Bilhistorisk Tidsskrift    1967 nr.  12     side  18 & 19

  

 

— og vi har en skovrider med en hel masse biler. Jeg ved ikke hvordan alle disse mennesker finder alle disse mange biler, men der findes stadig vogne. Og der foregår en vis import og heldigvis meget ringe eksport.
   Vagn Jensen nævnte slutteligt tidsskriftlæsekredsen, der blomstrer under læge E. Mackeprangs ledelse.

Forsikringer

   Efter formandens beretning aflagde Kaj Bach en rapport om forsikringssagen. De fleste forsikringsselskaber siger blankt nej til kaskoforsikring af veteranbiler. Derimod er der givet en mulighed gennem den type gør-det-selv forsikringer, som Assuranceinstituttet af 1963 står bag. Man danner en gruppe på mindst 100 medlemmer og forsikrer gensidigt. Assuranceinstituttet tager sig af de løbende forretninger, mod en mindre del af præmien. Er der overskud efter få skader, bliver det betalt tilbage til medlemmerne. Der er mulighed for, at det kan blive dyrere, men Bach anså denne mulighed for lig nul inden for veteranbilklubben. Man skulle tværtimod kunne komme op på en tilbagebetaling på i hvert fald 50 procent. Der er en selvrisiko på 200 kroner. Præmierne gælder både for lovpligtigt ansvar og kasko. De ligger så lavt som 405 kroner i den dyreste tarif, dvs. Storkøbenhavn, og 285 i den billigste, som er uden for Storkøbenhavn, Nordsjælland og de store provinsbyer. Dette er for laveste vægtklasse. Bach mente, at man for DVKmedlemmernes vedkommende skulle finde en anden inddeling end efter vægt. Man skal snarere gå ud fra en vurdering af vognens værdi, måske med en grænse på 5.000, 10.000, 

 

15.000. Der er mange problemer, men Assuranceinstituttets bestyrelse er villig til allerede på nuværende tidspunkt at optage vore veteranbiler som almindelige biler. Når vi så kommer op på et antal af cirka hundrede, måske halvfems, det tager man ikke så tungt, kan vi danne vor egen gruppe, og så er det først vi får den virkelig store fordel. Men hvis der nu i forsommeren er medlemmer, der skal have indregistreret biler, er der altså mulighed for — jeg får ikke noget for det — at få dem kaskoforsikret for en rimelig pris, sagde Bach.
   I dette nummer af Bilhistorisk Tidsskrift er der indlagt en seddel, hvor man kan tilslutte sig forsikringen.
   Bach mente, at vi kan komme ned under 200 kroner pr. bil med både kasko og ansvar.
   Neel gjorde opmærksom på, at de fleste har løbende forsikringer, som man ikke uden videre kan slippe ud af.
   Der findes en formular til opsigelse af forsikring — og for øvrigt har man for øjeblikket en chance for at slippe ud af bestående forsikringer i forbindelse med takstforhøjelserne, sagde Wiboe Hansen. Neel nævnte, at man i mange selskaber får en meget betydelig rabat ved at tegne sig for fem eller ti år. Selv var han nede på omkring 90 kroner for den lovpligtige forsikring ved skadefrit år. Neel fandt, at man burde indhente et helt konkret tilbud fra Assuranceinstituttet — hvor lå fx. overgrænsen, hvis der blev smadret fem kostbare vogne på et år ved et harmonikasammenstød. Ifølge selskabets brochure kan der maksimalt opkræves en tillægspræmie på 50 procent, oplyste Beier. I øvrigt tegnes forsikringen kun for ét år.
   Neel fortalte, at ingen danske selskaber havde villet brandforsikre de vogne, han ikke havde indregistreret, men et engelsk

 
selskab har taget forsikringen, dog med en fast størsteværdi på vognene.

Nummerpladerne

Derpå berettede Neel om sit arbejde med nummerpladerne til de gamle biler, og det viste sig, at der virkelig var sket noget i det forløbne år, og at en forsøgsordning er i snarlig vente. For ikke at udenforstående skal forplumre sagen, vil vi afholde os fra detailleret referat i Bil-historisk Tidsskrift ved denne lejlighed, men så snart ordningen er en realitet skal vi komme tilbage til den.
   Det kan dog nævnes, at under debatten om dette emne sagde B. Mackeprang, at klubben har givet et par anbefalingsskrivelser til toldvæsenet ved afgiftsberegningen af indførte vogne, og at det var erfaringen, at en væsentlig ting er at vedkommende medlem har en moderne vogn til dagligt brug. Dette understreger, at den indførte bil er en hobbygenstand.
   Bestyrelsens beretning blev godkendt og regnskabet fremlagt af Beier (regnskabet stod i marts-bladet).
   Regnskabet gav Riisager anledning til at spørge, hvorfor klubbens Mack-lastvogn og andre biler, som det forlyder at klubben ejer, ikke er opført sammen med de øvrige vogne i regnskabet. Beier sagde, at han ikke havde kendskab til andre klubvogne end de opførte. B. Mackeprang kunne oplyse, at Mack'en er opstaldet sammen med Teknisk Museums, og om de andre vogne, der spøgte, oplyste formanden, at de tilhørte noget i retning af Dansk Veteranbil Klubs Århus-afdelings museumsudvalg og var opstaldet hos Louring. Muligvis er disse vogne rent privat eje. Forholdet vil blive undersøgt i bestyrelsen.
   Formanden, Bach, Loft, Erik Mackeprang og K. 0. B. Jørgensen var på valg

 

og blev genvalgt. Det blev også revisorerne Graae og Schouboe. Disse genvalg en bloc blev siden kritiseret af fru Vagn Jensen, der fandt det utilstedeligt, at man ikke stemte om én ad gangen. Dette skete dog først efter at dagsordene var udtømt og selve generalforsamlingen var erklæret for hævet. På det tidspunkt blev også spørgsmålet om for fremtiden at holde generalforsamlingen skiftevis i København og provinsen rejst, og det vandt almindelig tilslutning. Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at hale københavnere til Jylland og jyder til København, og Neel foreslog, at man derfor holdt generalforsamlingen i forbindelse med et løb. Det støder dog på klimatiske hindringer, da generalforsamlingen efter lovene skal holdes inden udgangen af april — men det kan selvfølgelig nemt ændres.
   Efter generalforsamlingens dagsorden blev der også talt om de efterhånden tre internationale sammenslutninger af veteran-bilklubber, og der var enighed om, at DVK skal se tiden an og at der i øvrigt ikke var nogen særlig fordel ved medlemsskat.
or.

Hvis nogen kan få det over sin samvittighed og pengepung er der mulighed for at deltage i Sydafrikas ottende internationale veteran- og vintage bilrally til marts næste år. Deltagelsen er begrænset til 200 vogne fremstillet før 30. december 1930. Rallyet køres over den knap 22.000 km( !) lange distance fra Kapstaden til Durban og varer fjorten dage.