Ved valget til revisorer blev Schouboe genvalgt, og Graae blev
efterfulgt af Jørgen Harup.
Dermed var dagsordenen udtømt.
Som et lille clou efter generalforsamlingen rullede Carl Johan Larsens fejeblad ind på
Pedershvile med klubbens RollsRoyce ombord. Årsagen var, at et konsortium bestående af Kaj Bach,
Børge Kå og Carl Johan Larsen har overtaget forpagtningen af klenodiet. Man kan så formode, at det
i tidens fylde vil blive udstillet på Trafik-Historisk Museum.
Vognen er oprindelig af årgang 1921, men har i 1931 fået et dansk touring-karrosseri
på, og efter kontrakten skal den så vidt muligt føres tilbage til den oprindelige skikkelse. Der
synes at være indgået flere vigtige dele af det første karrosseri i det andet, og da vognens
første ejer, generalkonsul Glad, stadig lever, er der formodentlig også mulighed for at skaffe
billeder af vognen som ny.
I første omgang vil vognen dog blive gjort i stand på den måde at Holbæk toppen tages
af og der sættes kalechestativ på i stedet. or
FORD V-8 1935
2-dørs sedan. Fin stand, både karrosseri og motor. En åben Standard 8 1946 kan hentes gratis til
ophugning.
Handelsgartner Bent C. Sørensen,
Valbyvej 35, 3200 Helsinge,
tel. Helsinge 88.
TIL AUSTIN SEVEN 1931
forlygter, karburator, horn, kølerprop, evt. med motometer, og instruktionsbog, søges til Austin
Seven 1931.
Ingelise Schouboe,
Ravnsholtvej 23, 3450 Allerød,
(03) 27 44 22.
|
|
FDM
Som bekendt er der ikke i Forenede Danske Motorejeres blad MOTOR
fremkommet nogen som helst reaktion på den protest, vor næstformand Bent Mackeprang på klubbens
vegne sendte mod en artikel i MOTOR sidste år, hvor veteranbiler, årgangsvogne og dårligt holdte
brugsvogne af nyere dato blev rodet sammen. En billedtekst lød: — Skæg og ballade og gamle gags
— det egner veteranbiler sig til. Eller til museum. Men på gader og veje er vi helst fri.
P. E. Hansen har derimod fået et beklagende svar på et brev, hvori han med begrundelse
i ovennævnte meldte sig ud af FDM efter ti års medlemsskab og desuden oplyste, at han i stedet ville
bekende sig til KDAK, hvor man har et ganske andet syn på køretøjer fra gamle dage.
I FDM's brev, der er underskrevet af Chr. Einfeldt, hedder det bl. a.: — Det er
naturligvis ikke FDM's ønske at modarbejde de motorinteresserede, som med særlig glæde anskaffer og
anvender ældre biler, hvis disse vedligeholdes omhyggeligt og dermed bevares trafiksikre. Det er da
også vort indtryk, at langt de fleste veteranbilerlårgangsvogne holdes i udmærket stand, netop
fordi ejerne har speciel interesse deri — og i mange tilfælde særlig sagkundskab.
Brevet indrømmer desuden, at det ikke var helt vellykket at bruge betegnelserne
veteranbiler og årgangsvogne om lidt ældre biler, der er så dårligt vedligeholdt, at de er til
fare for sikkerheden.
Historien melder ikke noget om, hvorvidt P. E. Hansen derefter beholdt sit medlemsskab af
FDM. |