teknisk Brevkasse.

Vognlisten kan stadig fås ved henvendelse til B. Mackeprang, klubbens adresse, efter reglen: et eksemplar til hvert medlem.
 Rettelser og tilføjelser modtages gerne af O. Riisager.