Bilhistorisk Tidsskrift    1968 nr.  15     side  4 & 5

  

 

mere kan stille sit firmas kantine til rådighed for de københavnske møder. Da vi først kom ud til Storvaskeriet for nu nogle år siden var der vist enkelte af de ellers faste mødedeltagere, der blev lidt forskrækkede. Men det varede kun kort tid, inden der blev frisket gevaldigt op på det hele, og mødedeltagelsen har bortset fra enkelte sæson- eller vejrbestemte tilfælde været glimrende, og det har været en stor f ordel, at man har kunnet få en øl og en spegepølsemad, foruden te og kager, der var det mere snævre udvalg i Bredgade. Desuden var der fine forhold for køretøjerne.
   Perlt har gjort sin borgerpligt og mere til, og det skal han have tak for.
   Det er åbenbart umuligt at finde et mødested i København og nærmeste omegn, og som en foreløbig løsning er møderne nu henlagt til cafeteriet på Trafikbistorisk Museum ved Helsinge. Det er for så vidt også det naturligste og mest ideelle sted at holde DVK-møder — hvis det bare ikke lå så langt væk. Det kan blive et stort problem for mange at komme dertil, og om vinteren kan det blive helt umuligt, så desværre er det nok kun en midlertidig udvej. 

 

Medlemmerne opfordres til at finde sammen i grupper, der kan ordne fælles køremulighed .
   For at vende tilbage til bladet: Det er stadig forbløffende svært at skrabe stof sammen til hvert nummer, det undrer tit én, at der er så få i vor efterhånden store medlemsflok, der har skrivekløe. Der er mange som har et speciale, og det skulle da være oplagt så at skrive om det. Man behøver ikke bekymre sig så meget om stilen eller kommaerne, det finder undertegnede nok ud af at file på, hvis det behøves.
   Som det har fremgået både af bladet og dagspressen er Bilhistorisk Tidsskrift ved at opbygge et billedarkiv. Somme tider tænker man ikke på den mest nærliggende mulighed, som i denne sammenhæng er at efterlyse billederne i Bilhistorisk Tidsskrifts egen læserkreds. Det ske hermed. Vi modtager meget gerne negativer til låns, eller aftryk til affotografering. Efterlysningen gælder altså billeder af biler og motorcykler, af motorsportsbegivenkeder og alt hvad der kan tænkes at have interesse, fra tidernes morgen og i hvert fald til anden verdenskrig. Alt udlånt materiale behandles omsorgsfuldt og returneres hurtigst muligt. På forhånd tak. 
                                     
O. Riisager.

 

     Mødedatoer
Der indkaldes til generalforsamling med dagsorden i henhold til lovene. Generalforsamlingen holdes lørdag eftermiddag den 27. april klokken 15 på Trafikhistorisk Museum, Pedershvile ved Helsinge.
   Som punkt 3 på dagsordenen er anmeldt et forslag fra en kreds af jyske medlemmer om, at hveranden generalforsamling holdes i Jylland.
   Foruden at der er det sædvanlige antal bestyrelsesmedlemmer på valg, har K. O. B. Jørgensen meddelt, at han ønsker at ud. træde af bestyrelsen.
   På valg er: Wiboe Hansen, Beier, Ry Andersen, Bülow Jacobsen og B. Mackeprang.
   Som meddelt i bladets leder må de københavnske møder skifte sted. Martsmødet, torsdag den 14. marts kl. 19:30, bliver det sidste i Storvaskeriets kantine, Sydmarken 27 i Gladsaxe. Derefter kommer altså generalforsamlingen på Trafikhistorisk Muserum, og de følgende møder holdes ligeledes på Trafikhistorisk Museum, nemlig onsdag den 15. maj og torsdag den 13. juni, klokken 19:30.
   De jyske møder fortsætter på Hørning Kro ved Århus den første tirsdag i hver måned, klokken 20.

  Garageproblemet
Dette indlæg opfordrer de medlemmer, der er interesseret i fælles opbevaringsmuligheder, til at meddele det bag på vognlisten, som udsendes med dette nummer.
   Personlig vil jeg gerne være med til at løse opbevaringsproblemet her på Sjælland, da jeg ved, at det er aktuelt for mange

medlemmer og endnu flere vogne. Er der lige så store uopfyldte behov andre steder, så lad det blot komme frem.
   Mange dyre vogne opbevares utilstrækkeligt sikrede og fugtigt eller i dyre enkeltgarager. Og det har utallige gange i årenes løb vist sig, at interesserede afstår fra at købe på grund af manglende opbevaringsmuligheder.
   Selv om vognpriserne er steget i takt med forringelsen af udvalgets kvantitet og kvalitet, forekommer stadig tilfælde af beskedne priser.
   Ang. Peter Lykkebergs forslag om vognfond må det fremhæves, at det i første omgang er opbevaringsproblemerne, der må gøres noget ved. De er også økonomisk overvejende i forhold til anskaffelsespriserne, fordi priser omkring 100 kroner er almindelige for vogne, der endnu ikke er efterspurgte, især hvis man finder dem uden om folk, som tror at kunne gøre store forretninger på at være mellemhandlere.
   Da jeg, allerede inden svar på opfordringen indløber, kender et antal plads-søgende medlemsejede vogne, vil jeg anmode dem, som måtte have kendskab til fordelagtige lejemuligheder på Sjælland, om at give det til kende. En enkelt god mulighed undersøges allerede i Københavns nærhed.
   Den gang jeg søgte plads til min første vogn, Buick'en, fandt jeg i stedet den i sidste nummer omtalte AGA, hvilket ganske vist var et positivt resultat. Jeg slutter med håbet om, at det gennem fælles anstrengelser skal lykkes også i pladsspørgsmålet at opnå et positivt resultat, som viser at klubben består af aktive medlemmer, der vil løse et spørgsmål som med rette kan betegnes som et fællesanliggende.
                                          Peter Hass.