Den 27. januar var vi i London for at hente den tidligere omtalte three wheeler Morgan 1929.
   Vores gode ven Max Beaumont havde skaffet os bilen, og vore tanker inden vi så den var mange. Hvordan så den ud, kunne den køre o.s.v. Med hensyn til udseende overgik den vore dristigste forventninger, vi havde frygtet et delvist vrag, håbet at vraget ikke var altfor elendigt, at det måske endda kunne bevæge sig ved egen hjælp. Og så mødte vore øjne et lille blankpoleret vidunder, ikke en skramme i den grønne lak, og startvillig udover al forventning.
   Det var et problem at få Eriks 189 cm anbragt, og efter at det var lykkedes (ovenfra, da bilen jo ingen døre har) viste det sig at der ikke var plads til mig, i den anledning starter jeg en slankekur fra i morgen, Erik startede derefter ud på en rundtur i London. Da han efter tyve min. kom tilbage var hans begejstring for bilen ikke blevet mindre, selvom hans ene ben sov, og han måtte indrømme at han nok havde lidt for lange ben til en vogn af den størrelse.
   Næste formiddag klokken 10 startede vi fra London, Erik i omtalte Morgan og jeg sammen med en bekendt i hans Anglia. Under de to timers kørsel gennem London havde jeg rig lejlighed til at smalfilme vores Morgan, når den smuttede ud og ind mellem Londonbusserne, og når den var indfiltret i trafikknuder ved broerne. Det gik støt til Harwich, trods småregn og lidt tåge, kørte vores Morgan så godt at Anglia'en sakkede bagud, hver gang det gik op ad bakke.

Vi kom vel ombord, de engelske toldere var ikke det mindste bekymrede over at det lille vidunder af en bil nu forlod deres land. De så nærmest lettede ud, synes jeg.
   Efter at Erik havde fået et tiltrængt bad (alle de sprøjt vi i andre biler får på forruden, dem får en Morgankører i ansigtet!!!) satte vi os til middagsbordet. Vi var meget tilfredse og glade for bilen, og efter en flaske vin rørende enige om at det ville være synd at skille den ad – den skulle blot kigges lidt efter og gøres ren, og lakken måtte bestemt ikke røres.
   I Esbjerg var der naturligvis lidt tovtrækkeri om hvorledes den kunne importeres, da Erik havde svært ved at komme ud af Morgan'en ordnede jeg det fornødne efter bedste evne, om det er gjort på rette måde vil vel vise sig når vi skal vise den i Odder, hos det lokale toldvæsen. Men enten var det det danske snesjap, eller fordi den var blevet plomberet om ratstammen, eller måske havde den hjemve – ilivertfald begyndte den at gå på én cylinder, og selvom hele bilen kun vejer 250 kg så kører den nu bedst når begge cylindre er i gang. Vi trøstede den, tørrede snesjap af de ædlere dele, men godt gik den ikke. Nå, efter Horsens begyndte den igen at føle sig veltilpas, og Erik kørte 80 opad bakke, hvis ellers speedometret i Mercedes'en viser korrekt. Vi begyndte allerede nu at tælle minutterne til vi kunne køre op foran huset, da jeg pludselig så Morgan'en dreje en omgang og derefter glide baglæns ned i en dyb grøft.
   Jeg fik standset Mercedes'en, og da jeg nåede hen til Erik blev jeg beroliget ved at se ham kravle ud af bilen, men vi skam-

mer os ikke for at indrømme at vi havde tårer i øjnene, da vi fik kigget nærmere på vores Morgan.
   Jeg måtte forlade Erik i snesjap og tåge, for at køre hjem og ringe efter Falck. Både drengenes og mit humør var langt nede. medens vi ventede.
   Efter en times venten fik vi dog den trøst at Erik kom kørende hjem ved egen hjælp, den tapre lille Morgan fuldførte trods alt turen.
   Men nu bliver vi ihvertfald nødt til at skille den ad, så måske var det alligevel meget godt at Erik kørte i grøften!!
                                   Jonne Vagn Jensen,

   Nu er der åbnet for indsendelse af spørgsmål til Teknisk Brevkasse. Spørgsmålene vil blive besvaret af Egon Hansen og Flemming Sørensen. Send dem til Bilhistorisk Tidsskrift, Sandbjergvej 44 B, Trørød pr. Vedbæk.

   Danmarks anden veteranjernbane åbner driften til pinse på strækningen Helsingør-Hornbæk-Gilleleje. Helsingør Jernbane Klub står for kørslen i samarbejde med Hornbækbanen. Der bliver foreløbig trafik på søn- og helligdage i sommertiden med et damplokomotiv fra 1924 og tre vogne fra 1932. Hornbækbanen ejer selv et køreklart dieselelektrisk lokomotiv fra 1923.
   Muligvis vil Dansk Jernbane Klub stille endnu ældre materiel til rådighed. Denne klub driver selv veteranjernbanen fra Maribo til Bandholm.

I 17. årgang af „Bilbogen", der er årbog for Danmarks Automobil-Forhandler-Forening, har smedenes forbundsformand Hans Rasmussen skrevet sine bilerindringer. Blandt andet giver Hans Rasmussen en detailleret redegørelse for et af de forsøg, der kort efter den anden verdenskrig blev gjort på at få en produktion af en dansk bil i gang. Det var den plasticbil, som var udstillet i Forum i 1950, og som vakte sensation, men aldrig blev til mere end dette ene eksemplar, skønt projektet blev støttet af såvel myndigheder som teknisk sagkyndige.
   Til „Bilbogen" har også Th. Ry Andersen bidraget med en artikel om veteranbiler illustreret dels med gamle fotografier, dels med tegninger af vort tidligere medlem Leif Rytter. Bogen præsenterer Ry Andersen sådan: „Født 1912, det år da Ellehammer demonstrerede sin helikopter og dengang der var 1.587 biler i hele Danmark. Var skør med biler allerede som barn, mener at det må have haft noget med modermælken at gøre, men kan også skyldes, at hans gudmor forærede ham små legetøjsbiler, lige så hurtigt som han slog dem i stykker. Medstifter og bestyrelsesmedlem i Dansk Veteranbil Klub. Har for „Jyllands-Posten" skrevet en lang række artikler om veteranbiler og har restaureret to — som en beskeden gengæld for de mange ødelagte legetøjsbiler."
   Vi kan føje til, at Ry Andersen netop har udvidet bestanden med en komplet og original Wanderer motorcykel fra et sted mellem 1909 og 1912.
   En stadig mere omsiggribende ung københavnsk restauratør har åbnet en sports-og veteranbil-restaurant. Vi har ikke været der, men det siges, at lokaliteterne er udsmykket med bildele.