hentet fra motorsport og forskning øjeblikkelig blev overført til produktionen. Der er ikke mange Javelin eller Jupiter, der er helt ens.
   I øvrigt knytter der sig en speciel dansk interesse til Jowett. Det stærkt restriktionsprægede bilmarked syntes at give mulighed for en dansk bilproduktion, og en del projekter kom kortere eller længere ad den lange vej mod produktion. Det kendteste af dem er vel Sv. Åge Mathiesen og Ahlmann-Ohlsens forhjulsdrevne DKR med plastickarrosseri. Firmaet E. Sommer, der var importør af Jowett, var imidlertid også med og viste i februar 1950 på biludstillingen i København en 2-dørs 4-personers vogn, S 1. Motoren var en 2-cylindret Jowett-motor, ligesom et utal af andre dele stammede fra Jowett. Der blev kun bygget det ene eksemplar; det er imidlertid nu ved at blive restaureret af Sommer, der agter at skænke vognen til Danmarks Tekniske Museum, hvor der i øvrigt allerede befinder sig en Bradford skænket af Sommer. — Også på Jupiter satte Sommer sit præg. Såvidt det kan oplyses er der kun solgt 2 eksemplarer her i landet. De er desværre forsvundne for tiden, selvom det forlyder at den ene skulle være sat i stand og befinde sig i København. Den adskiller sig fra den almindelige Jupiter ved at være en coupé idet Sommer konstruerede et lukket letmetalkarrosseri til den. For selve bygningen stod Nielsen og Stensnæs i Frankrigsgade.
   I disse travle år gik Jowett i gang med tre helt nye konstruktioner. En 2-cylindret varevogn, stationcar og personvogn, en 4-cylindret sportsvogn og en 6-cylindret personvogn. Af den 4-cylindrede Jupiter R 4 med plastickarrosseri og af de 2-cylindrede vogne blev der bygget nogle få prototyper inden fabrikken lukkede i 1954.

Jowett-fabrikkernes lukning er stadig en kilde til megen debat. To årsager synes dog at have været de vigtigste: Der opstod vanskeligheder med en ny gearkasseproduktion så produktionstakten måtte sættes ned. Følgelig måtte man anmode Briggs Bodies, der leverede karrosserier til Javelin, om at holde igen med fremstillingen. Det bragte Briggs i en så vanskelig økonomisk stilling at man accepterede et tilbud fra Ford om køb af virksomheden. Så da Jowett igen bad Briggs sætte fuld fart på produktionen var det en konkurrent man skulle købe fra — og Ford satte prisen på karrosserier meget højt; så højt at den færdige vogn ville blive usælgelig. Den anden årsag var Jowett-fabrikkens ledelse, der af de sidste års voldsomme udvikling var blevet spaltet i to meget uenige grupper. Nu da krisen kom savnedes en klar vilje og man endte med at lukke og holde udsalg i begyndelsen af 1954.
   Endnu i 10 år opretholdtes en omfattende reservedelsproduktion og et udstrakt serviceapparat, men i 1964 stoppede også det. Heldigvis var den engelske Jowett Car Club vågen, og to af dens medlemmer er i dag i besiddelse af enorme reservedelslagre — det ene har overtaget fabrikkens restlager og arkiver — så det skulle være muligt endnu i mange år at møde eller køre i en velholdt Jowett — og den vil belønne sin ejers omhu.
   Specifikationer 1953, Javelin: 4-cyl. letmetal-boksermotor med våde støbejernsforinger, topventilet med stødstænger. 2 Zenith karburatorer, oliekøler. 1.486 c. c., 72.5 X 90 mm, kompression 7.1:1, 53.23 DIN-hk/4.500 omdr., drejningsmoment 10.6 kgm/1.900 omdr., tophastighed 135 kmt, vægt 1.040 kg (995 kg tom), acceleration (1950-model ifølge Skandinavisk Motor Journal) 0-80 kmt: 15 sek., 0-100

kmt: 25 sek., forbrug 11.8 km/l ved 80 kmt, styring tandkrans med indvendig fortanding.
   Afvigelser fra Jupiter: Kompressionsforhold 8:1, effekt 63 bhk/4.500 omdr., drejningsmoment 13 kgm/3.000 omdr., tophastighed 145 kmt, vægt 945 kg (860 kg tom), acceleration (1950-model ifølge The Motor) 0-80 kmt: 11.7 sek., 0-100 kmt: 18 sek., forbrug 8 krii;l ved hurtig kørsel, styring tandstang.

Klubben har fået forbindelse med et hyggeligt engelsk motorblad, ,Old Motor", hvis redaktion har været så venlig at sende samtlige udkomne årgange. Bladet fås nu i løssalg herhjemme, i hvert fald i Tipskiosken i Frederiksborggade i København og i Turistkiosken i Jorcks Passage. Det udmærker sig ved at interessere sig for alle slags gamle biler og motorcykler og redaktionen har åbenbart adgang til uudtømmelige kilder af billedstof „fra tiden". Bladet er absolut et bekendtskab, det er værd at gøre.
   Abonnement kan tegnes på adressen Old Motor Magazine, 334 Brixton Road, London SW9 og koster £ 2.10.0 pr. årgang (12 numre).
   December-nummeret af ,Old Motor" indeholdt forøvrigt en artikel om den russiske Bugatti type 13, der er kommet til Frankrig. Også Dennis Hebsgårds eksemplar blev nævnt.

Onsdag den 1. februar gæstede Hans Sørensen fjernsynets hobbyserie, som Svend Alkærsig har overtaget efter Svend Pedersen. Han medbragte de tre Austin Seven'er, som Bilhistorisk Tidsskrift fortalte om i sidste nummer. Hans Sørensen blev udfrittet om sin interesse, og som en af de mest positive sider af udsendelsen må fremhæves understregningen af, at en ikke restaureret vogn ikke må koste ret meget. Der gik ikke et minut efter udsendelsen før den første telefonopringning til Hans Sørensen meldte sig — den var fra Åbenrå. Derefter strømmede det ind med telefoniske og skriftlige henvendelser fra venlige mennesker, blandt andet med tilbud om en gammel Studebaker, en Chevrolet 1926, to Dixier, en Mercedes med kompressor ( !) og en lade til at opstalde vogne i. Desværre var der ikke straks nogen meldinger om den eftertragtede Austin Seven varevogn.