Bilhistorisk Tidsskrift    1968 nr.  16     side  22 & 23

  

 

En hvid elefant

Den Buick L-90 nipersoners ( !) touring 1936, som Svend Dråby har overtaget fra Fa. Bülow er i dobbelt forstand en „hvid elefant" — dels er det et køretøj, der kun findes i dette ene eksemplar, dels er vognen af elefantastiske dimensioner. I et nummer af Bülows Huskat fra december 1965 fortalte direktør B. BulowJacobsen vognens historie:
   — Det må have været engang i tyverne, jeg først hørte om Kakerlak-klubben, som i en gammel åben Cadillac foretog ture rundt om i spændende lande. Næste gang, jeg hørte om klubben, var i 1936, da grosserer Erik Nissen fra Bucka & Nissen bad os bygge en afløser for Cadillac'en. Det var ikke så let. Et chassis kunne ikke købes, så det blev nødvendigt at købe en komplet 7-personers limousine. Den fik

 

man for 24.000 kroner. Det var lidt billigere end sædvanligt, for vognen havde været brugt en halv snes dage af daværende præsident for G. M., danskeren William S. Knudsen. Man pillede så det lukkede karrosseri af, og jeg tegnede — det var min store interesse dengang — et 9-personers åbent karrosseri med 3 vindskærme. Dette var det første af ganske mange karrosserier, som vi byggede i årene inden krigen. Træ- og pladearbejdet blev udført af karetmager Nielsen, Sundholmsvej. Sadelmager- og malerarbejdet lavede vi selv på værkstedet. Karrosseriet kostede 6.000 kroner, så hele vognen har kostet 30.000 kroner.
   — Jeg fik en dejlig sølvdåse som tak for godt arbejde og glemte alt om sagen, indtil min søn Adam en dag for nogle

 

år siden hørte, at grosserer Nissen nu efter ca. 25 års forløb gerne ville af med vognen, men kun til nogen, der ville passe godt på den. Det har vi påtaget os, og således endte den gamle Buick her, hvor den kom fra.
   – Den havde kørt over 130.000 km, men gik fremdeles godt. Den havde været på studentertur i Paris og på mange ture rundt i Danmark. Den har med motor-cykeleskorte kørt en tilsyneladende sheik gennem Strøget og derved vundet et væddemål. – Nu er den afmeldt, – dobbelt vægtskat, forsikring og et rekordagtigt benzinforbrug har gjort, at den er faldet for sparekniven.
   Så vidt direktør Bülow-Jacobsen i 1965. Siden lukkede så Fa. Bülow sin bilforhandling, og vognen blev altså overtaget af Sv. Dråby, og når dette læses er den måske allerede på plader igen. Vognen
vejer tæt ved 2.3 tons,

 

RESERVEDELE
til gamle veteranbiler, alt i Ford T og motorcykler.
Mekaniker Arthur Andersen, 
Vesterbro 11, 5000 Odense,
 (09) 12 16 29 efter kl. 19.


TIL TERRAPLANE 1934 
søges: forlygter, navkapsler med navn.
Svend Dråby,

Ålekistevej 108A, 2.,
 2720 Vanløse.


 men Dråby er jo tankvognschauffør i det daglige, så det slår ikke ham af marken. Men vægten betyder, at det ville koste 1.500 kroner i vægtafgift at holde vognen på plader hele året.

Chassiset er et L-90, der havde den store, topventilede straight-eight motor, som fra 1936 er på 5.247 ccm.