Følgende har vi lånt i Frederiksborg Amts Avis:
   Det første lovforslag om kørsel med et automobil blev født under meget store diskussioner, og der var stor uenighed om spørgsmålet. Her citeres en tale af Jensen-Bælum, gengivet i et nummer af Rigsdagstidende fra 1903:
   — Jeg vil, om ikke med glæde, give loven min stemme. De bestemmelser, der virker mest uheldige, er selvfølgelig bestemmelserne vedrørende natkørsel .... jeg tænker, automobilisterne drager den slutning: Vi har lov at køre om natten, fra solen går ned til den står op, derfor kører vi, til vi bliver færdige med kørslen, enten det bliver før eller efter midnat. At der kan gives dispositioner overfor visse personer, kan måske også blive skæbnesvangert. Jeg mener, hvis det skulle gælde en bestemt postrute, hvor de pågældende kører en bestemt vej til bestemt klokkeslet, er der ikke stor fare-, så ved de vejfarende, at til den tid på den vej kommer automobilet, og så kan de være borte derfra med hestene.
   Anderledes forholder det sig, når det er enkelte personer, der er tale om, og de kan køre hvorsomhelst. Det ærede medlem fra Holbæk nævnte læger, og jeg har tænkt mig nogen lignende, men det kunne tænkes, at der inden for lægestanden kan findes andre, mindre samvittighedsfulde personer, som i andre stænder, skønt jeg ellers mener, lægestanden er en brav stand. Lad os tænke os, at en sådan fik lov til at køre automobil om natten, så kunne han køre om natten på alle veje og skaffe sig en mægtig praksis om dagen ved at forbinde alle de sårede, som var kommet til skade ved kørsel

om natten. Og selv om det ikke bliver slet så slemt er det dog sikkert, at det kunne være en fristelse; det kunne tænkes, at der er mindre samvittighedsfulde læger med en mindre praksis, som kunne skaffe sig den lidt større på den måde. Jeg skal gerne sige, at jeg tror ingenlunde på, at der er ret mange læger, der ville gøre det, men det kan tænkes; det ligger ikke uden for mulighedernes grænse, da menneskene ikke er så gode, som de burde være.
   Hertil svarede A. C. Meyer: — Det ærede medlem talte om den praksis, læger kan erhverve sig ved at køre rundt og forbinde dem, der kommer til skade om natten. Jeg tror, at det ikke alene er læger, men også ligkistesnedkere, som kan erhverve sig en praksis på denne måde.
   For vor egen regning vil vi tilføje, at der er ikke noget som tyder på, at de to rigsdagsmænd har spøgt — vore dages folketingsmænd kan dog ikke siges at bruge så grov tale, omand de somme tider er nok så usaglige.

Ta' til NORGE

Det er almindelig kendt, at Norge veteranbilmæssigt er et rigt land, og at kun få nordmænd interesserer sig for at bevare de gamle køretøjer.
   De kraftige restriktioner med hensyn til køb af bil, der herskede i Norge efter anden verdenskrig, forårsagede, at der blev holdt liv i mange forlængst udtjente biler. Desuden har mange nordmænd mulighed for at stille det gamle vrag af vejen i et hjørne af grunden eller laden, hvorved man undgik at fragte vognen den ofte lange vej til ophuggeren, og hvorved vognen

undgik destruktion. Dette parret med den relativt sent opståede interesse hos nordmændene har givet mange udlændinge, især svenskere, chancen for at komme først til mølle. En kraftig eksport er sket og sker stadigvæk, enten gennem lokale opkøbere eller ved at folk selv støver landet igennem og er heldige at finde en passende vogn. Nordmændene har selvfølgelig den største chance for at få succes med den sidste metode, men danskere og svenskere er på grund af det sproglige familieskab slet ikke ringe stillet. Derfor tog P. Lykkeberg og jeg derop i første halvdel af efterårsferien. Ikke så meget for at købe bil. Nærmere for at undersøge forholdene og desuden kigge efter reservedele til vores egne vogne. Reservedele blev det ganske vist ikke til, men derimod kontakt med en hel del mennesker, mere eller mindre improviseret. Især mere, thi kun et sted var vores ankomst behørigt anmeldt.
   Det kan stærkt anbefales at besøge Norge medio oktober, når efterårsfarverne sætter ind. Skønhedsmæssigt skal man lede længe for at finde noget lignende.
   Turen skulle gøres billigt, så vi havde telt med. Det kan anbefales, men kun hvis man har en vogn med god mulighed for opvarmning, og desuden er en almindelig sovepose ikke tilstrækkeligt på dette tidspunkt.
   Rent automobilmæssigt må tidspunktet ellers frarådes. Bedst er foråret, inden nordmændene skal rejse og bruge penge. (Så er de mere villige til at sælge den gamle bil) og inden for mange i sommerens løb har gennemtrawlet landet.
   Lad mig begynde med de biler vi så, der ikke var til salg. Der er nogle, der nok kunne få selv den mest blaserte herhjemme til at løfte på øjenbrynene. En Minerya 1914, dog delvis adskilt, en Cadillac 1927 eller en 1928  7 pers.

 touring, en Packard 1927 limousine. En Buick Master 1928 (der var en, der blev misundelig). Opel 1912 åben. Et andet sted på vej ind til Oslo så Lykkeberg skyggen af et touring karrosseri. Ved nærmere henvendelse til ejeren oplystes det at tilhøre en Citroën. Men hvad han senere viste, fik os til at spærre øjnene op. En Locomobile 1926 7 pers. touring og en Hupmobile 1924 5 pers. touring (der var en anden, der blev misundelig) samt en Mercer under restaurering. Et tredie sted nok en Locomobile 1926 og en Singer under restaurering.
   Hvilke så vi til salg? Ikke ret mange. Til gengæld hørte vi om flere. Lad mig begynde med de interessanteste. 2 Hupmobile 1928 og 1 1930, alle sedan, 2 seks-cylindrede og en otte-cylindret (1930). Dodge 1929 og 1930, lukkede, Graham Paige 1928, lukket, Overland Whippet 1926, åben, Chevrolet 1926, åben, Durant 1929, lukket, Citroën 1926 åben, T-Ford 1925 åben, Fiat 1913 åben, Packard 1929 åben og 1936 lukket, Auburn 1928 (den lille) lukket og en Cadillac 1924 Victoria coupé. Desværre gik jeg glip af nogle stykker efter et par whiskysjussers tid.
   Skulle nogle fatte interesse for nogle af disse biler, er vi behjælpelige med yderligere oplysninger, evt. med at fomidle kontakten. Desuden med, hvor der skal søges, hvis man selv vil på jagt. Men husk det er næsten udelukkende amerikanere, der er at finde. Ønsker man sig en engelsk sportsvogn, så vend hellere blikket mod vest.
   Vi stoppede hos huggeren Karlström i Svinesund, men hans bodyguard (han var selv for fin til at vise sig) meddelte, at man ikke kunne komme til at se vognene, endnu mindre købe reservedele.
                    M. Bessermann-Nielsen.