Deltagerne i dette vort første rally af internationalt format, må have fået en fornemmelse af, hvordan det føles at blive hyldet af „en tusindtallig skare." Ingen havde i hvert fald ventet, at de gamle biler kunne samle en lignende interesse i befolkningen.
   Hvor mange mennesker, der ville have deres nysgerrighed stillet, tør vi vel næppe gisne om, men alene på Fredensborg slotsplads, hvor løbet startede, var det tilsidst umuligt at spytte for folk. Mangen en veteranbilejer fik travlt med at tørre fedtede barnefingre af en nypoleret lak, og langs hele ruten var der til stadighed ivrigt vinkende mennesker. De må for øvrigt have

haft en engleagtig tålmodighed, for der var næsten 2 timer mellem første og sidste start. Jeg kan heller ikke uden en vis fryd lade være med at tænke på alle de hjem, hvor vore vogne engang i vinter i et kort øjeblik vil tone frem på perleskærmen.
   Som sagt, løbet startede fra Fredensborg slotsplads. Kl. 9:30-10:00 var fastsat som mødetidspunkt, og man havde da en time til at kigge på kollegaerne. Blandt mange endnu ikke eller sjældent sete danske biler sås en del svenske deltagere, de fleste fra Sydsverige, men der noteredes dog en Ford T fra Stockholm, samt et par norske deltagere. De svenske var: Adskillige Ford T (deriblandt Almkvist's langtursvogn 

Johanna), Oryx 1914, Lancia 1925, Buick 1926, Chevrolet 1924, Alfa Romeo 1931, alle åbne vogne. De norske var: Bentley 1922 tourer og Buick 1928 7 pers. sedan, gammel hyrevogn, endnu med taxameter. Af de nye danske deltagere må nævnes: Vauxhall. 1923 (OD) tourer, SS 1 saloon, SS 100 tourer, flustin 16 1928 (jeg kender ikke typebetegnelsen, men den kunne åbnes) og Buick 1934 sedan. Måske flere, men disse nåede jeg i mylderet at registrere. Ford T og A var som sædvanlig i overtal, og om der skulle være en ny blandt disse, tør jeg ikke med sikkerhed fastslå. I hvert fald bemærkedes en Ford A 2 dørs sedan, grøn og sort; den så ud til lige at have gennemgået komplet restaurering. Ligeledes må en Ford A touring nævnes, ikke blot for dens nydelige udseende, men passagererne var iklædt tidens dragter, hvilket vakte stor jubel. Dette er for øvrigt mere almindeligt i andre lande; i de amerikanske magasiner f. eks. averterer visse firmaer endog med disse dragter.
   For de sultne serveredes morgenmad på Store Kro. Man fik udleveret køreordre og en benzincheck fra Mobiloil og kl. 11:00 gik starten for første vogn. Ruten var godt lagt og let at finde. Med en angivet gennemsnitshastighed på 30 kmt havde man rigelig tid til at nyde det nordsjællandske landskab, der i det, om end ikke hele tiden, veloplagte vejr viste sig fra sin smukkeste side. På posterne langs ruten fik man chance for at koste sin kone ud til afstempling af tidskortene. En nordmand lod dog hånt om dette og suste vinkende igennem ruten uden stop.
   I. etape sluttede på Kronborg slot og efter en let anretning serveret af KDAK fortsatte kørslen ad Strandvejen til København. De, der kender Strandvejen kan vist udmærket forestille sig, hvad 50 biler med 30 kmt kan forvolde af propper, men København, hvis 800 års jubilæum man fejrede havde henstillet at ruten blev lagt denne vej. Der var skam heller ikke noget i vejen med dette, men visse medtrafikanter så lidt

Hans Sørensens nyeste frembringelse: Austin Six 16 1928, der åbnes og lukkes med et håndsving i siden.

Hele familien Smedberg havde navnet Lancia på ryggen af de hvide kravledragter.

SS 100.

sure ud, når bil nr. 40 i skridtgang skulle overhales. Løbet sluttede på Bellahøj med en veltilrettelagt manøvre-prøve, der kun havde den fejl (som arrangørerne også senere nævnte), at de store biler ikke havde en ærlig chance for placering. Og for første og sandsynligvis også sidste gang fik man chance for i bil at suse gennem udstillingscentret på Bellahøj