Der har været stor mulighed for rally-interesserede veteranbilkørere for at få deres lyst styret i dette efterår. Her skal kun berettes om de ture DVK arrangerede samt Hillerødløbet, arrangeret af Sct. Georgs-gildet i Hillerød og Frederiksborg Amts Motorklub.
   Sjællandsturen startede i år fra det ny-indviede Tekniske Museum i Helsingør. En virkelig brillant ide, som en stor tilskuerskare også havde opdaget, hvorfor

besøget nær var druknet. Nu nøjedes det med at trække uforholdsmæssigt længe ud. Et held at vejrguderne tilsmilede arrangørerne, som de gjorde. Efter det fælles besøg inden for (det var virkelig interessant, og et besøg i ro og mag kan kraftigt anbefales) startedes Swiften med klubbens gamle notabiliteter på skift bag rattet.
   Endelig lød startskuddet til køreturen ud i fædrelandet. „En tur i det skønne nord sjællandske landskab" var lovet, og det

kunne det vist også godt kaldes. Man havde bare altfor travlt med at finde vej til at kunne nyde turen. Mon nogen overhovedet undgik at køre galt; vi gjorde det i hvert fald ikke.
   Målet for turen var Nøddebo Kro, hvor der efter manøvreprøverne var almindelig bespisning. Man havde hentet Mr. J. Brevton Shore fra Californien herover, for at underholde efter middagen med foredrag og billeder af diverse amerikanske klassikere. Det var morsomt at se billeder af biler, vi næsten aldrig får at se her i landet og da slet ikke i den stand. Uhyre vellykket, men i det varme lokale glemte Mr. Shore desværre tiden, og damerne var ved at falde i søvn.
   Gid arrangørerne aldrig måtte finde til Nøddebo Kro igen. Slig dårlig mad og elendigt lokale skal man vist lede længe efter.
   Der hændte en lille kedelig episode under turen, og det var egentlig denne, der drev mig til pennen. Da jeg søndag morgen kom ned i garagen, opdagede jeg til min skræk, at nogle vandaler eller efterkommere af disse havde gået rundt på forlygterne og de nylakerede skærme. Samtaler med andre deltagere bragte mig senere for øre, at andre vogne ligeledes havde lidt overlast under opholdet på kroen. En kedelig hændelse, som ikke gerne skulle gentages. Men hvordan undgå det? Jeg vil i hvert fald nødig stå vagt ude i kulden, mens resten af selskabet sidder lunt inden døre og hygger sig.
   Hillerødturen otte dage senere var af en helt anden kaliber. Her var det løbet, der var det vigtigste på programmet. Oh, hvilket herligt løb. Arrangeret som orienteringsløb kørte man hovedsageligt efter fotografier af ruten. Arrangeret med tilpas sværhedsgrad, hverken håbløst vanskeligt

eller latterligt let. Det lyder mærkeligt, at der ikke er stemning i klubben for den slags løb. Mig bekendt var alle deltagere meget begejstrede for dette orienteringsløb. Nu skal det retfærdigvis bekendes, at professionelle motorfolk fra Frederiksborg Amts Motorklub „var med" i arrangementet. Det er måske nødvendigt; hvad ved jeg.
   Løbet startede fra parkeringspladsen foran Frederiksborg Slot, og efter et par timers kørsel nåedes Selskov stadion. Der var frokost, bedømmelse af bilerne samt manøvreprøve. Et andet sted til frokosten havde nok været ønskeligt. Det var ikke særlig hyggeligt at sidde på gamle sække og cementklodser og spise. Der var præmier til vinderen af orienteringsløbet, til ejere af bedst restaurerede biler, til vinderen af manøvreprøven og til fjernest boende deltager.
   Og så til Juelsmindeturen i efterårsferien. Dette er en traditionstur, der efterhånden er kommet i faste rammer. En tur, vi nødigt vil undvære.
   Hvorfor den egentlig er god? Det ved jeg ikke. Vejret var elendigt. Man så ikke mange kvadratmeter af det ellers så herlige østjyske landskab, så turen virkede lidt lang, endskønt det heldigvis ikke var svært at finde vej. Snaptun Færgegård er en hyggelig kro, med gode værelser, men man skal være i opløftet stemning for at indrømme, at spisesalen er hyggelig. Maden var da heller ikke af den allerbedste (de gule ærter var sikkert bedst). Det blev altfor tidligt mørkt til at kunne nyde bilerne efter ankomsten.
   Alligevel var turen en ubetinget succes. Deltagerne mødtes på P-pladsen ved færgen, og efter at den første hilsen på gamle bekendte og biler var overstået, startede turen til Snaptun færgekro.