Bilhistorisk Tidsskrift    1968 nr.  15     side  20 & 21

  

 

Landevejens aeroplan

I seks somre blev der kørt internationale billøb på Fanø Strand. Det var i årene 1919-24. Løbene var inddelt i mange klasser både for biler og motorcykler, med klasser for turist-, sports- og racerkøretøjer. Løbene sluttede med de store racervogne, som med „flyvende start" skulle køre kilometeren op og ned ad stranden, hvorefter gennemsnittet blev udregnet. Der kan skrives en masse om Fanø-løbene, men historien her handler kun om én bestemt bil.
   Hans Dynesen i Herning var Ford-forhandler — og endda meget smart, sin tid taget i betragtning. Hvis en køber af Dynesens vogne kom i nød på landevejen, kunne han blot ringe til Dynesen, som straks gik på vingerne med sin Mercedes-Bent flyvemaskine

købt i 1918 og droppede de nødvendige reservedele ved hjælp af små faldskærme. Dynesen var også en skrap sælger. Han fortalte mig, at han en aften var kørt ud for at vise en bondemand en vogn. Han var et godt emne, men Dynesen kunne ikke finde gården, så han kørte ind på en anden gård for at spørge om vej. Han blev der til aftenkaffe, og inden han kørte, havde han solgt gårdmanden en Ford — og fået vejen til sit oprindelige emne forklaret. Den aften sprang der to Tin Lizzies efter aftensmaden, klukkede Dynesen.
   At en Ford-forhandler somme tider får lyst til at køre noget andet — hænder. Dynesen købte en gammel Fiat af Steen Giebelhausen fra Lerbæk nær Frederikshavn. Vognen havde en 26 hk. 6-cyl. motor på

 

 6,809 liter, måske allerede dengang med kædetræk. Andet vides foreløbig ikke om den. Efter at have kørt løb med den på Blokhus og Løkken Strand tilmeldte han den i 1923 til det 5. Fanøløb. Dynesen startede som nr. 35 og kørte kilometeren på 32,95 sek. eller 108 km/t. Han kunne næppe vente andet med så „lille" en vogn. Campbell slog ham med sin 18 liters Sunbeam med 16,41 sek. eller 219 km/t. Hurtigste danske gentlemankører blev Friis på Hudson med 29,35 sek. og 122 km/t.

Start med „Overdynen" på fløjen.

En efterårsstorm havde i 1921 væltet Dynesens hangar, og flyvemaskinen var knust pånær motoren. „Vi er ikke skabt til højhed og blæst, ved jorden at blive, det tjener os bedst", nynnede Dynesen. Efter det mistrøstige resultat på Fanø fik han ideen at anvende den 160 hk store Mercedes-Bent motor på 10,061 liter i Fiatvognen. Det blev nødvendigt at anbringe den med propelakslen bagud, og han indbyggede to koblinger. Motoren havde to karburatorer og kompressor. For at få tilstrækkelig køling blev det nødvendigt at give vognen en ny og større køler og dermed et helt nyt karrosseri. Flyvemaskinens krop blev bilens nye karrosseri, og han monterede 920X 120 Englebert dæk.
   Dynesen prøvekørte monstrumet i nattetimerne på Holstebrovejen, som han fandt bedst egnet. Mere end 140 kmt. turde han ikke prøve på den elendige vej. 

 

Hvordan Dynesen fik vognen kørt til Fanø i et land, hvor tophastigheden var 50 km, (den gik 70 km i 1. gear) ved jeg ikke.
   På Fanø vakte den røde hjemmebyggede racer berettiget opsigt. „Landevejens Aeroplan" blev den kaldt. Fra træningen på stranden inden selve løbet skrev Politikers korrespondent: „Hans Dynesen fra Herning har deltaget i løbene med en vældig Fiat, populært kaldet „Overdynen". Bilen er stor og tung og rød som de dyner, hvori vore bedsteforældre slumrede. Det er dog et spørgsmål, om dette køretøj kan henregnes til bilerne. Vi andre gik med livet i hænderne, hvergang Dynesen startede „Overdynen", men lykkeligvis fik hverken vi eller Dynesen „Overdynen" over os".
   Det blev tre hårde dage for Dynesen og vognen, idet han måtte igennem seks løb. I udtagelsesheatene til løbets højdepunkt havde Dynesen placeret sig bedst og skulle derfor starte sidst med nogle få sekunders handicap. Der var kun fire vogne i dette fornemme løb. Kordewan fra Stettin med sin 11 liters Stoewer, Eric Bake fra Sverige med sin 3,9 liters Voisin, Cameron fra London med Campbells 2,8 liters Itala og så Dynesens. Campbell ønskede ikke selv at køre. Han havde dagen i forvejen haft et uheld med sin 18,322 liter Sunbeam. Da han startede for at sætte verdensrekord, så publikum at begge hans bagdæk sprang af og fløj ud i vandet, mens vognen slæbte bagtøjet i en sky af sand. Campbells mekanikere fik hurtigt monteret nye kanttrådsdæk på baghjulene, men undlod at skifte forhjulene. Da ,Bluebird" startede påny, skete uheldet. Med 225 kilometers fart sprang dækket af hans højre forhjul. Med vanvittig fart ramte det en stafetdreng ved dommertårnets sandsække, knuste ing. Schmittos stol og bibragte ham et slag i venstre hofte. I en bue sprang ringen herover nummergalgen