Bilhistorisk Tidsskrift    1968 nr.  16     side  4 & 5

  

 

kun nyttigt til en vis grænse. Vi har oplevet eksempler på, at folk ved indmeldelsen havde et eller to køretøjer, og et år efter fem-seks eller syv.
   Da jeg dels har erfaret, at der i den samlede bestyrelse stadig er stemning for at køretøjslisten (og for fremtiden kombineret med medlemslisten) så vidt muligt udsendes hvert andet år, og da jeg er overbevist om, at langt de fleste medlemmer har det samme ønske, beder jeg da endnu en gang alle om at indsende skemaet — så listerne kan udkomme i år, omend med et par måneders forsinkelse. Skemaet følger med dette nummer af bladet til de med-

  

 

lemmer, som ikke indsendte det i  forrige omgang. Og hvis der er sket forandringer hos dem, der allerede har indsendt skemaet, beder jeg om at få besked.
   Skulle der være medlemmer, som ikke ønsker at oplyse hvilke køretøjer de ejer, eller kun vil oplyse nogle af dem, så skriv det på skemaet, det bliver naturligvis respekteret. Og medlemmer, der ingen køretøjer har, bedes også indsende skemaet og oplyse dette, så ved vi, hvad vi har at rette os efter og kan få lavet den liste, som jeg tror har stor betydning for klubarbejdet og ventes med længsel af de fleste medlemmer.           O. Riisager.

  

Mødeprogram

Tidligere holdt de sjællandske medlemmer sommerpause i mødevirksomheden, men sidste år blev der forsøgvis holdt månedligt medlemsmøde også i juli og august, og med succes, så nu er der altså møder hver måned året rundt på begge sider af Storebælt. De jyske møder holdes fortsat på Hørning Kro ved Århus den første tirsdag i hver måned, klokken 20.

De sjællandske møder holdes indtil videre på Trafik-Historisk Museum ved Helsinge, og mødeprogrammet ser sådan ud: Torsdag den 13. juni, tirsdag den 16. juli, onsdag den 21. august og torsdag den 19. september, klokken 19:30.

 

Det er nok tanken i efterårets løb at rykke lidt nærmere København igen, og forskellige muligheder undersøges, men gode forslag er stadig velkomne.

Ekstraordinær
 generalforsamling

Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling søndag den 30. juni klokken 9:15 i Egeskovs cafeteria — altså før Egeskov turens start. Dagsorden: Endelig vedtagelse af det forslag til ændring af lovenes paragraf 10, som blev foreløbig vedtaget på den ordinære generalforsamling. Forslaget lyder: ,Generalforsamlingen afholdes lige årstal vest for Storebælt og ulige årstal øst for Storebælt i forbindelse med en lørdag-søndag."

 

  

Klubbens R-R ankom under generalforsamlingen til Pedershvile..

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen blev holdt lørdag eftermiddag den 27. april. Formanden, Erik Vagn Jensen, indledte med at udtrykke sin glæde over mødestedet, Trafik-Historisk Museum på Pedershvile i Nordsjælland, og over det store fremmøde (ca. 70 medlemmer) — ikke mindst fra Fyn og Jylland, hvad der sikkert hang sammen både med at det var lørdag og med at Trafik-Historisk Museum er et trækplaster i sig selv. Traditionen tro blev dirigenthvervet overdraget H. I. Beier.
   I sin formandsberetning sagde Vagn Jensen, at medlemstallet er i de sidste år steget støt med omkring ti procent årligt. Det var ved udgangen af 1964 229

 

medlemmer, ved udgangen af 65 242, ved udgangen af 66 cirka 300 og sidste nytår 334. I 1967 har fem meldt sig ud, 17 er blevet slettet på grund af kontingent-restance og ét medlem er død. Nettotilgangen var cirka 35 medlemmer. I den forløbne del af 1968 er der død endnu et medlem og ét har meddelt udmeldelse pr. 31. december 1968. Medlemstallet var på generalforsamlingsdagen, 27. april, 365. Af dem var 38 endnu i restance med kontingent for 1968.
  Formanden omtalte mødeaktiviteten, sektionsarbejdet, medlemsbladet, klubvognene — et begreb formanden ikke havde megen tiltro til; han mente ikke man