Bilhistorisk Tidsskrift    1968 nr.  17     side  10 & 11

  

 
 Henning Andreasens Chevrolet 1938 cabr. var med i Lillebæltsløbet.

 

   

 

 

Det var med store forventninger, man mødte op til årets Egeskov-løb søndag den 30. juni. Ikke alene stod tidligere års vellykkede arrangementer frisk i erindringen, men invitationen lovede dette års løb endnu en tak bedre, endnu en tak mod et arrangement af international klasse. Og forventningerne blev ikke gjort til skamme.
   Nogle vil måske erindre en helsides annonce i Bilhistorisk Tidsskrift sidste år. En annonce vedrørende et internationalt veteranbilrally i Sydafrika, og mange undrede sig måske over alt det, man fik for bogstavelig talt ingen penge. Ligeledes vil man vide, at der i Sverige hvert år holdes et internationalt veteranbilløb omkring Stockholm. Det er klart, at man til disse gigantarrangementer må have noget at byde på, hvis man skal lokke udlændinge den lange vej, i nævnte tilfælde, henholdsvis til Kapstaden eller Stockholm. Ikke alene med tillokkende løb og konkurrencer, men også med visse økonomiske fordele. Og det er her de såkaldte sponsors kommer ind i billedet. I Sydafrika havde man slået sig sammen med bl. a. Mobil Oil, i Sverige med Scania Vabis, Svensks Dagbladet og flere andre. Økonomiske garanter til dette års Egeskov-løb var BP og Egeskovmuseet, og det er da ganske givet, at det var tilskud fra disse to, der fik løbet

 

til at blive „lidt ud over- det sædvanlige". Bliver dette økonomiske samarbejde udvidet, vil Egeskov-løbet med årene kunne blive en attraktiv international begivenhed. Især da fynboerne har den fordel at ligge centralt for tilrejsende fra Tyskland, Holland, England, Sverige, Norge og ikke at forglemme den hastigt voksende skare af veteranbilentusiaster i Tjekkoslovakiet. Det bliver i alt fald spændende at se, hvad det fører til. Arrangørerne havde i år sat alt på et bræt og forberedt et løb, der krævede det intimeste samarbejde med vejrguderne. Intet under der havde været nervøse stunder op til dagen. Det var også den eneste svaghed ved løbet. Man ville dårligt kunne forestille sig hvorledes arrangementet var spændt af, hvis tidligere års ondskabsfulde julivejrguder havde ladet regnen spæne ned. Men hvorfor henfalde til negative fantasispekulationer i stedet for at holde sig til kendsgerningerne. Et kort resumé af løbet:
   „Kør langsomt forbi slottet, hvor Concours d'Elégance bedømmes" lød de første ord i køreordren. Flere uvildige personer havde fået jobbet sammen at finde den eleganteste, smukkeste, smarteste vogn, kort sagt den vogn de bedst kunne lide, hvilket må siges at være en retfærdig og for øvrigt ganske ny løsning på proble-

 

met. Alle dommerne mødte med lige lidt forstand på disse sager, så ingen var forudindtaget eller på forhånd duperet.
   Foruden køreordren indeholdt den elegante mappe fra BP et forseglet kort og en benzincheck, også fra BP.
   Derefter gik det løs. Med 30 km/t skulle første halvdel af løbet tilbagelægges, og vejen findes ved hjælp af 25 forskellige skitser. Det var tilpas vanskeligt til at holde interessen fangen, og alligevel var der så langt mellem posterne, at man fik tid til at nyde det skønne sydfynske landskab. Der var på forhånd gjort en del ud af publicity for løbet, så kom man derfor ind på en vej uden publikum, var man med sikkerhed på afveje. Så var det bare om at få vendt og finde tilbage til gallaruten.
   Frokosten blev indtaget på Vindeby Kro på Tåsinge. De 4 stykker var fuldt ud tilstrækkelige i varmen, men prisen noget grov.
   Derefter fortsattes med anden del af løbet, som skulle køres efter skitser og fotos, men uden fast gennemsnitshastighed. I det gode vejr gik denne del af løbet totalt i opløsning. Utallige steder blev der gjort holdt for at nyde naturen, en is, en øl eller hinandens biler. Utallige steder dannedes lange køer af gamle biler. Især denne del af løbet fik med sine improviserede pauser en hygge over sig, som vist

 

de fleste netop ønsker af vore løb, men som desværre sjældent lader sig gøre, som regel grundet vejrlige luner. Om så arrangørerne bifaldt denne forlængelse af løbet og dermed på afslutningen af manøvre-prøverne er en anden sag.
   En side i køreordren var helliget en række spørgsmål, som skulle besvares på turen. To af dem bestod i rent praktiske genkendelsesprøver, hvoraf den sidste voldte mange ikke-mekanikere hovedbrud. På sidste side fulgte en instruktion i manøvre-prøven. Denne indeholdt to afdelinger, først bakning i en cirkel med fast radius, som blev angivet af et tov, man holdt i den ene hånd. Dernæst kørtes frem over to brædder ind i en garage, hvor en kegle netop skulle røres. Til sidst bakning ad en brolagt vej ca. 50 m langs stalden. Især bakningen med rebet er en populær og morsom prøve, der er sikker på et stort publikum hver gang, og den kan sikkert med en smule fantasi varieres i det uendelige. Manøvreprøverne forløb med prisværdig orden og præcision, selv om det tog sin tid at få over 60 vogne igennem.
   Herefter pause indtil kl. 19.00, hvor arrangørerne var værter ved en middag på cafeteriet i Egeskov.
   Her havde man virkelig rullet sig ud, og der var rigeligt til alle, både af det våde og af det tørre.
   Som nævnt var over 60 biler mødt op

 

 

  

En af de engelske gæster. Rolls-Royce coupé.